Et medlem af prekariatet anmelder 'Prekariatet – Den farlige klasse'

Endelig på dansk. Det er det første at sige til udgivelsen af ’Prekariatet – Den farlige nye klasse’. Med den imperative tilføjelse: læs!
En kvinde arbejder i et kreativt kontorfællesskab på Prags Boulevard i København.

En kvinde arbejder i et kreativt kontorfællesskab på Prags Boulevard i København.

Ditte Valente
15. juli 2017

Det er ikke en musikalsk skrevet bog, men en vigtig bog. Den udgør ikke en profeti, men peger på en foruroligende mulighed, som Standing (en anelse komisk-storladent) skriver i sit forord. En mulighed for en ny emergerende klasse som alle med politisk engagement bør orientere sig om og forholde sig til: prekariatet. Men hvorledes forstår Standing prekariatet som ny og betydende gruppering?

Standing peger på den (globale) tendens, at faste ansættelser bliver færre, mens der bliver flere løse ansættelser. Det skaber større usikkerhed, og en voksende gruppe af mennesker lever uden »den form for arbejdsrelateret sikkerhed, som socialdemokrater, arbejderpartier og fagbevægelsen efter Anden Verdenskrig arbejdede for som en del af deres dagsorden om ’industrielle borgerrettigheder’ til arbejderklassen eller industriproletariatet«.

Prekariatet må tage opgaver, men gives ingen af arbejdslivets gaver i form af sikkerhed. Eksempelvis ansættelses-, arbejds-, indtægts-, kompetenceudviklings- eller repræsentationssikkerhed. For ikke at tale om frynsegoder.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Teresia Heiskanen
    Teresia Heiskanen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Teresia Heiskanen, Niels Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Simonsen
Poul Simonsen

Det er en skam og en stor mangel, at Informations Forlag ikke har bedt Guy Standing om, at ajourføre han mange gode eksempler. Alle hans tal og eksempler er fra før og 2010, hvor bogen udkom på engelsk. Så de sidste 7 års udvikling er desværre ikke med.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ja, det lykkedes endnu engang liberalisterne at overbevise naive politikere om, at deres dræbende og samfundsundergravende ideologi havde noget at byde på i en moderne verden, hvor varemangel er en længst forladt position, og alene hensigtsmæssig fordeling af samfundets ressourcer står tilbage.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Poul Simonsem

Men burde den slags ikke stå i anmeldelsen? Eller står vi overfor en meget subtil fremstilling af prekariatets konsekvenser, en forældet debatbog, promoveres af et søvnigt forlag og anmeldes på et besynderligt dansk uden kvalitetscheck?

Brugerbillede for Søren Rehhoff
Søren Rehhoff

Jeg kan ikke se det store problem i at de data og eksempler der er i Guy Standings bog stammer fra 2010, han har vist forsket i det her ganske længe og beskriver en langvarig tendens i den måde ansættelsesforholdene på arbejdsmarkederne har udviklet sig på. Der er selvfølgelig altid den mulighed, at tingene har ændret sig radikalt siden 2010 selvom, det er der vist ikke meget, der tyder på. Men hvis nogen har nogle data, der peger på en anden udvikling, så kan de jo lægge dem frem.

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

Hele udgangspunktet for og holdingen i bogen er forkert!

Ja, hvis det store lysende ideal er, at vi alle er forvandlet til overenskomstlønnede 8-16 lønslaver i et socialdemokratisk himmerige, så har Standing ret.

Men den positive side at den udvikling, som Standing løseligt illustrerer, er, at et stærkt stigende antal mennesker får muligheden for at arbejde som egentlig selvstændige. Dvs. de bestemmer selv hvad, de vil arbejde med, de forhandler selv, hvilken betaling, de skal have for deres arbejde, de bestemmer hvem de vil arbejde for, de vælger selv deres arbejdstid og de scorer selv hele udbyttet af deres indsats. Det er sgu da langt at foretrække fremfor et liv i i en socialdemokratisk, fagforeningsdomineret trædemølle! Det er da iværksætteri og fremtiden!

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Jens Winther

Uenig, de selvstændige med de allermindste forretninger hvor man ikke kan begrænse konkurrencen. Ham der lejer en stol i en frisørsalon, uber-chaufføren, døgnkiosken etc. har for det meste elendige arbejdsvilkår og indtjening, også selvom mange af disse folk slider hårdt for at få forretningen til at blive bedre. Det nye er det nu også gælder for oversættere og andre akademikere der kan finde på at skrive læserbreve i avisen. Det er kun hvis det lykkes en at begrænse konkurrencen, at man kan tjene penge på markedet.

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

@Henrik Brøndum, monopoler og karteller er ligesom blevet lidt umoderne, ikke?

Hvis ikke man sætter pris på selvstændighed, egenbestemmelse og en direkte forbindelse mellem indsats og belønning, så, ja, så skal man holde sig til at være lønmodtager og måske endda overveje et job i kommunen. Men for vi andre, er det meget sjovere at være selvstændig.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

"Hele udgangspunktet for og holdingen i bogen er forkert!"
"Men den positive side at den udvikling, Standing løseligt illustrerer, er, at et stærkt stigende antal mennesker får muligheden for at arbejde som egentlig selvstændige."

Den mulighed har mange fritstillede virkelig haft glæde af.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Jens Winther

Nu er jeg også selvstændig, og rigtig glad for det. Bl.a. fordi der ikke er så mange der kan kopiere hvad jeg gør, men jeg ville da hellere have en lufthavnsparkering i London - det er næsten det samme som at trykke penge.

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

@Henrik Brøndum, tjah, man kan jo altid drømme om en tilværelse i rigdom og lediggang. Men når alt kommer til alt: ville det være sundt og sjovt?

Brugerbillede for anne bach

Er selv blevet selvstændig efter mange år i det offentlige. Det går fint, har godt med arbejdsopgaver og kan tjene lidt mere end da jeg var i staten og samtidig arbejde lidt mindre. Men det vil jeg sandsynligvis aldrig kunne gøre, hvis jeg ikke havde det netværk, jeg nu har. Jeg vil tro, at det er meget vanskeligere for en nyuddannet med begrænset netværk. Og den gang havde jeg små børn og var meget mere afhængig af en fast indkomst.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Jens Winther

Fordi jeg har en god forretning der næsten passer sig selv, er der jo ikke noget der forhindrer mig i at have en anden der er mere udfordrende!

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ha, Henrik Brøndum, da jeg var yngre, tænkte jeg, at forfattere burde skrive en rigtig kioskbasker, når det nu er så let med underlødig litteratur. Så havde de eksistensgrundlaget i orden.
Sådan tænker jeg imidlertid ikke mere, som du ved, bl.a. fordi folk vist har fundet ud af, at læsere er et lumskeligt folkefærd, man ikke kan regne med - og at det selvfølgelig ikke er tilfredsstillende nok i sig selv at tjene pengene, nej, de skal tjenes på det rigtige.

Til gengæld må jeg vende mig imod Jens Winthers søde naivitet: nej, der er ikke et forhold imellem arbejdets værdi og lønnen i langt de fleste tilfælde. Hvis det passede, ville det være umuligt at opbygge formuer på ryggen af andres indsats.

Modsat kom jeg for skade at læse om Paul Romer og hans tanker om at kopiere gode ideer i stedet for bevidstløst at forsøge at finde på sit eget. Problemstillingen er interessant, fordi den netop vil sprede feltet, så markedet ikke skaber det klumpspil, der udspiller sig i min brugs med 12 forskellige slags kokosmælk og tretten forskellige dåser tun, fordelt på hhv 6 dåser i vand og 6 i olie og så 1 i glas, som er den, jeg køber (når jeg har råd).
Romers tanke vil gøre efterspørgsel redundant, sammen med automatiseringen, der forhåbentlig ikke kommer til bevidstløst at sprøjte indbyrdes konkurrerende produkter på markedet, men tværtimod basere sig på fællesskabseje (ikke staten!) og bespoke produkter, bestilt hjemmefra computeren.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther
´Prekariatet´ omfatter altså ikke selvstændigt erhvervsdrivende; det er løsarbejdere - nogen af dem kaldes freelancere; altså mennesker uden fast tilknytning til en arbejdsplads, til forskel fra selvstændigt erhvervsdrivende.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ikke helt rigtigt Jens Thaarup Nyberg, mange prekariatister er reelt organiseret som énmandsvirksomheder for i det mindste at opnå den fordel; men det er ofte ikke ønsket, men et krav fra visse firmaer indenfor visse brancher, f.eks. korrekturlæsning.

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

@Jens Thaarup Nyberg, medlemmer af det såkaldte "prekariat" er selvstændige erhvervsdrivende, og det er det, du kalder "løsarbejdere" også.

Om éns selvstændige virksomhed er organiseret som en privat enkeltmandsvirksomhed (under virksomhedsordningen eller ej) - eller som et A/S eller ApS er fuldstændigt ligegyldigt. Det afgørende er, at man er sin egen leder, at man selv skaber sin indkomst (direkte fra kunden) i princippet fra dag til dag eller projekt til projekt, og at der ikke er noget, der hedder feriepenge (ferie med løn) eller 14 dages/3/6/9 måneders opsigelse.

De fleste landmænd, tandlæger og mange advokater er fx medlemmer af "prekariatet".

For rigtig mange selvstændige - faktisk de fleste, tror jeg, er det en fornøjelse at være selvstændige - uanset om det er mere eller mindre lukrativt end en funktionær eller timelønsansættelse. Men det kræver arbejdsomhed, selvstændighed og sportsånd!

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther
19. juli, 2017 - 19:51
"@Jens Thaarup Nyberg, medlemmer af det såkaldte "prekariat" er selvstændige erhvervsdrivende, og det er det, du kalder "løsarbejdere" også."
Ok ?
Løsarbejderen leder og fordeler dog ikke sit arbejde; det gør arbejdsgiver, som løsarbejderen har fundet arbejde hos og får løn for udført arbejde af.
Den selvstændigt erhvervsdrivende driver eget firma, og er sin egen leder.

"Prekariat er et sociologisk begreb for en social gruppering, der på grund af svære livsforhold er truet af en social nedstigning. Den kan for eksempel bestå af unge akademikere, freelancere, immigranter og løsarbejdere uden pension, ferie og dagpenge. De er ufrivilligt løsansatte, og kan arbejde som projektansatte eller som vikarer. For eksempel journalister, der arbejder som "daglejere" på et dagblad via et vikarbureau.
Guy Standing har blandt andet brugt begrebet og sammenstiller det også med begrebet working poor."
Wiki.

Det er muligt, men jeg antager det ikke for sandsynligt, at de "fleste landmænd, tandlæger og mange advokater" er ved at gå fallit med deres virksomheder, men førend de er det, kommer de kke i nærheden af prekariatet.

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

@Jens Thaarup Nyberg, der findes naturligvis selvstændige, som ikke har succes. Der er også funktionærer og timelønnede, der bliver fyret.

Shit happens!

Men en selvstændig, der ikke lykkes med sit forehavende, er fsv ikke ringe stillet end den den ansatte direktør/funktionær/timelønnede, der får besked om, at hun/han kan betragte sit ansættelsesforhold som opsagt (i klar tekst: er blevet fyret).

Som jeg læser det, er ikke en nødvendig kvalifikation for at være medlem af "prekariatet", at man vakler på kanten af konkurs.

Hvis definitionen skal give mening, er "prekariatet" mennesker, der, uden at ønske det - og uden at påskønne de særlige kvaliteter ved den tilværelse, er "blevet" selvstændige. Og det har Standing så skrevet en bog om..

Der er sikkert mange selvstændige (incl mig selv), der kunne skrive en bog om hvor elendigt, de ville have det, hvis deres eneste udvej for at skaffe sig et daglige udkomme forekom at været at blive ansat som sagsbehandler i kommunen.

Den bog var der garanteret ikke ret mange lykkelige, kommunalt ansatte, der gad læse - ligesom jeg (en glad og tilfreds selvstændig) ikke forstår, at Standings bog kan påkalde nogen særlig interesse.

Livet er ikke altid nemt og ukompliceret. Nogle gange træffer man de forkerte valg - og andre gange føler man, at man ikke har noget valg.

"If you can't be with the one you love - love the one you're with" - er det ikke det, Standing ikke forstår?

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther
"Prekariat er et sociologisk begreb for en social gruppering, der på grund af svære livsforhold er truet af en social nedstigning."
Så, hvis du trues med at mister din forretning, og ikke har andre midler til at opretholde livet, tilhører du prekariatet.
Du siger selv, du nødigt vil arbejde som f.eks. kommunalt ansat. Men, da din forretning køre som smurt, er der intet at frygte - din situation er ikke prekær.
Standings bog er ikke interessant for alle, ud fra et personligt perspektiv - det interessante er, at flere og flere sættes i en prekær situation p.gra. ansættelsesforhold uden social sikring (ansættelseskontrakt, opsigelsesvarsel, arbejdsløhedsunderstøttelse o.lig. ).

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

@Jens Thaarup Nyberg, altså den definition er da så bred, at den er tæt på uinteressant.

Din - eller hvis det nu er - definition på prekariat omfatter alle personer, der er truet af indtægtsnedgang og/eller arbejdsløshed - uanset om de er selvstændige, ansatte direktører, funktionæransatte eller timelønsansatte. Den omfatter også kontanthjælpsmodtagere, som er i risiko for at få nedsat deres ydelse, mennesker, der rammes af alvorlig sygdom eller ulykke, for så vidt også personer, der udsættes for skilsmisse eller nærtståendes dødsfald osv., osv.

Det interessante er ikke at flere og flere "sættes i en prekær situation pga ansættelsesforhold uden social sikring" (i øvrigt er der vel så ikke tale om et ansættelsesforhold?). Det er heller ikke nyt, at vi mennesker ikke i alle situationer er herre over vores egen skæbne - sådan har det altid været. Og der er ikke noget, der underbygger, at selvstændiges mulighed for at påvirke deres livsvilkår skulle være ringere end lønmodtageres.

Det interessante er, om mennesker, der af den ene eller anden grund kommer i risiko for "social nedstigning" vælger offerrollen (det er samfundets og de andres skyld, og jeg kan ikke gøre noget ved min ubehagelige situation) - eller de vælger selv at gøre det lidt eller meget, de kan, for at afværge eller formindske risikoen (accepterer situationen, men tager ansvar for sig selv og sin tilværelse).

Standings bog er formodentlig en god inspirationskilde for dem, der vælger den passive offerrolle. Det er i sig selv et argument for at kaste den over venstre skulder.

I øvrigt giver det forhold, at min forretning lige pt kører fint ikke nogen sikkerhed for, at der ikke kan opstå problemer i morgen - er jeg så en del af prekariatet eller ej? Selv offentligt ansatte kan komme ud for udflytning til udkanten, eller bare nedskæringer eller omlægninger, der gør, at de får en uventet fyreseddel - er de så medlemmer af prekariatet eller ej? Tjenestemandsansatte hos PostNord, som går og venter på at blive "prikket" - hvilket uvægerligt indebærer risiko for social nedstigning - er de prekære eller ej?