Læsetid: 3 min.

Globaliseringen er forbi. Fremtidens økonomi er lokal

Ifølge en ny bog vil teknologisk udvikling og ustabile transportpriser ændre produktionens geografi, for fremover vil det blive vigtigere at være tæt på forbrugerne end at være tæt på den billige arbejdskraft
Ifølge Liveley vil en øget grad af automatisering gøre det mindre attraktivt for virksomheden at centralisere produktionen i lavtslønslande.

Ifølge Liveley vil en øget grad af automatisering gøre det mindre attraktivt for virksomheden at centralisere produktionen i lavtslønslande.

Finn Frandsen

3. juni 2017

Begrebet ’globalisering’ begyndte at dukke op i 1980’erne, men det var først i 1990’erne, at det blev et ægte buzzword.

Efter Murens fald og Sovjetunionens kollaps var vejen ryddet for den vestlige kapitalisme, der nu ved hjælp af logistiske kæder, finansielle instrumenter, internettet og måske en rask lille krig i ny og næ kunne væve hele verden sammen til et sammenhængende marked.

Og selv om den såkaldte alterglobaliseringsbevægelse især omkring årtusindeskiftet forsøgte at spænde ben for den neoliberale globalisering, mente mange alligevel, at den kapitalistiske fantasi om en friktionsløs og global strøm af varer og penge var ved at materialisere sig.

I dag fremstår 1990’ernes optimistiske globaliseringshype som noget eksotisk fra en fjern fortid. Verden er præget af økonomisk krise, sociale protester, stigende ulighed, flygtningekriser, biosfærisk nedsmeltning, accelererende nationalisme, politikerlede, Brexit og Trump. Nutiden tilbyder kort sagt ikke mange holdepunkter for en vision om fremtiden som en gnidningsløs fortsættelse af globaliseringen.

Men der er også andre grunde til, at troen på globaliseringens uundgåelige og uendelige fortsættelse er svær at opretholde. For nyligt annoncerede JYSK, at de på grund af automatisering, stigende lønninger i Kina og forbrugernes utålmodighed over for lange leveringstider flytter deres produktion fra Kina til Østeuropa.

Og hvis man skal tro økonomen Finbarr Livesey, vil mange virksomheder i fremtiden komme til at følge JYSK’s eksempel. I From Global to Local præsenterer han en række tendenser, der tyder på, at produktionen fremover vil blive mere lokal og decentraliseret.

Tæt på forbrugerne

For det første er der den stigende automatisering af produktionen. En proces, der altid har været attraktiv for kapitalismen, både fordi det som regel er billigere på lang sigt, men også fordi maskiner ikke kræver lønforhøjelser, strejker eller danner fagforeninger.

Når en virksomhed øger graden af automatisering, fylder lønomkostninger mindre i de samlede udgifter, og dermed bliver det mindre attraktivt for virksomheden at centralisere produktionen i lavtslønslande og derfra transportere varerne rundt til hele verden. Og hvis lønningerne ovenikøbet stiger, som de har gjort i Kina i de seneste år, er incitamentet til at placere produktionen tæt på forbrugerne endnu stærkere.

For det andet gør 3D-printere, robotter og andre nye fleksible teknologier det billigere at producere små mængder og unikke varer til en lav enhedspris, hvilket betyder, at stordriftsfordele bliver mindre. Derfor vil det blive attraktivt for virksomheder at decentralisere produktionen og placere den i nærheden af markederne.

Vi bevæger os altså ifølge Livesey væk fra centraliseret masseproduktion af standardiserede varer til lokal og regional produktion af specialfremstillede varer.

Fravær af kritik

Fremstillingen af bøger giver på mange måder et paradigmatisk billede af disse tendenser. Glem alt om gigantiske trykkerier med offsetmaskiner, der producerer store oplag, som derefter ligger på lager i årevis.

I en nær fremtid bestiller man en bog via Amazon, der derefter laserprinter et enkelt eksemplar og bringer det ud med en drone – fuldautomatiseret, billigt, lokalt, småt og hurtigt (i mellemtiden er boghandleren, trykkeren, postbuddet og lagerarbejderen alle blevet arbejdsløse).

Livesey peger også på transportomkostninger som en væsentlig faktor i dannelsen af fremtidens produktionslandskab. Internationale transportpriser faldt dramatisk fra slutningen af 1970’erne til midten af 1990’erne, men siden da har de – relativt til værdien af de transporterede varer – ifølge Livesey ikke ændret sig nævneværdigt. Sammen med udsigten til ustabile oliepriser i fremtiden giver det endnu en impuls til at rykke produktionen tættere på markederne.

De tendenser, Livesey beskriver, er interessante og tankevækkende – også selv om forudsigelserne hviler på et relativt tyndt grundlag, både hvad angår empiri og teori. Han indrømmer selv, at »den fysiske deglobalisering«, som han kalder det, stadig er i sin spæde tilblivelse.

Udover at forske ved University of Cambridge arbejder Livesey også som konsulent for multinationale selskaber, og hvis man er på udkig efter kritiske perspektiver, er From Global to Local ikke det rigtige sted at lede. Livesey er ikke ude i et kritisk ærinde, og den kapitalistiske markedsøkonomi optræder i bogen som en uproblematiseret og naturlig forudsætning.

Men det betyder ikke, at der ikke er noget at hente for dem med subversive tilbøjeligheder. For hvis man leder efter revolutionære sprækker i kapitalens maskineri, er det en fordel at vide, hvordan det fungerer.

Finbarr Livesey: From Global to Local. The Making of Things and the End of Globalisation. Profile Books. 224 sider. Maj 2017. 12.99£

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Arendal
  • Alvin Jensen
  • Jakob Trägårdh
  • Johannes Lennar
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Randi Christiansen
Torben Arendal, Alvin Jensen, Jakob Trägårdh, Johannes Lennar, Mikael Velschow-Rasmussen og Randi Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvis det er rigtigt, så er det vel nok ærgerligt med alt den knowhow vi har skilt os af med, i løbet af de seneste tredive år. Men måske er forskellen ens. Hvis du fx. ringer til JYSK-regnskabsafdeling, som er flyttet til et eller andet østland, forstår de alligevel ikke hvis du taler dansk - eller jysk, for den sags skyld.

Søren Jacobsen

Ligesom vi idag har store centrale anlæg for produktion af strøm og varme, store data centre for udveksling og opbevaring af data vil fremtidens 3D automatisering sikkert medføre store regionale produktionsanlæg, hvor nærmest alt kan produceres på en og samme fabrik. Gennem nettet kan virksomheder og måske private så sende deres behov i digitaliseret form og få varen leveret ved døren få dage senere.

Når vi efterspørger, er det mest fødemidler, beklædning og forskellige former for service, og da efterspørger vi normalt lokale varer og tjenester. For varer giver det sikkerhed for kvalitet og dyrevelfærd. Og for tjenester giver det sig selv, for vi efterspørger ikke håndværkere, der kommer langt fra.

Men hvis alle pålægger varer og tjenester en afgift for den helt naturlige og reelle omkostning til transport af produkterne, samt afgift for konkurrencefordel omkring løn, forurening og klima, vil der også her blive tale om nærproducerede varer.

Nils Bøjden

" for fremover vil det blive vigtigere at være tæt på forbrugerne end at være tæt på den billige arbejdskraft"

Og hvad så hvis forbrugerne er over hele verden. Tsk, tsk.

Om 30 år vil energi være stort set gratis så det blive endnu billigere at transportere. Tsk, tsk.

Steffen Gliese

Det overses, at hele denne omvæltning også vil gøre en ende på privatejede produktionsmidler: det vil ikke være nødvendigt at have andet end et fælles samfund, hvor folk i forskellig grad uddanner sig til at varetage de opgaver og funktioner, der giver dem den største grad af tilfredshed - om det er at kunne læse fønikisk og på den måde fremdrage gamle dages forestillinger til berigelse af vores tankeverden, eller om det er kreativt at kunne kode brugergrænseflader, som gør det lettere at designe sin elbil eller sit nye hus og få leveret frisk fra samlehallen, i genbrugsmaterialer.

Gustav Alexander

Det er muligt at man kan finde et par eksempler på virksomheder, der flytter produktionen tættere på hjemlandene igen men det er ikke den generelle tendens. Lønstigningerne i Kina fordre flugt mod Bangladesh og andre, endnu billigere områder.

Jeg kan anbefale Robert Brenner's bog 'Economics of Global Turbulence'. Han argumenterer for at kapitalismens krise defineres ved en crisis of profit. Profit- og vækstrater har været faldende siden efterkrigens boom aftog. Det er bemærkelsesværdigt at den neoliberale 'kur' - nedregulation af løn- og arbejdsforhold for at genetablere højere profitabilitet - ikke har virket. Der var faktisk højere vækst i de keynesianske perioder, som neoklassisk teori ellers belærer os "kvæler vækst".

Yderligere besparelser på løn vil formentlig ikke genetablere den høje vækst, som vi tidligere har set i perioden op mod første verdenskrig og efter efter nummer to.

Det er typisk neo malthusiansk tankegang at tro at teknologisk innovation og befolkningsmønstre determinerer vores udvikling. Den naive tro på teknologi som løsningen på alt har imidlertid aldrig vist sig at holde stik.

kjeld hougaard

Globalisering kan nok forstås som et videre begreb. Selv om vi bygger en mur mod Tyskland og kæmper for at ”gamle Danmark skal bestå” så kommer prisen på et glas fadøl fra Carlsberg ikke at være uafhængig af den økonomiske udvikling i på det Asiatiske marked. Den danske krones værdi kommer ikke at blive uafhængig af den økonomiske udvikling i USA. Og om dagens arbejdspladser kommer at forsvinde i den omfatning visse forud spår – her og i Calcutta – kan det være svært at forestille sig at de sociale problem det måtte medføre, spændinger mellem dem som har og behøves og dem som ikke har og ikke behøves forbliver lokale.