Læsetid: 6 min.

Carl Madsen ejede ikke tvivlens nådegave

Glimrende biografi om den kommunistiske sagfører Carl Madsen dokumenterer et modsætningsfyldt liv og lader et par vigtige spørgsmål stå åbne
Den kommunistiske advokat Carl Madsen bliver ikke sovset ind i sympati i Chris Holmsted Larsens nye biografi, der ikke tegner et særlig flatterende portræt af den kendte samfundsrevser.

Den kommunistiske advokat Carl Madsen bliver ikke sovset ind i sympati i Chris Holmsted Larsens nye biografi, der ikke tegner et særlig flatterende portræt af den kendte samfundsrevser.

Peer Pedersen

23. september 2017

Det siges om biografier, at de ofte lider under den svaghed, at forfatteren ligger under for en vis sympati med sin hovedperson. Dette kan der ikke siges at være fare for i Chris Holmsted Larsens bog om den kommunistiske sagfører Carl Madsen (1903-78).

Bogen er tværtimod båret af en vedvarende skepsis, ja nærmest antipati, over for sin protagonist. Den kritiske distance mangler mildest talt ikke, og man forstår det sådan set godt: Carl Madsen ejede ikke empati, han var selvoptaget grænsende til det ubehagelige, og familiemæssigt var han en katastrofe.

Carl Madsen levede og åndede for den kommunistiske revolution og var hensynsløs, når det gjaldt fjenderne, internt i partiet som eksternt, reelle som indbildte. Der er ingen tvivl om, at retsopgøret efter besættelsen havde talt hundredevis af henrettelser, hvis de folkedomstole, han arbejdede for, var blevet til noget.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Nielsen
Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

De herskende tanker er den herskende klasses tanker skrev Marx og det er ligeså sandt idag som som det var i det 19. århundrede - alle politiske ideologier har til formål at opretholde et bestemt samfunds system. Selv mener jeg at anti-imperialismen, Carl Madsen, DKP og andre med idealisme og den intention, som de havde dengang på den ene eller den anden måde bidrog til at hjælpe sandheden frem og give de magtesløse talerør og give små fattige nationer mulighed for at vælge deres egen udviklingsvej - og Carl Madsen var klar over at man ikke ustraffet taler kapitalen eller det mægtie Nato-militær imod da kampen foregik i Vietnam eller Chile. Det er jo dem som vinder krigen, der skriver historien, og det gælder uanset hvilken historisk epoke, vi taler om. Dem der tabte kender vi kun fra "vindernes" beretning - og dermed er der a grund til at tvivle på disse beretningers objektivitet.

Karsten Aaen, Niels Nielsen, Arne Lund, Anders Graae, Ole Arne Sejersen, Flemming Berger, Hans Larsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Det er ganske enkelt ikke rigtigt, at Carl Madsen ikke kunne tvivle. Faktisk fortalte han en gang om en oplevelse:

En sommerdag i Lejre. Madsen har lige malet sit stakit og ligger nu i haven. Forbi kommer to skoledrenge:

- Nå, siger den ene, Carl Madsen har nok fået malet sit stakit.

- I hvert fald på den ene side, svarede den anden.

Madsen brugte den her oplevelse til at understrege en pointe om, at man altid skulle se om stakittet nu også var malet på den anden side - og forstå, hvordan der så ud på den anden side.

Michael Kongstad Nielsen

En landsdommer slog engang i bordet og sagde:

- "Hr. Carl Madsen, De skal have respekt for retten".

Hvortil Madsen svarede:

- "Dommeren kan ikke forlange, at jeg skal have respekt for retten. Kun at jeg skal vise respekt for retten"

Dennis Tomsen, Niels Nielsen, Arne Lund, Per Klüver, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen, Flemming Berger, Hans Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I et af hans radioforedrag gav han udtryk for, at der fandtes 3 slags kommunister: de indre missionske, de ligeglade og de grundtvigianske. Hvor var Carl Madsen placeret?

Michael Kongstad Nielsen

Niels Astrups anekdote om det malede stakit og tvivlens nådegave passer derhen, at en god jurist altid skal læse den næste paragraf, og altid skal se sagen fra den anden side. Datidens dommere var alle rekrutteret fra det bedre borgerskab, havde gået i søndagsskole og været igennem Justitsministeriet. De kendte ikke 'den anden side'. Arbejderklassens levevilkår indgik ikke deres i deres viden om verden.

En god jurist skulle for at kunne råbe disse dommere op, starte med at være i tvivl, og blive ved indtil der ikke var mere at være i tvivl om. En procedure er en fortælling, der fører historien fra tvivl til klarhed.
Derfor må tvivlens nådegave være en del af juristens repertoire.

Karsten Aaen, Holger Madsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Poul Simonsen - bemærk at alle tre kategorier henviser til tro og religion. Det er det eneste virkeligt sande i den udtalelse. Ingen religion sætter pris på tvivlens nådegave - heller ikke en religion som er sekulær og påstår sig selv ateistisk - samtidigt med at den dyrker både inkvisitioner, ikonbilleder, bibler og putter sine profeter i relikvieskrin.

"Bogen er tværtimod båret af en vedvarende skepsis, ja nærmest antipati, over for sin protagonist. Den kritiske distance mangler mildest talt ikke, og man forstår det sådan set godt:"
Ja, Madsen var ikke nem at have med at gøre, men er det udelukkende det drejer sig om? Han var en familiemæssig katastrofe, får vi at vide. Tjah, også det er der flere bud på, og nogle af os, der er gamle i gårde, har andre oplevelser. Tæller det ikke, hvad Carl Madsen fik udrettet, eller kunne have fået udrettet?
Det er en letkøbt påstand fra anmelderens side, at hvis Carl Madsen fik magt som han havde agt, så ville flere hundrede været blevet henretter efter krigen, og ikke de ca. 50 det blev til.
Hvor ved anmelderen det fra? Og hvorfor forholder han sig ikke til, at retsopgøret efter besættelsen var alt for tilfældigt, alt for lemfældigt, og at alt for mange slap alt for billigt i forhold til, hvad de havde gjort?
En forfatter. der skriver en biografi om en kontroversiel person, og som iflg. anmeldelsen her, er så forudindtaget, vil jeg mene er inhabil. Læseren må kunne forlange en eller anden grad at solidaritet, eller sympati med den person, det handler om. Hvis Holmsted er så forudindtaget, som her beskrevet, så vil jeg mene, at han diskvalificerer sig selv. Her kunne han lære noget af Arne Hardis' bog om Scherfig.
Og nej - jeg advokerer ikke for sovjetisk historieskrivning, men blot om en smule fairness. Anmeldelsen giver mig ikke lyst til at læse bogen. Så hellere finde Carl Madsens bøger frem fra arkivet, og genlæse om hans kamp mod uret, det borgerlige samfunds korruption og det, der er værre.

Olav Bo Hessellund, Karsten Aaen, Holger Madsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Arne: Korrekt. Guderne forbyde, at Carl Madsen nogensinde havde fået politisk magt i Danmark...

Men - Guderne forbyde, at der aldrig havde været danske jurister som ham.

Det skal lige tilføjes, at danske firmaer, som arbejdede i Tyskland for Hitler direkte tjente penge på at medvirke i Holocaust. Det gjaldt f.eks. Christiani & Nielsen, hvis ene direktør formidlede arbejdskraft til tysk militærindustri og som også producerede jern-beton (dengang en ny opfindelse) til de tyske ubåds-baser og til hegnspælene i Auswitz. Kvaliteten var så god, at pælene står der endnu. Så Danmark tjente gode penge på Holocaust, incl. de penge, som nogle fiskere tjente ved at sejle jøder og andre flygtninge til Sverige. Krigen var en god forretning for Danmark og derfor har skiftende danske regeringen ikke ønsket at retsforfølge de ansvarlige værnemagere og nazi-kollaboratører.

Karsten Aaen, Per Torbensen, Niels Nielsen, Arne Lund, Holger Madsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Arne du glemmer at Madsen åbenlyst sanktionerede Stalins skueprocesser og nakkeskud der kostede mere end en halv million socialister og kommunister livet (enkelte opposionelle men mestendels bare mulige konkurrenter til Stalin). Jo du det er ikke mindst derfra anmelderen og enkelte af os andre er overbevist om at hvis han havde fået magt som han havde agt så ville det givet været blevet en blodig affære.

Robert Ørsted-Jensen - Hvor ved du fra, hvad jeg glemmer? Ikke alt kan medtages i de korte indlæg, der er gængs her på siden.
Men bl.a. pga. Carl Madsens og DKP's kritikløse støtte til Stalin og Moskvaprocesserne, har jeg aldrig tilhørt selvsamme fløj. Mit ståsted er venstresocialismen, der anser det dav sovjet/det nuv. Rusland for lige så imperialistiske som USA m.fl.
Jeg fordømme dog ikke Madsen helt og aldeles pga. hans stalinistiske sympatier. Han havde også andre" talenter", der i dag er en mangelvare i samfundet og blandt advokater.

Karsten Aaen, Holger Madsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

Til foråret (9. april) udkommer et værk af seniorforsker og arkivar Steen Andersen om retsopgøret efter krigen. Han blev interviewet af Arne Hardis i Weekendavisen 23. juni . Artiklen hed "Kommunisterne havde ret."

Heri hed det blandt andet, at Højesteret og samarbejdspolitikerne beskyttede hinanden under retsopgøret og systematisk hev tænderne ud af modstandsbevægelsen.

Om Carl Madsen:
"Den tredje tand blev trukket i en løbende modarbejdelse af modstandsbevægelsens mand i Statsadvokaturen, kommunisten Carl Madsen. Han havde med Steen Andersens ord ’fat i den lange ende,’ da han med Prisdirektoratets afgørelser i hånden lagde op til dom mod en stribe værnemagere, der havde brudt prisloven – det vil sige taget overpriser, som udnyttede Besættelsens tvangssituation.”

Karsten Aaen, Per Torbensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

om Stalin slog flest ihjel ( i helt egen person) eller det engelske imperium i samme periode eller USA der vistnok lavede folkemord på indianerne. Jeg har set opgørelser der hævder at op til 20 millioner indfødte blev udryddet i USA. Ofte så er der en tendens til kun at ville anerkende et eller to folkemord - og det er som regel dem man selv er blevet udsat for. Tilhængerne af folkemorderne vil først forsvare sig med at der døde slet ikke så mange - tallene er overdrevne, og derefter vil de forsvare sig med 'at det jo var krig' 'det var enten os eller dem' så hvis man mener man er i krig bl.a. med indianere, kommunister, indere, armenere, muslimer, jøder så må man være godt tilfreds med denne forklaring. HVis man som mig mener at mord og drab er forkert må man forkaste den. De nævnte folkemord er allerede begået. Højst kan man prøve at undgå fremtidige folkemord og udryddelser. Man kan sige at USSR mest udøvede vold indenfor landets egne grænser mod egen befolkning, mens den frie verden/vesten/ det engelske imperium/ Frankrig/USA osv. (Danmark) mest udøver vold udenfor deres egne grænser. Ofte med det formål at indføre "demokrati" men for det meste med fattigdom, undertrykkelse og diktatur som resultat.
Bevidsthedsdannelse og ideologiudvikling er svært at afgrænse
Hvis man skal sige noget negativt om Carl Madsen så spildte han jo sin tid, for det samfundsmæssige ideal han ønskede at realiserer, kunne formentligt ikke lade sig gøre, og de lande han mere eller mindre henviste til som værende socialistiske, viste sig senere at være økonomisk korrupte og stagnerede i sådan en grad, at alting brød sammen og borgerne flygtede ud så snart det var muligt.
Tro kan defineres som fast tillid til det man håber, og overbevisning om ting, man ikke ser. Det siges også , at troen kan flytte bjerge og at alt er muligt for den som tror. Men troen udelukker ikke tvivl, og den der tror er altid i fare for at miste denne tro. Men selvom troen er usikker og blandet med tvivl er det alligevel en vejleder for de fleste.

Robert - Ja, hvis og hvis. Nu fik Carl Madsen jo ikke den magt, som du og anmelderen hævder han ville bruge til et opgør i bedste stalinistiske stil. Så derfor kan det kun blive gætterier. For i modsætning til Sovjet, så var der jo flere om at bestemme retsopgøret, og hvem der skulle henrettes.

Odin - Du skriver "Man kan sige at USSR mest udøvede vold indenfor landets egne grænser mod egen befolkning". For så vidt korrekt, bortset fra krigen i Afghanistan 1979-89, der iflg. Svetlana Aleksejevitjs' bog Zinkdrengene kostede ca. en mio afghanere livet. Endnu vides ikke (?) hvor mange der er blevet dræbt som følge af de russiske bombeangreb i Syrien, men det tæller da også med.

Robert Ørsted-Jensen

Nej "rets" opgøret i sovjet var Stalins personlige værk der er ingen grund til at putte blår i øjnene på nogen, og at Madsen mente at det var sådan man klarede den slags er hævet over enhver tvivl, det er ikke gætteri. Standretter for politiske modstandere uden forsvar efterfulgt af ni gram i nakken var i hans øjne helt ok. Det er ikke gætteri, det var retfærdighed i Madsen stil

Der døde ligeså mange mennesker i den russiske borgerkrig som under Første Verdenskrig. Som historiker kan man ligge vægt på forskelige strukturer i sin analyse - og ligefrem operer med en strukturdualitet - nok var Stalin en grimmer en, men man kan måske nuancerer sin forklaringsmodel en anelse ved at fokuserer på et samspil af andre strukturer end lige en given historisk aktør eller samspillet mellem dem - og man vil måske nuancerer sin analyse en smule.
Svetlana Aleksejevitjs som blev oversat til dansk for et par år siden og modtog en nobels-pris i litteratur har et rimeligt kritisk syn på den russiske såvel som den sovjet-russiske politik mht til krigene i Afghanistan og nu Syrien har russerne valgt at støtte de regeringer der er - og man skal nok ikke være blind for russernes strategiske interesse - og personligt er jeg da også temmeligt skeptisk overfor perspektiverne. Afghanistan og mellemøsten (Irak) var jo længe britisk og senere amerikansk interesse område og disse lande har jo ikke ligefrem støttet op om en sund og stabil politisk udvikling hverken før eller efter russernes indblanding.

For at forstå Carl Madsens synspunkter så må man jo konstaterer at baggrunden for dem nok var at Rusland forandrede sig meget på få årtier fra at være et tilbagestående og uudviklet monarki med en kæmpe analfabetisme blandt bondebefolkningen til at være en moderne industriel supermagt med en af verdens bedst uddannede befolkninger med muligheder uden fortilfælde for kvinder, og nogle af de vigtigste videnskabelige landvindinger i det 20. århundrede. Livet var måske ikke luksuriøst, men det meste af befolkningen havde tag over hovedet og mad på tallerkenen som de færreste lande har opnået. Man kan ikke vide hvad der var sket hvis det havde været nogle andre mennesker som havde magten eller hvis andre beslutninger var blevet truffet, men man må nok overveje det og lærer af historien hvis ikke samme fejl skal gentages sig i fremtiden
Men man kunne jo også dengang forlade kommunismen og fx blive SF'er ligesom den intellektuelle Mogens Fog en anden fremtrædende SF'er fra samme generation: Aksel Larsen valgte jo ligefrem at blive CIA informant ifølge en rapport udarbejdet af Diis i 2005. Når man undre sig over hvor mange fejltagelser mennesker har begået i fortiden på grund af forkerte opfattelser så er det måske nærliggende at se på vores egne indbildninger ?

Robert Ørsted-Jensen

Odin.

Hvis man anser sig selv som venstreorienteret eller bare progressiv og ikke mindst socialist, så duer det altså ikke at man vedbliver at grave undskyldninger og whataboutisms frem for adfærd ingen virkelig socialist kan og må acceptere. Og da slet ikke af et styre og af individer der betegner sig selv som socialister, venstreorienterede og progressive. Det er sgu da renlivet selvmål det. Det her må ophøre ellers komme vi aldrig videre og så kan vi ligesågod kassere alt hvad vi står for som idioti og umuligt.

Det blive ikke mindst totalt absurd når sammenligningsgrundlaget for et påstået progressivt socialistisk land bringes helt ned på niveau med feudale og dybt tilbagestående diktatoriske lande og imperialistiske krige mellem kapitalistiske regimer. Det er sgu da selvmål så det klokker. Det svarer nøje til at sige at mere forventer vi os altså ikke af vores visioner om en bedre og mere retfærdig verden.

Hånden på hjertet, hvordan i himlens kan det gøres til at "lære af historien" - ja hvad kan vi overhovedet lære af sådan noget?

Odin Rasmussen

1) Det koster at yde modstand.
2) Fred er ikke gratis.
3) Kampen mod fascisme og kampen mod imperialismen.
4)Det er altid lettere, mere trygt og økonomisk fordelagtigt at holde sin mund, så det vælger de fleste at gøre.
5)Når sejren så engang er vundet, vil de alle hævde, at de var på den rigtige side.
6) forhåbentlig vil der være nogle, som kan huske sandheden.

Odin Rasmussen

For nogle kan det være vanskeligt at acceptere, at man på samme tid godt kan synes, at det var godt at den sovjetiske hær vandt over Nazi-Tyskland i 1945 og så at Stalin begik mange forbrydelser og dræbte et meget stort antal uskyldige.

Robert Ørsted-Jensen

Vel ssandheden her er indlysende for enher der evner at åbne øjnene. Sovjet med dets borgelige mindretalsdiktatur og Stalins kontrarevolution var ikke længere andet end bare en anden type facisme og imperialisme. Der var intet tilbage her af det der kunne have været en progressiv udvikling for Rusland og Europa. Salig Aksel begik sgu ikke forrædderi mod nogen form for socialisme - han havde bare erkendt sit livs store fejltagelse - og valgte derfor bare at støtte noget der i det mindste var demokrati frem for den rødmalede facisme han hidtil havde støttet - og derefter begyndte han en ny kurs mod opbyggelsen af en ny demokratisk og progressiv venstrefløj.

Robert Ørsted-Jensen

For nogen kan det være svært at skulle acceptere at der ikke i de der regimer i øst var nogetsomhelst alternativ og at de ikke var noget bolværk hverken mod fascisme eller imperialisme. Sovjet var en allieret mod nazismen som så sandeligt var et værre regime deri at der var tale om en extrem racististisme som ikke havde råd til at risikere at lade vinde. Nazisme var ikke fascisme - det var noget langt værre og mere dødbringende. Sovjet derimod var bare en slags fascisme baseret på statslig kapitalisme.

Der er ikke noget alternativ til demokrati der er ikke nogen suverenitet uden folkelig demokratisk forankring.

Robert Ørsted-Jensen

For nogen er det tilsyneladende stadig svært at forstå at have vi ikke haft USA - så ville vi have skullet vokse op enten som hitler jugend ell noget der var under opvæksten ville have været næsten lige så slemt - røde pionerer. Det er først og fremmest USA vi kan og bør takke for at det ikke var det valg vi fik og at vi kunne fortsætte med velfærd ytringsfrihed og demokrati i Danmark.

Odin Rasmussen

1)USA befriede ikke Europa - sandheden er at det var en fælles indsats og at de allierede nok ikke var kommet særligt langt uden den røde hær.
2) USA reddede ikke jøderne fra udryddelse i Europa. 6 millioner jøder blev slået ihjel, men det er måske lidt svært at argumenterer for at det var mere synd for dem end de resterende måske 22 millioner sovjet-borgere, der også blev slået ihjel af nazisterne ?
3) USA (og Nato) indfører ikke demokrati i hele verden, men derimod fattigdom, undertrykkelse og diktatur.
Jeg ved ikke om det er skadeligt at have været pioner - er det værre end at være spejder?. Jeg har mødt flere danskere der har været pionerer og de virkede da temmeligt normale trods at de blev mobbet lidt i folkeskolen på grund af at de gik rundt med en uniform.
Årsagen til at jøderne blev reddet var ikke de "flinke danskere" men derimod den tyske embedsmand som advarede Frihedsrådet om en forestående tysk aktion mod jøderne. Det fik han senere en israelsk medalje for. At danske fiskere hjalp jøderne skete af økonomiske årsager, tyskerne kendte godt til denne aktion, men valgte bevidst at ignorere den. Eugenetik var en anerkendt videnskab blandt diverse amerikanske filantroper i første del af det 20. århundrede som Hitler og det tredie rige blev inspireret af. Det siges at Hitler var Katolik. Men han var alligevel nok en anelse inspireret af Luther, der jo mente at alle der ikke fulgte ham skulle slås ihjel, katolikker, calvinere, jøder osv. Luther tog dog senere afstand fra meget af det han selv havde skrevet. Den ortodokse kirke i Rusland ser nok skævt til jøder hovedmodstanderen er nok stadig katolikker mere end jøder - selvom, der i høj grad blev udført forfølgelse af jøder i det russiske imperium. Holicaust startede med Luther, husk det. Den tyske embedsmand som reddede jøderne i dk hed G. F. Duckwitz. Tjek Folkedrab.dk. 200 danske jøder endte alligevel i Theresienstadt.

Robert Ørsted-Jensen

Ingen benægter Ruslands store ofre under anden verdenskrig Odin. Ofre som forværredes betydeligt at Stalins uduelighed og af hitlers krig mod andre “racer”. Hitler tabte fordi han skulle kæmpe på to fronter og fordi han med sine forbrydelser i øst fik alle der til at foretrække forbryderen Stalin - trods sine enorme myrderier var han stadig ikke ude i noget med herrefolk og racekrig.
Det jeg så også sagde var at uden USA ville demokratiet i nordvesteuropa ikke mindst vores skandinaviske lande være faldet. Det jeg derefter tilføjede var at jeg altså foretrækker dansk velfærdsdemokrati for de der sovjetiske velsignelser du altså stadig synes at kunne få øje på. Uanset hvad vi har af kritik af USA’s ofte forbryderiske og tåbelige politik på globalt niveau så var vores alliance med dem stadig garanten for vores models beståen og bedre for os end det der hæslige russiske “alternativ”. Det der russiske alternativ var så sandelig heller ikke velsignelser og demokrati til andre lande på kloden. Det udbredte ikke velfærd socialisme og demokrati noget sted. Det var ikke et alternativ til USA. Næe men vores system var alternativet! Istedet for at yde støtte til fe nordiske velflrdssystemers globale udbredelse og videreudvikling fordybede og spildte “venstrefløjen” i disse lande deres tid med sig med idioti og fantasier om sovetkommunismens og maoismens. pol pots og Cuba og hvad ved jegs velsignede “alternativ.” Vi og vores velfærd var det eneste virkelige globale alternativ - leninismen og USA var begge fallitboer og Vesteuropas venstrefløj svigtede totalt kampen for socialisme og folkenes globale velfærd - og grunden til det var at man lod sig afspore og forføre af den leninistiske narrehat og katastrofe i som startede i oktober 1917. Men forurenede ikke minds Marx tænkning med ævl om ulandssocialisme under leninistisk parti- mindretalsdiktatur og undertrykkelse af ikke mindst den ytringsfrihed som fik selv Marx selv til at foretrække England og - USA

Så det du nævner som ligge helt uden for vores diskussion. Hvis nogen skal lastes for ikke at gøre en skid for at stoppe hitlers jødeudryddelser så burde du se mere østover end vestover. Myrderierne fandt først og fremmest sted i Polen, de baltiske lande og i Ukraine. Det var steder hvor kun russerne kunne have præcisionsbombet.

Robert Ørsted-Jensen

En virkelig venstrefløjs fornyelse - et virkeligt nyt venstre - kræver at man begynder med systematisk at erkende alle sine enorme fejltagelser siden 1917 og totalt befrier sig for den bolsjevikkiske (leninist-trotskistiske, stalinist-maoistiske) neoreligiøse sump. Alt dette var vores historiske kæmpefejltagelse. Ulandssocialisme og parti-despoti var aldrig noget alternativ til kapitalismen.

Robert Ørsted-Jensen

Rens ud i og fjern dette semi-religiøse spindelvæv som har vildført og ligget som tåger i hjernen på generationer af venstrefløj siden oktober 1917. Bolsjevismen var en revisionistisk taberideologisk vildførelse