Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Et lille gnistrende værk

Engelske Claire-Louise Bennetts erotiske debutværk om en fremmelig eneboer på den irske vestkyst kan nu læses i en munter norsk oversættelse
Moderne Tider
5. august 2017

Fortælleren i engelske Claire-Louise Bennetts debut Dam henvender sig til læseren i en småsnakkende intim tone, som går hun alene rundt i sit hus og taler til en hund eller en plante. Hun har forladt et liv i akademia og er i stedet flyttet ud i en lille stenhytte ved den irske vestkyst, hvor hun tilbringer dagene med at dyrke kartofler og reflektere over livets små og store vidundere.

Dam består af 20 tekster, de korteste på bare et par linjer, og kan læses som en novellesamling eller en underfundig roman. Der sker ikke det store, til gengæld er teksterne fulde af skæve indfald og viltre dagdrømme – fortællerens følelser er, som hun selv siger, »stabilt inkonsekvente« – drevet af hendes luner og idiosynkrasier.

Fortællerens mål i livet synes at være simpelthen at gøre sig det behageligt. Hun gennemgår sine morgenrutiner og beretter om små scener fra den tilbagetrukne tilværelse, hun inviterer til en fest og rydder op i udhuset. Stemmen er jordnær og hæmningsløs.

Men hun har også temperament og kan blive rasende eller forarget – for eksempel når en af naboerne i den tekst, som lægger titel til bogen, en dag har sat et lille skilt op med ordet ’Dam’ nede ved det lokale vandhul. Hvilket overgreb på folks fantasi, raser hun så, i et humoristisk udfald mod den britiske health & safety-kultur. Bennetts fortæller vil ikke have naturen forenklet og forklaret; for hende er den mystisk og magisk.

Social eneboer

Pond, som bogen hedder på engelsk, er selvfølgelig også en hilsen til Henry David Thoreaus klassiske eneboerfortælling Walden fra 1854: den amerikanske transcendentalists optegnelser fra livet ved Walden Pond, hvor han boede – i en hytte, han selv havde bygget på et stykke jord lånt af Ralph Waldo Emerson – i to år, to måneder og to dage.

Claire-Louise Bennett: Dam

Fortælleren i Dam deler Thoreaus sitrende begejstring og ærefrygt for naturen omkring hende. Men ligesom den amerikanske forgænger, som ikke egentlig isolerede sig (Thoreau havde ofte gæster på besøg, og hans mor var efter sigende en uvurderlig hjælp hvad angik madlavning og vasketøj), er Bennetts fortæller heller ingen eremit.

Hun bor alene, men er ikke ensom. I stedet tøffer hun frem og tilbage og holder sig travlt beskæftiget i det lille hus, hakker grøntsager, går med kompost, fejer foran døren, vander blomster, folder skjorter – og så får hun en del herrebesøg. Den uhøjtidelige fortæller kan godt lide mænd, afslører hun, men kun når hun er fuld; hvad hun til gengæld ofte er. Når vinen således raser rundt i blodet, kan hendes milde indifference over for det modsatte køn forvandle sig til »herlig upassende og sanseløs forelskelse«!

Netop socialitet og erotik er emner, som optager den længselsfulde fortæller. Sådan her kan det for eksempel lyde med en egen selvsikker logik: »Og plutselig kommer jeg på hvor sexy og vidunderlig det føles å se på noen og plutselig, helt uten noen bestemt grunn, bestemme seg for at jeg skal gi vedkommende en kald skulder i en periode. Selvsagt er det virkningsfullt – herregud, hva er vel mer opphissende enn uforklarlig forakt.«

Man bliver næsten forpustet af fortællerens indre liv og af de sanse- og detaljemættede beskrivelser af alle genstandene, som står og lyser omkring hende, af regn, gamle breve eller en pirrende bh-strop, som er gledet ned. Det er denne charmerende, analytiske og nogle gange akavede stemme, som gør Claire-Louise Bennetts Dam til et lille gnistrende værk.

Claire-Louise Bennett: Dam. Pelikanen Forlag, oversat til norsk af Anne Arneberg, 185 sider

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her