Læsetid: 3 min.

Gramsci forvandlede sin tragiske skæbne til et politisk lærestykke

Biografi om den italienske kommunist og filosof Antonio Gramsci er et overbevisende forsøg på at dokumentere, hvordan en af det 20. århundredes hårdeste skæbner kunne frembringe en af dets mest bemærkelsesværdige og perspektivrige intellektuelle præstationer
Biografi om den italienske kommunist og filosof Antonio Gramsci er et overbevisende forsøg på at dokumentere, hvordan en af det 20. århundredes hårdeste skæbner kunne frembringe en af dets mest bemærkelsesværdige og perspektivrige intellektuelle præstationer

Polfoto

19. august 2017

Kan man sige, at Antonio Gramsci tog fejl, og at hans forestillinger om den forestående revolution blev gjort til skamme?

Inden han i 1926 blev anholdt, havde han vist »en absolut manglende evne til at forstå den generelle situations reelle farlighed«, skriver idéhistorikeren Angelo d’Orsi i biografien Gramsci. Una nuova biografia.

Den italienske filosof og kommunistleder undervurderede på fatal vis fascismen og Benito Mussolinis regime, som knækkede hans i forvejen skrøbelige helbred, så han døde af en hjerneblødning to dage efter sin løsladelse i 1937.

Men d’Orsi påpeger også, at man for at forstå Gramscis projekt og store indflydelse må holde sig begge betydninger af det latinske verbum errare for øje: at fejle, men også at afsøge nye veje.

Biografien er et overbevisende forsøg på at dokumentere, hvordan en af det 20. århundredes hårdeste skæbner kunne frembringe en af dets mest bemærkelsesværdige og perspektivrige intellektuelle præstationer. De kladdehæfter, som Gramsci møjsommeligt udfyldte i fængslet – de såkaldte Quaderni del carcere, eller på dansk Fængselsoptegnelser – var frugten af en række fejltagelser og eftertanke.

»Det grundlæggende og primære formål med kladdehæfterne var politisk,« skriver d’Orsi, »det drejer sig om en lang, svær refleksion over nederlaget – hans partis nederlag, nederlaget for den internationale bevægelse, som det indgår i, hans personlige nederlag som leder og partimedlem samt en voksende følelse af at have tabt som mand, som ægtefælle og som far.«

Økonomisk udslettelse

Hvis man skulle kåre modernitetens uheldigste menneske, ville Gramsci være en god kandidat. Han blev født i 1891 og voksede op i en afsidesliggende landsby på det centrale Sardinien, hvor hans far var den unge italienske stats officielle repræsentant.

Blot 18 måneder gammel fik han tuberkuløs spondylit, også kaldet Potts sygdom, som giver betændelse i ryghvirvlerne og pukkelryg. Sygdommen kunne også dengang behandles kirurgisk, men familien forsøgte at få hævelsen til at forsvinde med massage og andre opfindsomme behandlinger. Således blev Gramsci kronisk syg.

Angelo d'Orsi: Gramsci. Una nuova biografia

Senere blev hans far anklaget for at have taget af kassen og røg i fængsel, hvilket ændrede familiens økonomiske situation radikalt. Derfor blev Gramscis gymnasietid i Cagliari og studier ved universitetet i Torino præget af såvel desperat pengemangel som konstante bebrejdelser mod familien. Som studerende drog han dog fuld nytte af Italiens førende universitetsby ved at følge forelæsninger hos førende eksperter på mange vidt forskellige fagområder.

Men han betragtede også universitetet som »de halve sandheders verden« og forvandlede sig i de tumultariske år efter Første Verdenskrig og Oktoberrevolutionen i Rusland til journalist og politisk aktivist. Det kapitalistiske samfund indeholder »den iboende mulighed for at blive udslettet, for at miste alt, tilmed det fysiske liv,« skrev Gramsci i avisen L’Ordine Nuovo i 1919.

Ideologisk forberedelse

Da Mussolini tog magten i 1922, befandt Gramsci sig i Moskva. Han var taget af sted for at deltage i Kominterns kongres, men blev efter den udmattende rejse indlagt på et sanatorium. Her indledte han et forhold til violinisten Eugenia Schucht fra en kosmopolitisk kunstnerfamilie med tætte forbindelser til Lenin, men endte med at gifte sig med hendes søster, Giulia.

Deres ældste søn blev født, kort efter at Gramsci havde opnået status som de italienske kommunisters leder og var blevet valgt til parlamentet i Rom. Deres yngste søn nåede han derimod aldrig at se inden anholdelsen.

Forholdet til Giulia var i mellemtiden blevet så dårligt, at en tredje søster, Tatiana, stod for kontakten med den fængslede, mens Eugenia overtog hans rolle som opdrager. Tabet af familien, det stadig svagere helbred og den politiske situation hensatte Gramsci i en tilstand af »absolut modløshed«, skriver d’Orsi.

Men han havde også erfaring med at udholde lidelse og formåede at organisere sine mange intellektuelle interesser i en studieplan, der gjorde optegnelserne til et »vellykket, men kompliceret patchwork«. De er som udkast til videre studier udtryk for en »pædagogisk besættelse«, men også for en politisk overbevisning, skriver d’Orsi og sammenligner Gramsci med tænkere som Machiavelli og Marx.

Det er både historieskrivning og en »manual til politisk handling«, baseret på nederlagets erfaring:

»Gramsci minder os hele tiden om, at kultur og politik er tæt forbundne, og at enhver sand og varig revolution – navnlig ’i Vesten’ – baserer sig på en langvarig ideologisk forberedelse og en holdbar kulturel sammenhæng.«

Angelo d'Orsi: Gramsci. Una nuova biografia. Feltrinelli, 400 sider, 22 euro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Maj-Britt Kent Hansen
Trond Meiring og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu