Læsetid: 4 min.

Underliv er spændende, jomfruhinden er en myte, og ægceller er ikke spor passive

To norske medicinstuderende har med ’Gleden med skjeden’ udgivet en illustreret populærvidenskabelig omhyggelig indføring i skeden. Det er oplysende og tiltrængt, og den er på vej på dansk også
18. februar 2017

»Underliv er spændende,« skriver de norske lægestuderende Nina Brochmann og Ellen Støkken Dahl entusiastisk i forordet til deres heftigt pinke bog Gleden med skjeden. Alt du trenger vite om underlivet, som netop er udkommet på det norske forlag Aschehoug.

Jeg er enig. Især efter at have læst bogen.

Bogens titel er en hilsen til tyske Giulia Enders’ Tarme med charme (2014), et populærvidenskabeligt megahit, som er skåret over sådan en ’wauw! din krop er fantastisk-læst’ og har gjort tarmbakterier og peristaltik til acceptable konversationsemner ved middagsbordene i belæste hjem.

Men Gleden med skjeden har også et aktivistisk og oplysende præg, som gør, at den er langt mere beslægtet med Kvinde, kend din krop, end den er med mainstream populærvidenskab.

Den er cirka otte meter lang og har længe været stærkt tabuiseret. Nu har tarmen kæmpet sig frem i lyset og er i efteråret 2016 hovedperson i en lang række bøger om tarmvenlig kost. For den skal kæles for, tarmen. Det undervurderede organ er nemlig ligeså vigtig som hjernen, mener forfatterne bag bøgerne
Læs også

I virkeligheden tager den måske det bedste fra begge verdener: Forfatterne gør sig umage med at forklare, hvordan kvinders kønsorganer ser ud og virker – og nogle gange ikke virker – på en kæk, ublufærdig og letforståelig måde, og de bruger deres viden til at hjælpe kvinder med at forstå og bestemme over deres egne kroppe.

Prævention som flowchart

Bogens omhyggelige indføring i skedens anatomi er ret fremragende og burde være seksualundervisningspensum i folkeskolen. Brochman og Dahl lægger sig i selen for at finde gode billeder og metaforer til at beskrive de kvindelige kønsorganer – og det virker.

Livmoderhalsen har konsistens og form »som en næsetip«, mens selve skeden er »lidt som en plissénederdel«. »Vulva er bygget op som en blomst med to lag kronblade,« fortæller de kommende læger, inden de kækt afmonterer sig selv:

»Og tro det eller ej, vi har ikke fundet på blomstermetaforen selv.« Det er et meget fint eksempel på den oprigtige, men uhøjtidelige formidling, som kendetegner bogen.

Bogen er inddelt i fem hovedkapitler, som dækker anatomi, menstruation, sex, prævention og underlivsproblemer.

Som bogen skrider frem, bliver det kækt formidlende afløst af lidt længere og tørrere passager, særligt i det 70 sider lange kapitel om prævention (der heldigvis er ledsaget af et meget fint flowchart, som viser forskellene på de forskellige typer prævention).

Men man bliver også klogere af det, og medicinerduoen er omhyggelig i at fremlægge transparente og forståelige argumenter for, hvorfor de fleste burde vælge hormonprævention.

Forplantningsmyter

Når først anatomien er forklaret, er basis lagt for, at forfatterne kan tage fat på at aflive hårdnakkede seksualmyter. Her bliver bogens politiske og samfundskritiske dimensioner tydelige.

Myten om jomfruhinden – der jo stadig bruges som social kontrol af unge kvinder både i vores og i andre dele af verden – får seks siders fin tilbagevisning og gennemgang af, hvad hymen (den korrekte medicinske betegnelse for den lille kranslignende indretning ved skedeindgangen) egentlig er for en størrelse.

Forfatterne efterlyser både mere forskning i emnet og mere (korrekt) viden om hymen i gynækologiske lærebøger, der åbenbart endnu ikke er gode nok.

Tegneserieskaber Liv Strömquist vil tage et blodigt opgør med vores forestillinger om kvindekønnet
Læs også

Forfatterne bruger også deres viden til at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi fortæller historier om køn og forplantning på.

For eksempel er fortællingen om, at kvinder kun modner ét æg hver måned, slet og ret forkert; hver måned begynder omkring tusind ægfollikler at vokse, men det er kun én follikel, som sprænger og får lov til at slippe sit æg fri. Den heroiske kamp om at få lov til at levere genmateriale til afkommet sker altså også blandt ægceller.

Det bruger forfatterne som afsæt til at vise, hvordan selv beskrivelser af vores biologi er fyldt med kulturelle forestillinger om køn: »Hvorfor er det så naturligt at beskrive ægceller (fra kvinder) som passive og sædceller (fra mænd) som aktive, når det ikke stemmer overens med virkeligheten?«

Blandet modtagelse

Bogen er fint illustreret af sygeplejersken Hanne Sigbjørnsen, som under navnet Tegnehanne i flere år har haft en fast tegneseriestribe i Aftenposten. Hendes naivistiske streg er et helt perfekt match til de idealistiske lægestuderende, og de kunne sagtens have brugt hendes tegninger endnu mere.

Min absolutte favorit er hendes tegning af de skjulte dele af klitoris (som et isbjerg, fortæller teksten os) med og uden hud på – det ligner lidt en penis, der klæder sig ud, og det er på sæt og vis også det, det er. Det er en endog meget fin illustration af, hvordan de mandlige og kvindelige kønsorganer i virkeligheden ligner hinanden.

Mens norsk Aschehougs litterære agentur på få dage har solgt rettigheder til bogen for flere millioner kroner (herunder til Danmark), var det ikke alle norske anmeldere, der var lige vilde med den.

Den norske statsradiofoni NRK havde givet anmeldertjansen til Ola Hegdal (51), som under titlen »Vreden med skeden« konkluderede, at man »næppe får meget brug for prævention den første tid efter læsningen af bogen, da den dæmper den naturlige tilbøjelighed til et ukompliceret sexliv«.

Man kan undre sig over, at NRK vælger en midaldrende, bornert mand som anmelder af en bog, der først og fremmest henvender sig til unge kvinder, som gerne vil vide mere om deres underliv; men på sæt og vis er netop den anmeldelse det bedste argument for, at der er brug for bogen.

Gerne en opfølger

Hvis det, man på norsk ville kalde en »godt voksen« mand som Ola Hegdal synes, at »meget af indholdet tilhører kategorien ’mere information, end jeg har brug for’«, så tror da pokker, at kvinder kan have det svært med deres underliv og den måde, de ser ud på.

Og for god ordens skyld: Det eneste, der tog sexlysten fra mig under læsningen, var beskrivelsen af forskellige typer kønslemlæstelse. Og det er vel sådan set også meningen med omskæring.

Det er opmuntrende at tænke på, at de to entusiastiske og ubonerte kvinder bliver fremtidens læger. Jeg ønsker mig bare en opfølger: Efter at have været gravid og født savner jeg en bog, der med samme omhyggelighed handler om, hvad der sker i kvindens krop under og efter en graviditet. Jeg er sikker på, at Brochmann og Dahl også er den opgave voksen.

Nina Brochmann og Ellen Støkken Dahl: ’Gleden med skjeden. Alt du trenger å vite om underlivet’. 309 sider. 349 NKR. Aschehoug

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • ingemaje lange
  • Lone Sæderup
Randi Christiansen, ingemaje lange og Lone Sæderup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu