Læsetid: 5 min.

Uddannelsesguru under kritisk lup

Undervisning skal være evidensbaseret. Sådan dikterer tidens skolepolitiske mode. Men hvad er prisen? Ny bog om uddannelsesforskeren John Hattie leverer en vigtig og overbevisende kritik af evidenstænkningen og dens skyggesider
29. april 2017

Der foregår et regulært hundeslagsmål inden for mange samfundsfaglige og humanvidenskabelige discipliner. Fyord og verbale håndmadder fyger gennem luften. Det har stået på længe, og slagsmålet har for længst bevæget sig uden for universitetets mure.

Konflikten bunder i et spørgsmål om, hvad vi grundlæggende skal med disse videnskabelige discipliner. Skal de primært bidrage til at udvide vores erkendelse og forståelse af det samfund, vi lever i? Eller skal de snarere tilbyde konkrete redskaber, der kan hjælpe politikere med at skabe de mest optimale og effektive løsninger på samtidens udfordringer? Med andre ord: Skal samfunds- og humanvidenskaberne fortolke og filosofere, eller skal de måle og veje?

Et af de steder, hvor denne konflikt er allermest præsent, er på det danske uddannelsesområde. Og her er der ikke megen tvivl om, hvem der for tiden har overhånden. Anført af den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie har den såkaldte evidenstænkning gået sin sejrsgang inden for skolepolitikken herhjemme. Den har sat sig igennem både nationalt og kommunalt, og også inden for akademia har en række danske forskere taget tænkningen til sig.

Læs også

Senest har seks pædagogiske forskere udgivet antologien Hattie på dansk – Evidenstænkningen i et kritisk og konstruktivt perspektiv. Resultatet er oplysende og vellykket, om end det hovedsageligt er på kritiksiden, at bogen formår at demonstrere sine kvaliteter. Hvori den konstruktive del af perspektivet skulle bestå, forbliver efter endt læsning lettere uklart. Det vender vi tilbage til.

Hvad virker bedst?

Hatties evidenstænkning handler om at kortlægge, hvilke faktorer der gavner elevers læringsmæssige præstationer. Hvilke teknikker kan man for eksempel med fordel gøre brug af, når elever skal lære deres pensum? Det findes der selvsagt et væld af bud på.

Hatties ærinde er i den forbindelse ikke blot at nå frem til en bred vifte af muligheder, som den enkelte lærer eller skoleleder så kan botanisere i. Hans mål er også at rangordne alle disse muligheder og vise, hvilke der faktisk virker bedst. På den måde bliver den enkelte i stand til at vide, hvad han eller hun bør vælge i undervisningslokalet.

Der synes intuitivt at være god ræson i at finde ud af, hvad der virker, og hvad der bør kasseres. Men problemerne viser sig straks at spøge i kulissen. I forbindelse med læsningen af den nys udgivne Hattie-antologi opstår nemlig en række væsentlige og udfordrende spørgsmål, som det er nødvendigt at tage stilling til, hvis man sætter sig for at måle og rangordne forskellige læringsfaktorer.

Er den gode, karismatiske lærer, der gør en forskel – ligesom Robin Williams’ figur i Døde poeters klub – ved at blive en sjælden art, eller vil flere og flere gøre oprør mod læringsregimet?
Læs også

For det første må man spørge, om de måleredskaber, man bruger, overhovedet er gangbare. Måler de det, de foregiver at måle? For det andet er det værd at overveje, om begejstringen for målinger risikerer at fortrænge andre vigtige perspektiver. Hvis man kun interesserer sig for at måle og veje, hvad sker der så med de mere abstrakte, eksistentielle overvejelser, som også indgår i enhver (ud)dannelsesproces?

Og for det tredje må man rette fokus på et afledt, men nok så væsentligt spørgsmål: Hvilke udfordringer giver det, når praktikere – politikere, konsulenter, skoleledere og lærere – sætter sig for at omsætte videnskabelige resultater til konkret brug? Alle disse spørgsmål bliver taget op og drøftet på udførlig og medrivende vis i Hattie-antologien.

Klip en hæl, skær en tå

John Hatties rangliste over faktorer, der påvirker elevers læring og præstationer er lang. I sit værk Visible Learning fra 2009 kortlægger han intet mindre end 138 forskellige af slagsen. De mange faktorer opsummerer og rangordner han indbyrdes på baggrund af et svimlende antal studier og observationer: 50.000 enkeltstudier med data fra i alt 240 millioner elever.

Hverken studierne eller de indsamlede data er Hatties egne, men stammer fra andre forskere og undersøgeres arbejder. Hatties forskning består derfor primært i at udarbejde såkaldte metaanalyser – altså analyser, der sammenfatter og analyserer andres data.

Det giver sig selv, at der hist og her må klippes en hæl og skæres en tå for at få 50.000 enkeltstudier til at passe sammen, så de kan sammenlignes. En sådan manøvre påvirker uden tvivl de konklusioner, man når frem til. Netop dette forhold tages op til kritisk revision af Steen Nepper Larsens bidrag til antologien, som også kommer fint ind over de risici, der opstår, når skolepolitikken bliver forhippet på og styret af målingslogikken.

Som han kløgtigt minder læseren om, er læring ikke »noget så simpelt som en synlig størrelse, der til og med skulle kunne ’indfanges’ via et tal«.

Tallenes trylleri

Men tal har en magi. Det bliver vi gjort opmærksom på af den mere Hattie-venlige Per Fibæk Laursen i bogens første kapitel. Laursen peger på, at Hatties forskning især har vundet så stor udbredelse, fordi den er i stand til at formulere sig i kvantitativ form – i tal. Budskaber, som kan udtrykkes i tal, fremtræder slet og ret mere objektive og troværdige, skriver Laursen og refererer til videnskabshistorikeren Theodore Porters begreb om tillid til tal.

Tal taler også deres tydelige sprog i den danske forvaltning. De seneste årtiers reformer af den offentlige sektor har medført et stort fokus på mål- og resultatstyring. Det har øget behovet for kvantitative beregninger. Samtidig er der stor efterspørgsel på tal fra politikerne. For tal udstråler ikke kun troværdighed, de lader sig også nemt formidle.

Læs også

Der er som sådan ikke noget problem med mange tal i det offentlige. Men talbegejstringen bør også kende sin besøgelsestid. Som Jørn Bjerre og Niels Møller glimrende får demonstreret i deres bidrag til antologien, slår efterspørgslen på (tal)dokumentation let over i det rent bizarre. Bjerre og Møller har fulgt et konsulenthus’ implementering af Hatties idéer i en dansk kommune, og det er som læser svært ikke blive overrasket, når man erfarer, hvordan den dokumentation, som konsulenthuset er med til at tilvejebringe, tangerer det tåbelige.

Og det bliver for alvor tragisk-ironisk, når Bjerre og Møller viser, hvordan de koncepter, konsulenthuset bruger til at implementere Hatties evidenstænkning i praksis, ikke selv har nogen forankring i forskningsbaseret viden. På den måde giver deres kapitel også et kærkomment indblik i det pseudovidenskabelige fidusmageri, som desværre præger visse dele af konsulentbranchen.

Glemmer at bygge op

Den triste lære fra Hattie-antologien er, at prisen er høj, når skolepolitikken bliver præget af et overdrevent fokus på målinger, evidens og effekter. En pris, der beløber sig til et yderst fladt og åndsfraværende syn på læring og dannelse. Konklusionen er derfor overvejende, at vi bør se at få viklet skolepolitikken ud af evidenstænkningens fangarme og spindelvæv.

Men hvad der videre skal ske, kommer Hattie-antologien kun i meget begrænset omfang ind på. Det forekommer sløvt, når bogen i sin titel slår sig op på også at være konstruktiv. Den river grundigt ned, men forsømmer opgaven med at bygge op. Det er ærgerligt, for der er også brug for konkrete forslag til at imødegå tidens trang til måling og evidens. Ellers bliver det svært at erstatte hundeslagsmålet mellem uddannelsesvidenskabens fortolkere og opmålere med en frugtbar, gensidig dialog.

Og en sådan dialog er, hvad der er brug for, hvis disciplinen skal kunne omfavne det åbenlyse svar, at den hverken kun skal fortolke eller måle og veje, men betjene sig af begge dele.

'Hattie på dansk – Evidenstænkningen i et kritisk og konstruktivt perspektiv'. Forfattere: Per Fibæk Laursen, Steen Nepper Larsen, Jørn Bjerre, Keld Skovmand, Niels Møller, Thomas Aastrup Rømer. Forlag: Hans Reitzels Forlag. 166 sider. Pris: 250,- kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Information, er der fejl i jeres set up? Som abonnent kan jeg alligevel ikke få lov at læse artiklen, men bliver bedt om at købe.. ja, et abonnement?