Læsetid: 5 min.

Ingen festtale for magtens tredeling

Demokratispecialist dr.phil. Mogens Herman Hansen plæderer for, at demokrati må forstås som en blandet forfatning, der indeholder både monarkiske, aristokratiske og demokratiske elementer. En demokratisk beslutning er nemlig ikke nødvendigvis en god eller retfærdig beslutning, og populister, der får magten via frie og demokratiske valg, er ikke af den grund garanter for en demokratisk politisk kultur
En demokratisk forfatningstype er ikke udelukkende godt. Domstolene og embedsværkets ’elitære’ og aristokratiske tiltag skal fx bidrage til at forsvare ytrings- og pressefriheden, der også må sikres for regeringskritiske stemmer, selvom folkeflertallet måtte sympatisere med stærke, politiske ledere som den tyrkiske præsident Erdoğan og den ungarske premierminister Viktor Orban.

En demokratisk forfatningstype er ikke udelukkende godt. Domstolene og embedsværkets ’elitære’ og aristokratiske tiltag skal fx bidrage til at forsvare ytrings- og pressefriheden, der også må sikres for regeringskritiske stemmer, selvom folkeflertallet måtte sympatisere med stærke, politiske ledere som den tyrkiske præsident Erdoğan og den ungarske premierminister Viktor Orban.

Kayhan Ozer

29. juli 2017

I paragraf 3 i Grundloven i den gældende version af 5. juni 1953 står der: »Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.«

Men i den kommenterede udgave af Grundloven, der blev udgivet i 1999 i anledning af dens 150-års jubilæum, kan man erfare, at ’kongen’ ikke længere som i 1849 betyder kongen, men derimod regeringen. Således er magten delt mellem tre magter, der forvaltes af tre forskellige institutioner: den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene).

Med afsæt i en nærlæsning af disse to dokumenter indleder den internationalt anerkendte demokratiteoretiker og –historiker Mogens Herman Hansen bogen: En gentænkning af demokratiet.'

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Eva Schwanenflügel
Stig Bøg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et stort emne, derfor kun en lille bemærkning.
Vi tilbeder en høj stemmeprocent, jo højere jo bedre.
Så må spørges - er det måske bedre med en lavere procent - give de uinteresserede og uvidende "lov" til at blive væk fra stemmeurnerne istedet for at idealisere borgerpligten.
Det nuværende folketing varetager jo alligevel ikke denne befolkningsdels ve og vel - min påstand.

Michael Kongstad Nielsen

Nej, nej, nej, ikke fifle med demokratiopfattelsen a lá Platon.
Så var det måske også bedre, at kvinderne ikke havde stemmeret de første 65 år af Danmarks demokrati, eller tyende og fattige?
Nej, der er kun én vej, fuldt demokrati efter Montesquieu og Hal Koch.

Michael Kongstad Nielsen

Leo Nygaard
Min respekt for Mogens Herman, som ellers er høj, daler lidt her, hvor en bog skal promoveres og er skrevet i lyset af demokratiets nyopfundne problemer. Når jeg nævner Hal Koch, er det pga. hans "samtale" som kriterium for demokrati, og netop den gode samtale bringer folk på højde med en kvalificeret stemmeafgivning.
Om der er 100% eller ej, er ikke afgørende, bare folk ved, hvad der stemmes om

jan henrik wegener

I en dansk sammenhæng kan bogen måske stille nogle spørgsmål til en for harmonisk opfattelse af demokrati. Nok kan samtale ses som vigtigt, men der må da også være noget andet. Handling, afgørelse. Om den side af demokratiet nogen sinde har været noget alle kunne være tilfredse med er et stort spørgsmål. Disharmoni og konflikt og modsigelse ( er det samtale) hører med.