Læsetid: 7 min.

Systemet Luther

Tre nye danske udgivelser om Martin Luther i anledning af 500 året for Reformationen gør på forskellig vis op med et par sejlivede myter om den store tysker
Byste af Martin Luther foran hans fødested i Eisleben.

Byste af Martin Luther foran hans fødested i Eisleben.

Per Endig/DPA

1. april 2017

I hele den danske Grundlov er kun ét personnavn nævnt. Folkekirken, som er en statskirke, betegnes evangelisk-luthersk. Tyskeren Martin Luther satte sine spor, efter han i 1517 i den sachsiske by Wittenberg slog sine teser op på slotskirkens dør.

Om det lige var sådan, han gjorde, er langt fra klart – men hvordan de 95 teser om den katolske kirkes afladspraksis nu end blev offentliggjort, indledte de det opgør i kristenheden, som stillede Europa på højkant de næste 150 år.

Som torden og lynild fremstod Martin Luther, i øvrigt bange for tordenvejr, som en magtfaktor, fra hvis bolig i Wittenberg der siden udgik en stadig strøm af instrukser og teologiske og politiske skrifter formidlet effektivt af den nye bogtrykkerkunst.

De tyske fyrster så deres fordel i en reformeret kirke frigjort fra Rom og med nykirkelig velsignet fyrstelig konfiskation af det katolske kirkegods som underliggende motiv.

Luther og hans ’kontor’ i den lille universitetsby ved Elben var med ferme medarbejdere – den relativt moderate Philipp Melanchthon og organisatoren Johannes Bugenhagen – leveringsdygtig i, hvad lydhøre grever, hertuger og konger behøvede for at inkorporere den nye kirke i deres statsapparater.

Luther i skjul for kirken i fæstningen i Wartburg, hvor han oversatte Biblen til tysk.
Læs også

Fyrstemagten blev kongruent med kirken, således som kirken var forudsætning for magten. Intet foregik herefter uden lutheranske gejstliges medvirken og accept. Sådan set kørte det hele videre, som det altid havde gjort, blot med anden ejendomsfordeling og kirkens mænd som statsfunktionærer under fyrsterne.

Således fulgte Christian III nøje anvisningerne sydfra og underlagde sig i forfatnings- og kirkesager wittenbergsk myndighed. På Luthers vegne – Danmark var trods alt for fjernt for den store mester selv – slog stedfortræder Burgenhagen sig ned i København i 1537 for i et par år at bistå den danske konge med kirkeforordning og retvisende teologi. Siden har dansk kirke og samfund  i uddannelsesvæsen som moral og sædelig vandel været præget eller domineret af lutherske idéer.

Ensretning

I jubilæumsåret 2017, hvor flere bøger om emnet ser dagens lys, fremstår religionshistorikeren Martin Schwarz Laustens Luther og Danmark i 500 år som en overbevisende, redelig fremstilling af reformatorens og Reformationens langtidspåvirkning af dansk reformert kirkelig praksis og lutheransk tros- og samfundsopfattelse. Men også som liste over konkrete begivenheder fra dengang til morgenavisen. Herunder hvor ensrettende lutheranismen i flere hundrede år blev for dansk officiel og tilladt tankegang.

Teologerne, vel at mærke de rettroende, sad på flæsket og udrensede endog moderat afvigende elementer; følgagtigheden var til at tage og føle på. Ordet diktatorisk om indretningen, der blandt andet betød kirketvang og trosmonopol, er næppe for stærkt.

I øvrigt er det med Lausten værd at bemærke, at da det kom til stykket, blev den danske voldelige reformation med Grevens Fejde ikke en borgerkrig mellem protestantisme og katolikker, men mellem to slags evangeliske samfund: et luthersk med adelen i knæ og borgerne til højbords over for et luthersk i det omvendte magtforhold. Det blev det sidste med Christian III på tronen.

Eleverne ser Luther som en slags god oprører, fortæller Janne Skovbjerg, der underviser i religionskundskab på 8. og 9. klassetrin. ’Men de erfarer også, at der er et tvist. Men de får også at vide, at han var ikke bare sådan en flink og rar mand,’ siger hun. Maleri af Ferdinand Pauwels (1830–1904)
Læs også

Luther efterlod sig et sammenhængende system, uanset at han selv hævdede læren om kirke og statsmagt som værende hver for sig, en tanke, kun en invalideret historisk iagttagelse bør acceptere, og som for resten ikke dækker Luthers mening.

Laustens smukt udstyrede bog med sagligt illustrationsmateriale er først og sidst en omhyggelig gennemgang af den danske kirkes teologiske og administrative udvikling i de 500 år siden teserne. Forfatteren advarer med rette mod at trække alt for skarpe forbindelseslinjer fra Luthers liv til nutiden. Luthers verden var en anden, datiden et fremmed land, menneskene opførte sig anderledes dér.

Så sandt som sagt. Og derved kommer man i konflikt med rådende påstande om, at Luther er mere levende og relevant end nogensinde. Den tvivlsomhed og tvetydighed i Lutherskikkelsen, der ikke overlever  i forsøgene på indpasning af ham i en rimelig argumentatorisk dimension af ordentlighed uden for troens i øvrigt legitime tankespind, lykkes det kun at gøre entydigt stueren og menneskelig ved rene tautologiske kunstgreb.

Nøgtern Stjernfelt

I den forstand kan man roligt åbne Frederik Stjernfelts bramfrit nøgterne pamflet Syv myter om Martin Luther, hvori forfatterfilosoffen tager et befriende opgør med den kirkelige herskende vanefremstilling af den store tysker. Synet på Luther som produkt af 1500-tallet, men evig aktuel bringes som sagt gerne til torvs af Luthers disciple, vilkårligt og efter behov.

Kommer man ind på visse sider af manden, forklares de mest dystre som antydet med Luthers forankring i en brutal tidsalder, hvilket igen bagatelliseres i forhold til teologen Luthers velsignelsesrige betydning for kirke, menneske og Gud.

Denne apologiske tradition bliver af Frederik Stjernfelt endevendt med veloplagt, indigneret klarhed og konsekvens.

Luthers udtalte syn på kvinder, jøder, muslimer, hekse, hans infantile overtro, hans intolerance over for anderledes troende og tænkende, hans had til oprørske bønder og småfolk og fanden og hans pumpestok udgør hver for sig og tilsammen et grelt billede af et tyrannisk for ikke at sige modbydeligt menneske – han ville, som Stjernfelt nævner, kunne dømmes efter Imamloven –  hvis publicerede tanker og direkte opfordringer til overgreb mod andre ikke udelukkende kan forklares eller retfærdiggøres i en datidig mentalitet.

Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
Læs også

Det var hård kost for sagtmodige såsom Erasmus i Rotterdam. Desuden var det næppe en trøst for jøder, hekse, kættere og bønder, at Luther blot fremførte sine blodige fordringer som barn af sin tid. Den radikalitet, som Luther frembar, stred som antydet mod moderate kræfter i tiden, samt mod den humanisme, som renæssancen jo også indebar. Stjernfelt tager fat i hele myteregistret om reformatoren og frakender ham al ære og værdighed.

Er der overhovedet noget godt at sige om Luther, spørger Stjernfelt og svarer: Nej! Tager sig dog i det og frembærer tvivlende den på det seneste ofte fremførte mening, at Luther i teologi og tale betød et forvarsel for velfærdsstaten. Mon.

Socialprofessorens bud

Professor Jørn Henrik Petersen tager med fingeren i doktorringen og fyr på piben på sin nye bogs flap fat, hvor vi her lader Stjernfelt slippe. I bogen Fra Luther til konkurrencestaten præsterer forfatteren sin efter eget udsagn heroiske tour de force, som kræver mere end almindelig interesse for sagen, men prisværdigt nok i et delvist opgør med Tidehvervs forsludrede afvisning af næstekærlighedsbegrebets logiske tolkning.

Påstanden om, at næsten kun er den nære næste, fordrer en frimodig læsning ikke alene af evangeliet, men også af Luther, fremgår det af Jørn Henrik Petersens meget krævende (for læseren) omfangsrige og citatfyldte bog. Hvad vigtigere er for professoren: Idéen om Luther som fortaler for den moderne konkurrencestat er hen i vejret.

I positiv tolkning af den gode kapitalist har man i den gamle diskussion om hønen og ægget og vækstbegrebets ophav og Luthers betydning for det moderne villet se opfyldelsen af alle hede ønsker om etisk og åndelig orden i protestantisk arbejdsmoral.

Her gør kapitalisten det gode for arbejderen, der gør det gode i arbejdet for kapitalisten. Alle er således på march mod frelsen, uden dog at være sikre på den, da syndsforladelsen er Guds anliggende. Men i kald og stand og hele indretningen og i Guds navn at gøre sin pligt og tro på evigheden er forudsætningen, thi flid og maksimering og alting på sin rette plads er roden til alt godt. Sådan sagt i kort form.

Men arbejdet er i Jørn Henrik Petersens tolkning af Luthers i omfang uoverskuelige værk kun meningsfuldt, såfremt arbejdet ikke tjener hin enkelte, men fællesskabet. Vel at mærke fællesskabet i den forstand at arbejdet udført af den duelige og arbejdsomme skal kunne understøtte den uarbejdsdygtige. Dog kun den, der ikke kan slæbe sig til ploven, ikke kan løfte en hånd i værkstedet, og hvis ben svigter ham i trædemøllen.

I denne barberede form for solidaritet med den svage træder Luthers næstebegreb i funktion; næsten er igen ikke kun den nære, men alle værdigt trængende, der påviseligt ikke magter arbejdet. Det lyder lidt som Handelshøjskole-Venstre og LA’s  program. Det er nok heller ikke helt ved siden af.

Hvad derimod kommer i konflikt med moderne liberalisme, er så ifølge Henrik Petersen Luthers syn på konkurrencestaten, som Luther ganske vist af gode grunde ikke kendte noget til, men som han var imod.

Jørn Henrik Petersen betror sin læser i forordet, at bogen i virkeligheden blot skulle have været et foredrag, men så tog det ene ord det næste, og med ét lå der 315 lærde sider og en grim forsidetegning, der ikke ligner Luther.

Måske han skulle have haft fordringen til et godt foredrags korte klarhed for øje og modereret sine ambitioner om rumfang. Det havde tjent Luthers minde.

Martin Schwarz Lausten. Luther og Danmark i 500 år. 320 sider. 350.kr. Gad.

Frederik Stjernfelt. Syv myter om Martin Luther. 176 sider. 99 kr. Gyldendal.

Jørn Henrik Petersen. Fra Luther til konkurrencestaten. 315 sider. 298 kr. Syddansk Universitetsforlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Hvad er det man siger - Hvis et svin gnider sig tilstrækkelig længe op ad en hellig men pilrådden pavestol, så bliver kirken reformeret...men det er måske også en myte...