Læsetid: 4 min.

Frølands idehistorie gør alle ideer grå og alle nazister lige brune

Politik interesserer som sådan ikke idehistorikeren Carl Müller Frøland, som er aktuel med bogen ’Nazismens idéunivers’. Her er det romantik, naturdæmoni og blodmystik, der fænger
Grundlæggende anser idehistorikeren Frøland nazismen for at være en religionserstatning, hvor det tyske folk i særlig grad var modtageligt for drømmerier om ekstase og sammensmeltning på grund af en særlig romantisk arv. Det er denne arv, bogen handler om, og det er vel derfor, titlen taler om et idéunivers bag nazismen.

Grundlæggende anser idehistorikeren Frøland nazismen for at være en religionserstatning, hvor det tyske folk i særlig grad var modtageligt for drømmerier om ekstase og sammensmeltning på grund af en særlig romantisk arv. Det er denne arv, bogen handler om, og det er vel derfor, titlen taler om et idéunivers bag nazismen.

MARY EVANS PICTURE LIBRARY

12. august 2017

Da jeg for efterhånden en del år siden begyndte at læse idehistorie på Aarhus Universitet, fik jeg en studiekammerat, som jeg hurtigt lærte ikke at sætte pris på. Et af vores første kurser var en indføring i den vestlige filosofis historie, og som med så mange andre historier begyndte vi med begyndelsen: det gamle Grækenland. Fra og med Platon fik min studiekollega øje på en ide, som han derefter genfandt i alle filosofier.

»Det her minder meget om Platon,« blev hans faste indlæg ved alle forelæsninger om alt fra Bonaventura til Karl Popper.

Systemet var til at få øje på. Så snart en given tænker eller bevægelse talte om to bevidsthedsniveauer, to verdener, osv. – kort sagt lod sig rubricere som dualist – var det jo ’ligesom Platon’.

Jeg kom til at tænke på min kammerat, da jeg læste idehistorikeren Carl Müller Frølands Nazismens idéunivers, fordi bogen på en mere avanceret måde gentager det idehistoriske mummespil, der består i at genkende ideer rundt om i historien. Forfatteren bemærker ofte, hvordan et særligt træk ved nazismen i form af et begreb, et citat eller et ritual ’minder om’, ’ligner’, ’gentager’ eller ’foregriber’. Impulsen er forståelig, men som analytiske kategorier er sådanne begreber håbløse.

Jeg skal derfor nedlægge påstand om, at Carl Müller Frøland slet ikke har skrevet en bog om nazismen, men om ideerne ’helhed’ og ’dynamisme’ med nazismen som foretrukkent eksempel. Og der er desværre pokker til forskel.

Den romantiske mentalitet

Frøland forbinder nazismen med to store tankebevægelser: den historiske romantik med dens helhedsdyrkelse af natur og nation og den lidt senere vitalismes viljesbegejstring og kamprus. I begge tilfælde etableres der en lang forhistorie til nazismen, f.eks. en vitalistisk linje fra Friedrich Nietzsche til Ernst Jünger. Håbet er så, at vi derefter kan forstå, ad hvilke veje nazismen kom til verden.

Frøland viser tydeligt nok, at nazismen var ramt af to besættelser. Af en helhedsdyrkelse af folk og enhed, der medførte en udrensning af de anderledes, og af en naturetik, der foreskrev en kompromisløshed og viljesdyrkelse hinsides gængse moralske normer.

Carl Müller Frøland: Nazismens idéunivers.

Men helhedstanken, som den formuleres i 1790’ernes romantik, har jo mange, mange veje at gå, før end den bliver til nazisme. Romantisk nationalisme blev til mange ting. F.eks. til folkestrejker og dansk modstand mod nazismen og oplevelsen af som land at besidde en fælles vilje.

Grundlæggende anser Frøland nazismen for at være en religionserstatning, hvor det tyske folk i særlig grad var modtageligt for drømmerier om ekstase og sammensmeltning på grund af en særlig romantisk arv. Det er denne arv, bogen handler om, og det er vel derfor, titlen taler om et idéunivers bag nazismen.

Som Frøland selv kommer til at skrive i en note, så handler bogen om »den romantiske mentalitet«. Politisk historie figurerer ikke rigtigt. Læseren får stukket hurtige overblik i hånden, der ofte baserer sig på Richard Evans store trebindsværk om Det Tredje Rige. Politik interesserer som sådan ikke. Det er romantik, naturdæmoni og blodmystik, der fænger.

Indersiden af et nazistisk hoved

Når Frøland er så optaget af, hvordan ting ligner hinanden, kommer han også til at efterrationalisere og cherry picke: ’Her er noget, der ligner, og hov, det her ligner også. Det må være det samme.’

Sådan skaber man den idehistoriske idealudgave af nazismen. Her passer pengene perfekt. SS’ handlinger lader sig forklare ved hjælp af de ideer, der vejledte deres verdensforståelse. Det kan alt sammen læses ud af deres træningsmanualer og forklarer deres rolle i udryddelsen af jøderne.

Det kræver til gengæld, at man springer helt over et værk som Christopher Brownings Ordinary Men, der handler om en helt almindelig reservepolitibataljon fra Hamborg, som ikke besad SS’ nærmest religiøse indoktrinering og fanatisme. De var bagere, købmænd og politibetjente, der ikke desto mindre myrdede i titusindvis af jøder og polakker.

Hvis man vil se indersiden af et nazistisk hoved, skal man vel sætte sig ind i de problemer og gåder, der lod sig opleve som nazist, og hvilke måder det overhovedet var mulig at være nazist på.

Her har vi et problem, bogen ikke engang synes klar over at have forbigået: Hvad hvis man er fascineret af Hitler, men ikke kan lide partiet, eller er glad for, at nationen revancheres, men ikke er interesseret i angrebskrig mod England?

Frølands idehistorie gør alle ideer grå, alle nazister lige brune, og under overskriften ’helhedsdyrkelse’ bliver alle nationalister protonazister.

Nazismens tryllekreds

Ved ikke at fortælle om den nationalisme, der blev liberal, socialdemokratisk, republikansk og konservativ, men udelukkende om den, der blev nazistisk, fejltegner Frøland, hvad ’helhed’ kan betyde. Så lyder den tyske filosof J.G. Fichtes taler fra 1808 om national enhed ildevarslende og som nazismens herold på en måde, der udelader alle de andre veje, der også kan betrædes med Fichte.

Eller tag Friedrich Nietzsche: I en tendentiøs læsning malkes enkeltbegreber med en speciel betydning for nazispøgeri. Det uhyrlige og monstrøse som destruktiv energi giver bange anelser om, hvad der skal komme – fordi vi ved, hvad der skal komme – men det siger intet om, hvordan Nietzsche rent faktisk blev læst. Og han blev læst i alle mulige retninger. Der er ingen garderende læsninger af de mange forløbere, kun bekræftende læsninger.

Det er synd og skam, at metodiske problemer står så meget i vejen for en ellers spændende undersøgelse. Stykker om nazismen som naturreligion, om førerdyrkelsen som shamantilbedelse og SS som kerneeksempel er steder, hvor forfatteren er i sit es.

Og i et mærkværdigt afkoblet appendiks med flotte farvebilleder viser Frøland, at han jo er en begavet læser. Her åbner han billeder, sætter dem i sammenhæng og får brugt nazivokabularet, så man indser, hvorfor billedet af en ager er betydningsfuldt. Her er der en klar og tydelig genstand uden brug af vidtløftigheder og dramatiske historiske penselstrøg.

Alt for ofte er det dog en overophedet nazisme, der fremmanes. Alt materiale trækkes ind i en nazistisk tryllekreds, hvor det bliver forløber til nazismen.

Carl Müller Frøland: Nazismens idéunivers. Vidarforlaget. 399 norske kroner. 560 sider.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu