Læsetid: 6 min.

Ny bog: Er mennesket dømt til grænse- og endeløs selvudbytning?

I et nyt essay tegner den tyske filosof Byung-Chul Han et ætsende billede af undslippelsens totale umulighed, men Han vælger alligevel at garnere teksten med et par hjemløse håb i rosinens pølseende. Og ender således med en alt for énøjet samtidskritisk analyse
11. februar 2017

Vi er kommet til at leve i en omvendt verden. Kapitalens diktatur hersker i det neoliberale pseudodemokrati. Det samme gør illusionen om, at enhver er fri til selv at bestemme, hvordan han eller hun ønsker at leve. For friheden fremkalder tvang, og begrebet frihed bliver udbyttet og udnyttet på det groveste. Og selv om den teknologiske udvikling er ved at overflødiggøre det menneskelige arbejde som rigdomsproduktionens kilde, arbejder vi som gale.

Selvet dømmes til grænse- og endeløs selvproduktion og til at levere transparente data om sit liv til den store maskine. »De personlige data monetariseres og kommercialiseres fuldstændigt. Mennesker bliver i dag handlet og behandlet som datapakker, der lader sig udbytte økonomisk.«

Således transformeres mennesket til at fungere som en vare i dataismens verden. Big Data er en umættelig stor forretning, og den lever af at accelerere kommunikationen og glatte forskelle ud. Data løsrives fra deres kontekst, og personerne udhules for inderlighed, og det er absolut ikke tilladt at være langsom og negativ. Additionen af data er åndløs, og sporene af liv indfanges af den digitale totalhukommelse.

Uden for og under bevidsthedens tærskel sørger algoritmer for på én gang at ordne ’vore’ data og at forfine psykopolitikken, så vi efterfølgende kan udsættes for en personaliseret microtargeting, der kan faldbyde os alt fra biler, vin og sport til rejser og politiske budskaber.

»Jo større magten er, desto mere stille virker den.« Uden at det nødvendigvis er synligt eller mærkbart for os, lever vi i den klasseløse selvudbytnings tid. Uden undtagelse skal vi opfinde os selv, jeget bliver et livslangt udviklingsprojekt, og som ydelsessubjekt udbytter vi os selv ved at levere gratis fortællinger og likes til nettet.

Vi tilskyndes til at agere som forbrugere, der principielt aldrig må føle, at vi har fået nok. At lære at bidrage til kapitalismens videre udfoldelse er blevet selve formålet for og med livet, hvorfor kapitalens transcendensniveau forgriber sig aktivt på livets immanensniveau.

Konformitetstvangen og erfaringsløsheden truer, mens kapitalismen æder sig helt ind på og i vores psyke. Psykiske og mentale processer optimeres i præstationssamfundet. Psykopolitikken supplerer biopolitikken, og befolkningen underkastes en frivillig selvudbytning uden synlig tvang.

Mennesket giver sig selv lektier for uden en centraldirigerende lærerautoritet. Det blotlægger og overvåger sig; men der er ingen herre, der tvinger det til at arbejde. Liv og arbejde flyder sammen for de moderne trælle. Verden består af velvillige iværksættere, der gerne vil tage fat 24/7.

En retorisk bevidst samtidskritik

Ovenstående fire små kondenserede tekststykker parafraserer grundfortællingen i og citerer lidt fra den højproduktive og hårdtslående koreansk-tyske filosof Byung-Chul Hans (f. 1959) nye lille bog: Psykopolitik. Neoliberalisme og de nye magtteknikker.

På dansk er tidligere udkommet Træthedssamfundet (2012, opr. fra 2010), og på tysk byder en mindre hær af værker med titler som Transparenzgesellschaft (2012), Agonie des Eros (2012), Im Schwarm: Ansichten des Digitalen (2013) og Digitale Rationalität und das Ende des kommunikativen Handelns (2013) sig til.

Han, der har studeret filosofi, tysk og katolsk teologi i Freiburg og München, ynder at udtrykke sig i en samtidskritisk og malende stil. Det har gjort ham til en kendt stemme ikke bare i den tyske offentlighed, men også i store dele af den vestlige verden, og til en skattet underviser ved både universitetet i Basel og Hochschule für Gestaltung i Karlsruhe og siden 2013 ved Universität der Künste i Berlin. Hans værker findes også i engelske oversættelser på det bibliofile verdensmarked.

Han er på én gang velskolet og velskrivende, men også totaliserende, grovkornet og uden de helt store anfægtelser. Han kører på den maksimale kritikklinge og stopper efter min smag alt for sjældent op for at undersøge, om tesen om den endeløse selvudbytning og vareliggørelsen af alt og alle holder vand ved en nærmere analyse. Spørgsmålet er f.eks., om pigerne og drengene på de sociale medier udelukkende skal tydes som leverandører af gratis arbejdskraft og usynligt merarbejde til kapitalen.

Han taler aldrig med ’ofrene’ for neoliberalismens nye magtteknikker og interesserer sig ikke en døjt for de oplevelseskvaliteter, de unge og for den sags skyld også de ældre måtte (op)finde på de digitale platforme. Han er ikke fænomenolog, men en retorisk bevidst kulturkritiker og revser, der har sat termometeret ind i tidsånden med henblik på at kunne fælde en diagnostisk-retorisk dom over samtiden in toto.

Et andet spørgsmål er, om udvekslingen af videnskabelige artikler, læsning af oplysende avisartikler og vedligeholdelsen af venskabelige kontakter alle til hobe bare bidrager til, at illusionen om frihed holdes kørende på nettet og i den kollektive bevidsthed, der a priori tydes som falsk?

Hvor Karl Marx for 160 år siden skrev sine meget omdiskuterede teser om ’kapitalens civiliserende tendens’ i Grundrisse, og Michel Foucault for 40 år siden i Seksualitetens historie tydelig- og kundgjorde, at hvor der er magt, er der også modstand, så synes Han ikke at være synderligt optaget af at undersøge, om den aktuelle kapitalisme også – against all odds og bag om ryggen på sig selv og sine ideologiske fantaster(ier) – skulle frisætte civiliserende muligheder, og om Big Data-euforien måtte ægge til at fremprovokere nye kritik- og modstandsformer i såvel tankelaboratorierne som i folkedybet.

Kolde fødder i rosinens pølseende

Sidst i essayet og stærkt inspireret af den franske filosof Gilles Deleuze rehabiliterer Han idioten som modbillede.

»Idioten opponerer mod det neoliberale herredømmes magt, imod magtens totalkommunikation og totalovervågning.« Idioten kommunikerer ikke i sin tavshed, men er som en blomstereksistens, en simpel åbning mod lyset. Intet skarpt ciseleret subjekt, men en salig immanens, et liv, en ren singularitet. 

Han slår til lyd for en afpsykologisering af subjektet, »… så det bliver frit til den livsform, der endnu ikke har noget navn«. Der anes nye frirum ladet med bruderfaringer, radikale forvandlinger og lyden af et endnu ukendt sprog for den virkelige friheds genkomst.

Kort sagt virker det, som om Byung-Chul Han – midt i sin dystopiske fortælling om menneskets totale uundslippelighed indfanget, som det er lige dér sprællende i psykopolitikkens fintmaskede net – fik kolde fødder og frem for alt et anmassende behov for at servere en varm og livgivende utopi for sine læsere.

Men den virker ærlig talt lidt tynd og hjemløs. Paradis mangler kød på kroppen for at fungere som en lykkelig genkomst. Det er muligt, at idioten kan tjene som antitese til den servile selvudbyttende standardsubjektivitet i Vesterlandet; men det kunne tænksomhed og begrebsligt arbejde vel også.

Hans konstruerer et alt for stort og forskelsløst kritikobjekt på den ene side og serverer på den anden side en række flagrende håb, og Han formår derfor ikke at vitterliggøre eller at sætte de aktuelle modsætninger og dramaer i den aktuelle kapitalisme på begreb.

Hvor Han i andre af sine værker forsøger at tale et kommende fællesskab frem, virker det også en kende futilt alene at føle sig kaldet til at prise den stoute og stoiske idiot som modmagtens inkarnation. Med fordel kunne filosoffen Han således være gået i dialog med en sociologisk tydning af de individualitetsoverskridende kræfter, der står på spring til at blomstre frem i samtiden.

Exit 

Sisse Krøyer Jensen og Marianne Kjær Klausen har ikke bare præsteret en udmærket og teksttro oversættelse af »Byung-Chul Hans let fremmedgjorte tyske sprog«, men også et udmærket lille forord; men jeg foreslår, at Forlaget THP finder en anden til at skrive pressemeddelelserne fremover. Syv fejl på blot én side sat med store fede typer er intet mindre end imponerende.

Byung-Chul Han: Psykopolitik. Neoliberalisme og de nye magtteknikker. På dansk ved Sisse Krøyer Jensen & Marianne Kjær Klausen. 126 sider. 150 kr. Forlaget THP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det er muligt, at idioten kan tjene som antitese til den servile selvudbyttende standardsubjektivitet i Vesterlandet; men det kunne tænksomhed og begrebsligt arbejde vel også."
Det første lyder ikke overbevisende; det andet ville det være dejligt at få gode eksempler på (som vel at mærke rækker ud over de snævre akademiske kredse.

Frihed er tvang.
I populationer styret af en ’selvudbyttende sværmintelligens’ giver svaret sig selv – ses bl.a. inden for konsumismen – alle forbrugere forener eder - visse religioner – sort halvmåne - visse ideologier - her går vi i takt …