Læsetid: 3 min.

Læst udefra: Syleskarpt portræt af formanden over dem alle

’Mao – the man who made China’ er muligvis den bedste udgivelse i nyere tid om Kinas skæbnemager Mao Zedong
’Mao – the man who made China’ er muligvis den bedste udgivelse i nyere tid om Kinas skæbnemager Mao Zedong

Ritzau Foto

13. maj 2017

Der er masser af læsemateriale om Mao Zedong. Manden, der ledte kommunisterne til sejr over nationalisterne i Kina i 1940’erne og derefter satte sig så tungt på magten, at ingen, hverken før eller siden, har haft samme indflydelse på landets udvikling som formanden over dem alle.

Men på grund af Kinas tradition for propaganda, den personkult, der (stadig) omhylder Mao Zedong og den generelle kinesiske lukkethed i de centrale politiske arkiver, er det uhyre vanskeligt at skrive neutralt og objektivt om emnet.

Mangeårig BBC-journalist Philip Short gør forsøget i sit mastodont-værk ’Mao – manden, der formede Kina’. Og det gør han virkelig godt.

Short har tidligere bevist, at han mestrer biografigenren. I 2004 udgav han et lignende værk om Cambodjas folkemorderiske diktator, Pol Pot, hvilket resulterede i, at han, på baggrund af sin research, blev indkaldt som ekspertvidne i Cambodjas internationale krigsforbrydertribunal.

Læs også

I sin Mao-bog udviser Short samme ildhu og grundighed. Bogen gennemgår kronologisk Maos liv, fra hans tidlige studenteraktiviteter over tiden som hærfører og militærstrateg til storhedstiden som formand og hans død i 1975.

Researchmæssigt hviler bogen på arkivmateriale fra det kommunistiske partis gemmer samt Maos personlige breve, digte og adskillige politiske manifestoer, som forfatteren flittigt citerer fra.

Den kronologiske brug af Maos egne udgivelser illustrerer den ideologiske udvikling, som Mao gennemgik: fra ilter, passioneret og brutal revolutionær som ung, til paranoid, ulogisk og brutal hersker, der brugte sine sidste år på at vende sit største og mest potente våben – folket – mod sit eget parti i et desillusioneret forsøg på at lancere en sidste, altødelæggende udrensning.

Nødvendigt rædselsregime

Det er en vigtig pointe i bogen, at brutaliteten er en integreret del af selve den politiske tænkning for Mao, et middel snarere end en konsekvens, fordi det er en medvirkende forklaring på, hvorfor ingen stoppede den.  

Denne 37 meter høje guldfarvede statue af Mao Zedong i Tongxu i det centrale Kinas Henan-provins blev i januar i år revet ned efter, at den havde vakt voldsom debat. Kulturrevolutionen, som Mao igangsatte for 50 år siden, og som kostede millioner af menneskeliv har det officielle Kina dog ikke gjort endegyldigt op med.
Læs også

Et godt eksempel foregår i 1920’erne, da den unge Mao orkestrerer et bondeoprør i provinsen Hunan.  Med ideen om et land ledet af folket som politisk argument forklarer Mao, at mordene på landejere og lokale magthavere er en nødvendighed for at folket kan rejse sig.

Selv mens oprøret bliver vildere og vildere, og mordene flere og flere, står Mao fast på, at »det er nødvendigt at installere et kortvarigt rædselsregime for at gøre op med landejernes tusindårige undertrykkelse«.

Det rationale går igen i alle de kampagner, Mao efterfølgende lancerer. I Det Store Spring Fremad i 1958 dikterer Mao, at Kina skal producere urealistisk store mængder stål, og at fødevareomdeling skal reguleres centralt, hvilket resulterer i, at anslået 30 millioner mennesker omkommer af overarbejde eller sult.

Formand Mao bøjer sig ikke.

Og i kulturrevolutionen, som bliver lanceret ganske kort tid efter, lader han i et veritablet voldsorgie sin administration fortære resterne af det, der engang gav mening i det fordrejede kommunistiske mareridt, som han nu er blevet eksponent for. Heller ikke her ryster formanden på hånden.

Men i stedet for at tage stilling til de voldsomme historiske begivenheder, som Mao er epicenter i, søger bogen – med Maos egne ord – at forklare rationalet bag. Det er vældig interessant og en sober måde for forfatteren at behandle sit emne på.

Personen mangler

Det er dog også udtryk for et valg, som forfatteren har taget – og et fravalg:

Selv om Short citerer flere af Maos smukke digte, inkluderer detaljer om hans personlige præferencer og særheder og citerer ham afslappet og ofte for udtalelser, der foregår under bæltestedet, er den private og personlige side af manden beskrevet nærmest en passant.

Kinas regering bruger milliarder på at fejre Mao Zedong. Det ses som et vigtigt politisk signal, men mødes også af kritiske røster. Paradoksalt nok kan hyldesten af en diktator med millioner af menneskeliv på samvittigheden være med til at styrke kommunistpartiets image
Læs også

Det gælder for eksempel forholdet til Maos tre koner, som alle har ganske dramatiske historier at byde på, hans ene søns for tidlige død og hans anden søns mentale handikap. Ingen af delene spiller nogen betydelig rolle – bortset fra hans sidste kone, Jiang Qing, og det skyldes mest, at hun havde betragtelig politisk indflydelse i den maoistiske administration.

Det gør dog ikke noget, at Short har valgt at fokusere på landsfaderen og lederen Mao Zedong. Tværtimod. For tilbage står et syleskarpt politisk portræt af en mand, hvis tanker og ideologier formede et af verdens mægtigste lande, og hvis logik og konkrete handlinger kan være uendeligt vanskelige at forstå.

Med Mao – manden, der formede Kina er vi kommet en lille smule nærmere.  

 

Mao – the man who made China. Philip Short. I.B. Tauris. 768 sider. 13,99 dollar.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu