Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Hver plet har fået stemmer

Ny bog lader flere end 200 forfattere give mæle til lige så mange steder i Danmark. Resultatet er forunderligt og fængende
Moderne Tider
3. juni 2017

I sin fyndige fædrelandssang opfordrer Chr. Richardt:

Venner, ser på Danmarks kort,

Ser, så I det aldrig glemmer,

til hver plet har fået stemmer.

Og nu har hver plet faktisk fået sit mæle. Forlaget Brøndum har fået den idé at opfordre mere end 200 mennesker – kendte som ukendte, i alderen 12 til 84 år – til at nedfælde noget om lige så mange danske lokaliteter – kendte som ukendte. Det er der kommet en forunderlig og fængende bog ud af.

Et hyppigt tema i bidragene er naturligt nok forholdet mellem centrum og udkant – et hedt emne i den indenrigspolitiske debat. I en hyldest til Hjørring Bjerge lyder udbruddet:

»Al den snak om Udkantsdanmark! Nogle gange lyder det nærmest, som om der ikke findes et værdigt liv uden for København. Men sagen er jo den, at verdens centrum er lige præcis dér, hvor man er.«

Et andet bidrag vil flytte centrum hen, hvor ingen er. Forfatteren til afsnittet om Arktis foreslår, at hvis FN giver Danmark medhold i kravet på havbunden under Nordpolen, bør det være landets nye geografiske midtpunkt:

»Intet kunne være smukkere: Et nulpunkt som midtpunkt, et midtpunkt uden for rækkevidde, det ødeste øde, det sværest tilgængelige som det heles centrum. Et midtpunkt, hvor vi kan være ude af os selv. Et midtpunkt at bevæge sig henimod med livet i hænderne.«

Samsø i midten

Men der er andre nominerede til centrumkandidaturet. I lovprisningen af en klimarigtig ø i Kattegat anføres:

»Hvis man laver en cirkel, der når fra Skagen til Gedser og omkranser Danmark, vil man opdage, at Samsø ligger i midten af cirklen! Det ved vi godt på Samsø, men det kommer som en overraskelse for de fleste andre danskere og især måske for bornholmerne, der med rette kan føle sig lidt udenfor.«

Men vildere endnu bliver det. I en indførsel om en fynsk lokalitet skriver forfatteren:

»Jeg tænker på en linje fra tyske Judith Schalanskys atlasbog: Atlas over afsidesliggende øer: Halvtreds øer, som jeg aldrig har været på og aldrig vil komme til. Linjen er: ’På den endeløse, kugleformede Jord, kan et hvilket som helst punkt blive centrum.’ Det centrum er Tommerup Stationsby nu.«

Stik den, københavnersnuder!

Som det vist allerede er fremgået, er poesien aldrig fjern i stedbeskrivelserne. Om et kyststed i Thylandet hedder det kort og godt:

»I Stenbjerg løber de fleste stier og veje ned til Stenbjerg Landing, til havet, og forsvinder i det, for et par dage efter at dukke op lidt syd for Aberdeen, våde, men ved godt mod.«

Sex dukker op i landskabet, hvor man det mindst venter. Om nordjyske Lønstrup digtes der blandt andet:

Nu er der stilhed over bækken, bækken med storhedsvanvid,

som dannede slugten,

og nu ligger der en café

med sit på det tørre,

og hvor man kan få bjesk

og blowjob, hvis man vil.

En skribent fortæller, hvad Skagen får hende til at tænke på. Det er blandt andet:

»På følelsen af at vokse op ude i Bankekvarteret, uden for alting, på alle de skiftende hårfarver, bh’er stoppet ud med vat, permanenten, der aldrig ville tage ordentligt ved, alle de forkrampede forsøg på at passe ind og blive en del af noget, jeg ikke engang vidste, hvad var. På et blowjob bag Baptistkirken. Tak for det, og lyden af en lynlås.«

Tubablæseren

Også i Frederikshavn er der oral kontakt. Den stedlige rapportør oplyser:

»Over for rådhuset sidder i bronze en tyk tubablæser på en spinkel stol. Før i tiden mente man, at han truttede på sit instrument, hver gang borgmesteren sagde noget fornuftigt.«

Også lydene i Randers giver anledning til refleksioner hos den lyttende: »Som med mange andre provinsbyer er det ikke svært at gøre grin med Randers. Dialekten er vel en smule komisk og udødeliggjort af Henning Primdahl fra det fiktive cykelhold Team Easy On. Byens nye slogan er fjollet: ’Lidt Randerledes.’«

Der drives også sammenlignende studier mellem byerne. Fra en driftig havneby ved Vadehavet lyder meldingen:

»Blandt de fornemme danske provinsbyer – Helsingør, Svendborg, Ribe – er Esbjerg en opkomling, en ufærdig teenager med bumser og svingende selvværd. Derfor er der også en bitter og konstant rivalisering med den by, der ligner Esbjerg mest: Nemlig det opgraderede vejkryds, der går under navnet Herning. Aldrig er sejren så sød og nederlaget så bittert, som når modstanderen er Herning, den onde tvilling og afskyede dobbeltgænger.«

Fra Nakskov lyder det dystert:

»På den ene side står tiden helt stille hernede, og på den anden side sker der hele tiden en yderligere nedlukning af byen. Det startede allerede tilbage i 1987, lige før jeg blev født, med lukningen af byens skibsværft, og siden har arbejdsløsheden hvert år taget en større og større del af nakskovitterne.«

Nøjsomheden

Også Thy har mødt tidernes ugunst, får vi at vide derfra:

»Nøjsomheden har mange adresser i Thy. Her er huse, der ikke kan sælges. Patienter, der mangler læger. Unge, der savner håb. Men Thy er samtidig fantasternes land. Ukuelighedens rige. Lykke-Per endte sit liv her i Pontoppidans store roman, men hans vision om en maskine, der kunne ligge i bølgernes brænding og ’malke dem for deres kraftindhold’, er blevet virkeliggjort ved Hanstholm Havn. Thy er bølgeenergi, geotermisk energi og vindenergi. Thy er også hjemsted for Danmarks første økologiske øl.«

Det med vindenergi er dog ikke uproblematisk. Fra Hemmet syd for Ringkøbing Fjord lyder det dystert:

»Som aliens fra en fremmed verden har vindmøllerne slået sig ned i Hemmet. Dag og nat står de og drejer deres slanke vinger i vestenvinden, og deres tandhjul afgiver en mekanisk lyd, der er så monoton og vedholdende, at den kan holde mennesker vågne om natten og ødelægge deres velbefindende om dagen. Ingen kan holde ud at være i deres nærhed, og det har medført, at en stor del af Hemmet Sogn nu tømmes for mennesker. Tilbage bliver kun nogle gravhøje …«

Uha dog. Det vækker mindelser om en replik, der gengives et andet sted i bogen, om fynske Vissenbjerg:

»I går stod vi ved afgrundens rand – i dag er vi kommet skridtet videre.«

For ikke at give læseren et misvisende indtryk af forholdene i Vissenbjerg bør det nok tilføjes, at der nær Vissenbjerg findes en lokalitet, der bærer navnet Afgrunden – det er en dyb kløft, der opstod, da smeltevandet fra den sidste istids søer forsvandt.

En anden kløft giver anledning til moro i bogen. Det er Ekkodalen på Bornholm. Det er her, folk råber: »Hvad drikker Møller?« Men det kan faktisk gøres morsommere. Blandt afprøvning af andre spørgsmål, der kan tilråbes ekkoet, blev vinderen: »Hvad forvolder prinsesser smerter?« H.C. Andersen ville have godtet sig over svaret.

Det er en dejlig bog. Den lever helt op til disse Chr. Richardt-linjer fra sangen om kortet over fædrelandet:

Målt med verden er det lille,

Derfor ingen plet at spilde!

Målt med hjertet er det stort,

dér er Danmarks saga gjort!

Iselin C. Hermann & Anne Meisner (red.): Her er DK – Et geografisk opslagsværk. 263 s, ill. 349 kr. Brøndums forlag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her