Læsetid: 2 min.

Žižeks mod til at være uden håb

Slavoj Žižek skriver om 2016 – et annus horribilis for venstrefløjen – og der stikker en betydelig defaitisme bag hans revolutionære ildhu
6. maj 2017

Vil Slavoj Žižek tages alvorligt? Det må vi tro. Hvorfor ellers producere tusindvis af tætskrevne sider med radikale sofistikerede betragtninger.

Žižek er en tænker, som har indoptaget hele den vestlige kanon i det øjensynlige forsæt at bruge den mod magtens bastioner. Skønt han så vidt vides aldrig har kastet med molotovcocktails, er der ingen tvivl om, at han føler identifikation med revolutionære aktivister.

Hans nye bog, The Courage of Hopelessness – der spiller på den politiske selvbiografi The Audicaty of Hope, som Obama skrev, da han endnu kun var præsidentkandidat – handler om det farlige år 2016 og citerer på titelbladet Gandhis berømte maksime: ’Vær den forandring, du ønsker at se i verden’.

Der er en arv i den europæiske tænkning, som Žižek nægter at give køb på: Fælles kamp for universelle rettigheder, ligestilling og retfærdighed. Og han mener, at Kant, Hegel og Marx er bedre end Koranen og Bibelen, multikulturalismen og nationalismen. Det argumenterer han alt sammen for i sin nye, lidt uelegante bog
Læs også

Žižek er tydeligvis opsat på at omstyrte, hvad han ser som et uopretteligt miskrediteret værdisystem, og vise os vejen til nogle barrikader, vi på en eller anden måde må finde ud af at bygge. For Žižek er læren af det 20. århundredes kuldsejlede kommunisme, at »vi må samle styrke nok til helt at tage håbløsheden på os«.

Hvad indebærer mestertænkerens formaning for praktisk politik? Muligvis er hans budskab rettet til et lille udsøgt publikum: til os selvhadende venstrefløjshumanister, som køber hans bøger og går til hans foredrag.

Det er velsagtens os, der forventes at udgøre det proletariat af vidensarbejdere, som skal gennemføre den zizekske revolution – og os, der må se os selv taget til fange i historiens tunnel, når han videre beder os acceptere, at »drømmen om et alternativt system er teoretisk fejhed«. Sandt mod er nemlig at se i øjnene, at lyset for enden af tunnelen kommer fra endnu et modkørende eksprestog.

Folk springer fra borde , mens deres båd kæntrer ud for Libyens kyst onsdag. Den italienske kystvagt oplyser, at syv lig blev bjærget efterfølgende. 500 flygtninge blev reddet.
Læs også

Med sin defaitisme kan Žižek minde om en anden samtidig filosof, som i andre henseender er hans absolutte antipode, nemlig John Gray, der i en anmeldelse af Žižeks seneste filosofiske hovedværk, den 1.000 sider tunge Hegel-læsning Less Than Nothing, i The New York Times Book Review gennemrevsede Žižek for dennes angivelige fascination af vold.

Ifølge Gray insisterer Žižek på, at »revolutionær vold har iboende værdi som et symbolsk udtryk for oprør, men det er en position, der ikke har paralleller hos hverken Marx eller Lenin«.

Slavoj Žižek: 'The Courage of Hopelessness – Chronicles of a Year of Acting Dangerously'. Udkom 4. maj på forlaget Allen Lane. 

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu