Læsetid 6 min.

Clinton burde have ført kampagne, som hun skriver bøger

I sine gribende erindringer om valgnederlaget i 2016 tager Hillary Clinton masken af og træder frem som den person, hun virkelig er. Tragedien er, at hun kunne have knust Donald Trump, hvis vælgerne havde lært den side af USA’s første kvindelige præsidentkandidat at kende, skriver vores USA-korrespondent
Hillary Clinton understreger blandt andet i sin nye bog at »jo mere succesrig end mand er, desto bedre kan folk lide ham. For kvinder er det omvendt.«

Hillary Clinton understreger blandt andet i sin nye bog at »jo mere succesrig end mand er, desto bedre kan folk lide ham. For kvinder er det omvendt.«

Dennis Van Tine
16. september 2017

KORRESPONDENT, BOSTON – Ville hun ende i fængsel? Denne skræmmende tanke rumsterer i Hillary Clintons hoved, da hun i en hotelsuite nær Trump Tower lidt over midnat tirsdag 8. november 2016 må se virkeligheden i øjnene. Hun har tabt et præsidentvalg, alle mente, hun burde vinde.

»I mit hoved kunne jeg høre et ekko af de modbydelige, taktfaste råb fra Trumps valgmøder: ’Lock her up! I den anden tv-debat havde han bebudet, han ville sørge for, at jeg blev idømt fængselsstraf. Nu havde han vundet. Jeg vidste ikke, hvad der ville ske.«

Det er henimod slutningen af Hillary Clintons fascinerende erindringer om valgkampen 2015-16, at denne afslørende bemærkning falder. Man kunne nærmest have ønsket, hun havde startet med den.

Ingen kunne forestille sig Clinton i fængsel for at have benyttet en privat e-mailkonto i sin tid som udenrigsminister. På trods af det er hun skræmt. Trumps choksejr har rystet det fundament, amerikansk demokrati hviler på, nemlig en retsstat. Hvem ved, hvad han kan finde på at gøre? Denne usikkerhed om fremtiden delte hun med utallige mennesker.

Der er meget smerte og mange fortrydelser i Hillarys bekendelsesbog, som efterlader denne skribent temmelig rystet. Men advarselssignalerne var der.

Hver gang hun valgte den sikre og som regel forsigtige udvej i en udfordrende situation i et interview eller en tv-debat i 2015-16, tog jeg mig til hovedet. I et præsidentvalg skal man turde løbe en risiko. Politikeren skal kunne kunne frigøre sig fra manuskriptet og det udenadlærte og tale fra sit hjertes dyb. Med et enkelt ord være autentisk.

Det er præcis, hvad Hillary Clinton er i denne bog. Autentisk. Oprigtig. Selvreflekterende. Ærlig. Hvorfor var hun ikke det i valgkampen?

Masken falder

Efter fire årtier i offentlighedens søgelys tager hun endelig masken af. Først nu lærer vi den varme, medfølende og højt begavede politiker, hun øjensynligt altid har været, at kende.

Man skriger til himlen over, at hun trods så mange forsøg aldrig har kunnet kaste sin indbyggede reserverede personlighed (typisk for amerikanere vokset op i den metodistiske tro) over bord og træde frem som den person, hendes venner altid har beskrevet.

Det rystende og tragiske er, at Donald Trump ville være blevet knust i valgkampen af den Hillary Clinton, vi lærer at kende i disse erindringer. Så mange ting kunne have været anderledes i USA og verden, hvis hun havde turdet tage springet. Ikke så mærkeligt, hun føler, hun har ladt millioner af mennesker i stikken. Det har tynget hende siden nederlaget, og det vil utvivlsomt altid tynge hende.

Bogen, What Happened (Hvad der skete), er tætpakket med afslørende personlige anekdoter, citater af poeter og filosoffer, analyser af hvorfor det gik galt og hvad hun kunne (burde) have gjort anderledes. Altså dels et defensorat, dels en J’accuse og dels en forklaring.

Mange læsere (især amerikanske anmeldere) vil kritisere Clinton for at fremstille sig som et offer for kræfter, hun ikke havde magt over, selv om hun indrømmer at have begået kæmpe brølere. Det er som om kritikerne siger: Mand dig nu op, og kom dig over det!

Men det er en misforstået kritik. Alle har behov for at forstå det uforståelige. Som hun selv skriver:

»Det er vigtigt, vi forstår, hvad der skete. Ellers kan vi ikke undgå en gentagelse.«

Vi har brug for Clintons version. Og når det kommer til stykket, var hun oppe imod en kandidat, som fascinerede alle amerikanere – tilhængere, modstandere og tvivlere. Kameraøjet elskede bare Trump. Han kunne sige og gøre de mest afsindige ting uden at betale en pris for det. Det er ikke en let opgave at håndtere for modstanderen.

Som Clinton skriver: »Jeg har genset de tre tv-debatter og jeg tog mig selv i at kigge mere på Trump end på mig selv«. Selv for Hillary er han altså både et frastødende og tiltrækkende menneske.

Hillary Rodham Clinton: ’What Happened’

Andre stopklodser

Ikke overraskende peger hun på tre andre barrierer – e-mail-affæren, FBI-chef James Comey og pressen. Jeg er stort set enig.

Hendes private e-mailkonto blev blæst totalt ud af proportioner i medierne. For første gang lægger hun alle kendsgerninger på bordet i bogens længste kapitel. Set i bakspejlet virker det totalt absurd, at Clinton skulle forfølges af denne affære fra den dag, hun erklærede sit kandidatur indtil de sidste dage af valgkampen – halvandet år!

Ingen kunne forvente, at Republikanerne og Trump ville spare på krudtet. Det er bare spillets regler. Men medierne bør trykke på pauseknappen og ransage deres ansvar i dette beskæmmende forløb.

Når det er sagt: Clinton er medansvarlig, fordi hun aldrig lagde alle kort på bordet. Kun et ad gangen og altid under pres.

I et andet kapitel gør Clinton rede for, hvordan russernes hacking af Det Demokratiske Partis e-mails og benyttelsen af trolls og (ro)bots (falske informationer om Clinton i sociale medier) bistod Trump- kampagnen med at male et lidet flatterende portræt af hende og spredte usande rygter, der endte med at blive præsenteret som kendsgerninger på f.eks. den konservative tv-kanal Fox News.

I betragtning af alle de oplysninger, der siden er kommet frem om den russiske påvirkningskampagne, virker denne teori ganske plausibel. Vladimir Putins kampagne bidrog til Clintons nederlag. Punktum.

Jeg er mindre sikker på FBI-chefens betydning for valgets udfald.

Clinton fremlægger data, der viser, at hun i meningsmålinger i de tre afgørende svingstater – Pennsylvania, Michigan og Wisconsin – mistede opbakning efter, at Comey meddelte Kongressen 28. oktober 2015, at FBI var kommet i besiddelse af nye e-mails, som måske kunne kaste et nyt lys over Clintons håndtering af sin private konto.

I særdeleshed peger hun på, at tvivlende vælgere – udspurgt i fokusgrupper – udtrykte frygt for, at e-mail-affæren ville lamme hende som præsident. Mange af dem skal enten have afholdt sig fra at stemme eller sat kryds ved et tredje parti.

Men det er umuligt at dokumentere, hvorvidt Comeys brev til Kongressen og den efterfølgende virak udløste et meningsskred, eller om der snarere var tale om tvivlere, der blot ledte efter endnu en god grund til at stemme imod Hillary Clinton. Havde det ikke været for Comey, ville de have opfundet en anden grund. Ingen videnskabelig undersøgelse kan måle vælgernes følelsesregister præcist.

Clinton har imidlertid ret i, at Comeys brev var en idiotisk disposition i strid med Justitsministeriets reglement. Hvorfor kunne han ikke vente og i mellemtiden mobilisere nok FBI-medarbejdere til at læse de nye e-mails igennem inden valgdagen 8. november?

Det følte Comey sig så tvunget til. Han kunne 6. november oplyse, at der ikke var noget at komme efter. På det tidspunkt var skaden ifølge Clinton allerede sket.

En kvindelig præsident

En sidste grund: Hun er overbevist om, at valgnederlaget også kan tillægges hendes køn. Clinton disker op med eksempler på dobbeltstandarder i amerikansk politik.

»Hvorfor anses jeg – og ikke John Kerry og Joe Biden – for at være en politiker, der splitter? Hvorfor tænder jeg folks vrede mere end mandlige politikere? Hvorfor er det kun mig, der kritiseres for ikke at være autentisk? Det kan bl.a. forklares med mit køn,« skriver hun.

Clinton fortsætter: »Jo mere succesrig end mand er, desto bedre kan folk lide ham. For kvinder er det omvendt.«

Kvindelige læsere vil utvivlsomt nikke genkendende. Eksempler på kønsdiskriminering og misogyni er legio i USA’s offentlige rum. Præsident Trump fører an som kvindehader par excellence. Kun et skarn ville afvise, at Clintons køn ikke spillede en rolle i kampen med det altdominerende handyr Trump.

Så ja Clinton var oppe imod mange kræfter. Men hun spændte også ben for sig selv. Hun kan stadig ikke forstå, hvad der er galt ved at holde taler for bankfolk på Wall Street for eksorbitante honorarer. Hun skriver, hun besluttede sig for at stille op under en ferie i Oscar La Rentas luksusvilla i Caribien. Det siger alt om, hvad der var galt med hendes valgkampagne.

Hillary Clinton havde ikke fingeren på amerikanernes puls. Efter afskeden som udenrigsminister i 2012 burde hun have taget på en rejse incognito gennem provinsen og storbyerne for at sætte sig ind i de kår, arbejderklassen, de fattige, mindretallene og de forsømte amerikanern levede i.

I stedet hang hun og Bill ud med en privilegeret klasse amerikanere. Det hører også med i denne gribende og bedrøvelige historie om en talentfuld politiker, der formøblede en oplagt chance for at efterfølge Barack Obama.

Hillary Rodham Clinton: ’What Happened’. Simon & Schuster 2017, 492 s.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Ruth Gjesing
    Ruth Gjesing
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Søren Lystlund
    Søren Lystlund
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Randi Christiansen, ingemaje lange, Ruth Gjesing, Anne Eriksen, Søren Lystlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

"Jo mere succesrig end mand er, desto bedre kan folk lide ham. For kvinder er det omvendt." Eller gælder det kun når kvinder bevæger sig ind på typiske/historiske mandefelter, som fx. politik? Marilyn Monroe blev ikke set ned på fordi hun havde succes, heller ikke Beyoncé bliver det i dag og der vist heller ikke nogen der har noget imod at de kønne unge damer i SF og Enhedslisten får succes "på trods" af deres køn. Snarere tvært imod. Clinton spiller vist lidt samme violin som Helle Thorning, der til dags dato, så vidt vides, stadig tror at hetzen mod hendes Gucchitaske havde noget med køn at gøre.

Lau Dam Mortensen, Niels Nielsen, Hans Aagaard, Morten Balling og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

- Bernie Sanders remains the most popular politician in the country. In fact, he’s the only politician most voters actually like.
Meanwhile, Clinton’s popularity has fallen below even Trump’s. Demographically, Sanders enjoys his strongest support among African Americans and the younger voters who will shape this country’s political future.
It’s madness to alienate them.

https://www.commondreams.org/views/2017/09/12/what-matters-what-happens-...

Lau Dam Mortensen, Torben K L Jensen, Niels Nielsen, Peter Hansen, Anders Barfod, Anders Graae, Eskil Nielsen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Underligt, at Burchardt kan skrive en så rosende omtale af Clintons påståede talenter. De bestod nok mest i, at hun havde de rette forbindelser til en etablerede magtelite, og den bar hende frem.
Underligt, at der ikke er ét ord om hvordan toppen i det demokratiske parti, manipulerede Sanderts ud på et sidespor - man var simpelthen bange for at han var alt for rød. Skandalen kostede forkvinden for det demokratiske parti jobbet. Og så er det jo let nok for Clinton, at nå så langt som hun gjorde. Også det er Burchart tavs om.

Lau Dam Mortensen, Per Torbensen, Randi Christiansen, Curt Sørensen, Torben K L Jensen, ulrik mortensen, Niels Nielsen, Anders Barfod, Frank Hansen, Anders Graae, Eskil Nielsen, morten rosendahl larsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

Runa skriver ikke SL
Det der står tilbage omkring Comey, er denne mystiske handling, hvor han trækker e-mailsagen frem sent i forløbet, for så lige før lukketid at dementere sagen.
Vi skal huske, at Comey var republikaner inden han blev chef for FBI. Hvorfor gør han dette. Står han i gæld til republikanerne? Og endnu mere mærkeligt, han sår tvil om Trumps integritet straks efter valget og bliver derved fyret. Sandheden får vi nok aldrig at vide. Alle kvinder, der har siddet i store stillinger og er særlig godt kørende både mentalt og fagligt vil kan nikke genkendende til Hillarys historie. Svage mænd håner altid kvinders indsats. Ofte fordi de selv ikke blev valgt. Det er ikke selvfølge, at mænd er bedre ledere end kvinder. Nu er det ikke Bernie Sanders jeg henviser til. Bernie Sanders e-mail afsløringen hos demokraterne er også med til at stække hendes vinger. Om han blev slagtet til fordel for Hillary er, der ingen der ved, eller om han havde større chancer. Mange demokrater har nok syntes, at har var for rød. I den sidste ende er det USAs valgsystem, der fældede H. Clinton, selv om hun fik 3 millioner flere stemmer. At sammenligne Marilyn Monroe med Hillary Clinton, er måske at trække elastikken så langt, at den knækker. Jeg synes M. Monroe var skøn, dog måske ikke emne til en præsident. Som en chef sagde til min veninde. "En kvinde kan ikke både være smuk, sympatisk og dygtig på en gang." Det var måske Helle Thorning-Schmidts skæbne.

Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Frost

Den største fejl var at demokraterne have Clinton som præsidentkandidat. Det kan godt være at de fik fat i en gruppe kvinder og intellektuelle, men mange vælgere ville hellere undlade at stemme end at se endnu en Clinton i det hvide hus.

Per Torbensen, Hans Aagaard og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther

Clinton var både kompetent, dygtig, erfaren. Noget kunne hun have gjort anderledes, sikkert, men ingen uanset hvem kunne have vundet den kamp med de odds der var imod. Trumps russiske forbindelser der blokerer , Comey der i misforstået retfærd dummer sig, samt en smædekampagne, man aldrig har set lige i min levetid. Thorning oplevede det herhjemme, Clinton 100 gange værre i USA. Kvinder har fortsat lang vej endnu til ligestilling.Hvad mon det er mon det er
mænd så bange for?

Søren Lystlund, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther

Jo, Søren L. det kan en kvinde godt,være smuk, klog og ordentlig, jeg kender faktisk en del. Og Thorning var det. Men de arbejder hårdere for det. Fejlen er, at for mange falder for mobbeeffekten, smædekampagnen, især Venstre er champignon i den metier. I USA havde Trumps jo sine tilhængere, hang her up, skreg de på hans udfald. Hans retorik var både fordummende og farlig, men masserne lytter, og det er farligt. Trumps ven, Bannon er mega farlig se sixty minutes.
Og man gruer for det hvide hus og dets skæbne i fremtiden under Trump.

Søren Lystlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Jeg er bange for Hillary Clinton og den politik hun står for, og som hun har ført. Jeg er ikke mindre bange for Trump-regeringen, og hvad den måtte finde på, eller afstedkomme som som u-/tilsigtetede konsekvenser af dens politik. Jeg ville føle mig noget tryggere med en Sanders-regering, og det tror jeg også, at flertallet af nord-amerikanerne ville.

Per Torbensen, Randi Christiansen, ingemaje lange, Flemming Berger, Niels Nielsen og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther

Bernie Sanders ville være ok, men han er for rød for den ældre generation, selv om han tilhører den, derfor ville Clinton have været fin som præsident. Hun ville føre Obamas politik videre.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Man skal køre valgkampagne ærlig, åben og efter den politik man vil føre i embedet. Det skrigeri vi har set de seneste år er ubrugelig, arrogant og en horn mod demokratiets vælgere.

Politikere, vælgerne er altså ikke idioter fra en anden planet, som ingen ting forstå.

Brugerbillede for Steen Sohn

Lars Pilegård. Tak for henvisninger til omtalen af bogen i Counterpunch.
I Martin Burcharths ellers voldsomme hyldest til H. Clinton dryppes der dog også - meget, meget langt nede i artiklen - en dråbe malurt i bægeret:

• Hun kan stadig ikke forstå, hvad der er galt ved at holde taler for bankfolk på Wall Street for eksorbitante honorarer. Hun skriver, hun besluttede sig for at stille op under en ferie i Oscar La Rentas luksusvilla i Caribien.
Det siger alt om, hvad der var galt med hendes valgkampagne.

Flemming Berger, Stig Bøg, Trond Meiring og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Demokraterne tabte fordi de ikke lod Bernie Sanders komme til, jeg er sikker på, at han kunne have slået Trump!

Men når han så både skulle kæmpe med sine egne og republikanerne, så er det jo ret meget op af bakke.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Amerikanerne ville ikke have mere af det samme. Det ville de have fået, hvis de havde stemt Clinton, derfor stemte de ikke på Clinton, som netop stod for mere af det samme. I stedet fik de så Trump, for han lovede at dræne sumpen. Det har vi så stadig til gode at se ham gøre.

Jeg er ret sikker på, at Sanders kunne have vundet over Trump, hvis han havde været Demokraternes kandidat. Også Sanders ville gøre op med det bestående, men på et oplyst grundlag.

Jeg glæder mig stadig over, at Hillary ikke vandt. Hendes politik var alt, alt for farlig for verdensfreden efter min smag.

Per Torbensen, Mikkel Kristensen, Ole Arne Sejersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det, der var så farligt, var at Hillary var en kvinde! - først og fremmest - og det er ret ulideligt at man kan acceptere en klovn som Trump, man holder jo vejret hver gang han får et nyt påfund - hvis det da ikke bare er for at "hævne sig" på Obama, som et andet blebarn.
Man faldet for entertaineren på TV og glemte, at det er fiktion. Herhjemme dyrkes TV personligheder nærmest også, selvom de på ingen måde adskiller sig fra flertallet - ind i politik? - ja da, du er jo så god på skærmen...

Som kvinde skal man være 2-3 gange dygtigere for at få en "mandestilling" generelt. Og nej, der var betydelig flere stemmer til Hillary, selvom man også vælger at bagatellisere det. At være Mrs. Clinton synes at betyde at man ikke helt er sin egen, hvilket nok alligevel ikke gjorde forskellen.
Bernie Sanders? snakker godt for sig, beundrer DK fra før i tiden, er det nok? - Om 4 år er han 80 år gammel.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Bullshit, Anne Eriksen, at hun ikke vandt fordi hun var en kvinde. Måske er nogle amerikanere så stenalderagtige i deres mentalitet, at det derovre kan være et argument, men jeg er da personlig bedøvende ligeglad. Hun var en høg, da hun var udenrigsminister, og hun var en høg i sin valgkampagne. Hun stinker langt væk af veletableret magtelite, og det kan amerikanerne lugte. Så da det ikke var en mulighed at stemme på Sanders, valgte mange at blive hjemme, eller stemme på Trump - ikke fordi de var FOR Trump, men fordi de var IMOD Hillary.

Verdensfreden hænger i en tynd tråd også nu, men det kunne amerikanerne jo ikke vide, manden er jo utilregnelig. Hvad de derimod kunne være helt sikre på, var at Hillary Clinton ville fortsætte den blinde interventions- og sanktionspolitik, som også Obama, den pæne mand, havde overtaget fra Bush.

At hun kunne tabe til en nar som Trump er da om noget et tegn på, at hun er politisk talentløs. og helt uden kontakt med de amerikanske vælgere.

erling jensen, Per Torbensen, Mikkel Kristensen, Jacob Jensen, Erik Boye, Randi Christiansen, Flemming Berger, Arne Lund og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Vi kan nok være ret sikre på, at H. Clinton ville ført en endnu mere aggresiv interventions- og sanktionspolitik end Obama. Med Trump, på den anden side, hvad ved vi egentlig.
De burde have valgt Sanders. Han er en meget vågen gammel mand. Og "Sanders" er ikke kun en mand, men en stor folkebevegelse. Der er helt sikkert andre , dygtige folk der kan tage over roret i fremtiden. Sanders for president!

Brugerbillede for Trond Meiring

P.s.: Den neste "Sanders" må gerne være en kvinde, for min del. Det er irrelevant, bare hun/han er den bedste kandidat.

Brugerbillede for Steen Sohn

Se også anmeldelsen af Hillarys bog I det gamle, hæderkronede venstreliberale tidsskrift The Nation. Ifølge anmelderen hylder hun sin mands indsats:

• Clinton’s New Democrats came to office tacking to conservative winds.
Twenty-five years later, many of his reforms and compromises turned out to be destructive:

His embrace of harsh sentencing led directly to grotesque mass incarceration, particularly of young black men; his welfare “reform” ended with impoverished mothers with children getting less aid in the Great Recession; his deregulation of Wall Street opened the doors of the casino that blew up the economy;
his embrace of austerity furthered a disastrous decline in basic public investment; his celebration of the United States as an indispensable nation and extension of NATO led to wars without end, and Hillary’s own Libyan misadventure; his tax and corporate policies contributed to our extreme inequality.

https://www.thenation.com/article/hillary-clinton-tries-to-explain-what-...

erling jensen, ingemaje lange og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Der er ét folkeslag, der er særdeles tilfredse med, at Clinton ikke blev valgt: Ja, Palæstinenserne. Clinton har solgt sig med hud og hår til den israelske lobby, og var hun blevet præsident, så havde palæstinenserne virkelig fået kærligheden at føle.
Mens Clinton var udenrigsminister advokerede hun kraftigt for at kriminalisere de græsrødder, der opfordrer til at boykotte Israel og israelske produkter.
Trump er han så bedre? Nix. Men han gider ikke interesserer sig for Mellemøsten, skal blot sikre, at olien flyder uhindret, og hans land får solgt en masse våben til de stridende parter.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Trond Meiring, Hvad tænker om alle de andre, præsidenter, statsministre og andre statsoverhoveder - Syrien? Menneskers unødvendige død?
Det her er ikke en værdig måde at omtale nogen på.

Brugerbillede for Trond Meiring

Hvad er værdig og ikke værdig. Jeg vurderer politiske gerninger, af langt alvorligere art.
Clinton har helt sikkert også nogen gode personlige egenskaber. Vi har bare fået set så mange og så meget af de dårlige. Og hun ville, ihvertfald på nogle områder (udenrigs, som sagt, hvem ved med Strumpf?) være en langt bedre president end Trump. (Hvem ville forresten ikke være det? Anne Eriksen, jeg tror du, med nogen gode rådgivere, ville være mere kompetent som president ;-) Og du er også kvinde (immer irrelevant)) For at sige noget andet positivt, så er hun da en ret smuk dame (især i yngre år, nu nærmere 70.) Men det er også politisk irrelevant.

Brugerbillede for Peter Frost

Grunden til at mange ikke kan forstå at Clinton ikke blev valgt, og at det ikke skete overfor så inkompetent modkandidat fra republikanerne, er at vi herhjemme ser på USA som vi ser på vores eget samfund - blød mellemvare af lidt af ingenting.
USA er på godt og ondt modsætningernes land, der er stadig muligheder som vi andre kun tør drømme om, der er stadig fattigdom og armod som vi så inderligt frygter, og der ville en mellemvare politiker som Clinton sikkert kunne gøre en forskel - tror vi. Sådan tænker man bare ikke overalt i USA.
Clinton minder jo grangiveligt om et mix af en radikal venstre politiker, en letbenet sosser og en lige så letbenet LA politiker.
faktum er bare at mange simpelthen ikke gider denne slags politikere i det Hvide Hus. Og da slet ikke endnu en Clinton.
USA er mulighedernes og kontrasternes land, og der er grundlæggende holdninger som bare ikke vil have statslig indblanding - det ville de have fået mere af med endnu en Clinton, hvor den bedre halvdel ikke kunne holde cigaren i ro...

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Hillary fremstod som glat og mere af det samme. Hvorvidt det fx er suspekt at hæve mio hyre for at tale til wall street kommer vel også an på talens indhold og på, hvad fruen bruger sine mange penge til. Det er vanskeligt at overbevise befolkningsgrupper, som man reelt ikke deler livsvilkår med, om ens reelle hensigter. Og talens indhold var der vel ingen, der gad ulejlige sig med at gengive, inden hylekoret gik igang.

Den fjerde statsmagt, medierne, har i den grad misbrugt sin magt. Et uafhængigt, statsligt medie kunne måske rette op på den ret katastrofale overmagt, som medierne har.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

@ Randi Christiansen

"Fruen" (seriøst?) bruger bl.a. "sine mange penge" til betaling af de utallige advokater, hun og hendes mand har været nødsaget til at engagere i deres forsvar mod årtiers republikanske grundløse anklager. Samt til velgørenhed … bl.a.

Desuden betaler Hillary Clinton – og hendes mand – mere i skat, end hun behøver, hvilket man kan orientere sig om, da hun har offentliggjort selvangivelser for årtier tilbage i tiden. Til forskel fra begge hendes modkandidater, Bernie Sanders og Donald Trump, som holder deres respektive selvangivelser tæt til kroppen.

Clintons Paid $3.6 Million In Federal Tax In 2015; Could (Should?) Have Paid A Lot Less.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Men selvom hun betaler mere i skat, end hun behøver, må man vel sige, at hun indkomstmæssigt tilhører den ene procent eller deromkring.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Randi Christiansen, nu er der stor forskel på at kalde nogen enten "mrs" eller "fruen", bestemt form, og du må da indrømme, at det sidste har en latterliggørende klang? I øvrigt er amerikanske kvinder ikke mrs, men derimod ms., uanset ægteskabelig stand. Velkommen til nutiden. ;)

Om Hillary Clinton og hendes mand tilhører den "ene procent", har jeg ikke noget problem med. De har begge kæmpet sig op fra små kår og vel i virkeligheden bare udlevet den amerikanske drøm til perfektion. Good for them! De er blevet del af en indflydelsesrig, nogle vil sige magtfuld, elite, men deres velstand er for mig af langt mindre betydning, end hvad de bruger deres indflydelse/magt til. Man behøver blot at se på, hvad The Clinton Foundation har udrettet – og ikke lytte til de mange falske rygter, der går om den!

Den politik, som Hillary Clinton lagde frem under valget, og som de amerikanske medier desværre dårligt nok beskæftigede sig med, ville i høj grad have gavnet de mest udsatte i det amerikanske samfund. Det er dér hendes fokus altid har været: børn, kvinder, minoriteter, udsatte grupper. Og da hun nu ikke kunne blive præsident, bruger hun i stedet sin indflydelse og sine evner til at rejse donationer – ja beklager, men det er en faktor, det ikke er til at komme uden om i amerikansk politik, se bare højrefløjens stinkende rige og indflydelsesrige Koch-brødre og far datter-parret Robert og Rebekah Mercer! – til at opbygge en såkaldt PAC og til at støtte i første omgang kandidater i det betydningsfulde valg 2018. Og primært at støtte og inspirere unge kvinder til at gå ind i politik.

Vil du se virkelig stinkende rige, privilegerede, selvberigende politikere, behøver du blot at kaste et blik på den nuværende amerikanske administration. Et hvilket som helst medlem faktisk, men som bare ét eksempel Steve Mnuchin og hans arrogante trofæ-hustru, så skal du se virkelighedsfjerne "one percenters".

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

"Ms is for 'unknowns' and any woman who wishes to use it.
If you don't know use Ms. as it is neutral regarding marital status."

Men her er status ikke ukendt.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvis 'ms' ønskes, må det være for at kokettere med opretholdelsen af usikkerheden, om vi har med en frøken at gøre, og altså ikke en frue. I Hillarys tilfælde må den usikkerhed vel være være svær at opretholde.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Med hensyn til den ene procent eller ej, skal man huske på, at hvis en amerikansk præsidentkandidat ikke selv tilhører den ene procent, så bliver bliver hun/han nødt til at kende nogen, der gør det, ellers er den valgkamp død, før den er begyndt.

Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

Runa skriver ikke SL.
Niels Nielsen er du så mindre bekymret for verdensfreden med Trump ved roret? Hans udsagn om Nordkorea gør en helt rolig, eller hvad?

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg sover helt rolig med Trump, i forvisningen om at han kommer til fejlkode fjernbetjeningen til atom missilerne så at de ender i Washington i stedet, så vi alle kan sove trygt fremover ;-)

Brugerbillede for Niels Nielsen

R ikke SL, hvad jeg skriver er, at der var en ganske lille chance for, at Trump ville være en due, mens det er udenfor enhver tvivl, at Clinton er en høg. Så hvis jeg var blevet tvunget til at vælge, ville jeg nok modstræbende have valgt Trump, nu da Clinton havde sikret sig, at jeg ikke kunne komme til at stemme på Sanders.

Clinton ville jeg aldrig stemme på. Og da slet ikke, blot fordi hun er en kvinde. Margaret Thatcher var også en kvinde, men hende ville jeg da heller aldrig stemme på. Ville du?

At Trump så måske viser sig ikke at være en due alligevel er bare ærgerligt. You can't always get what you want.

Hvad ville Clinton have gjort i situationen, hvis hun havde været præsident? Vendt den anden kind til? Jeg tvivler. Især fordi hun vil være under et særligt hårdt pres for at vise handlekraft og stålsathed, netop fordi hun er kvinde, for at vise at hun kan være mindst lige så hård som en mand.

Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Vibeke, for mig er anvendelse af 'fruen' i bestemt form ikke latterliggørende men mere distancerende.

Fx udtrykket 'at være frue i eget hus' er der jo ikke noget latterligt over vel.

Men det er alligevel interessant, at du påpeger det, for ordnets forklaring uddyber ordets betydning.

Her fra ordnet :
"OPRINDELSE fra oldsaksisk frua 'herskerinde', jævnfør tysk Frau 'kvinde', beslægtet med norrønt freyja 'frue' og gudindenavnet Freja
'kvinde der har den øverste magt eller myndighed inden for et bestemt område fx en godsejer eller regent'"

For slet ikke at tale om diverse orddannelser :

"SAMMENSÆTNINGER adelsfrue ambassadørfrue borgfrue direktørfrue forstadsfrue overklassefrue præsidentfrue præstefrue slotsfrue statsministerfrue"

Og pudsigt nok har ordet 'furie' ikke samme rod, men bliver alligevel kun anvendt i forbindelse med hunkønsvæsener

furie substantiv, fælleskøn
OPRINDELSE fra latin furia 'raseri', af furere 'rase'
1. hævngudinde i den romerske mytologi svarer til erinye i den græske mytologi
1.a OVERFØRT rasende eller stridbar kvinde
SYNONYM strigle SE OGSÅ valkyrie amazone

Michael Kongstad Nielsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Randi Christiansen

Jamen så forslår jeg, vi at fremover kalder hende en "strigle", hvilket måske "ikke siger" noget om mit kvindesyn. Det er sjovt som små dagligdags ord kan tillægges meget stor betydning, i et samfund hvor man ikke længere bruger tiltaleformer som fru og frøken, Det er dæleme længe siden vi er holdt med det, ligesom ordet "de" også er gledet helt ud om tiltaleform, hvilket jeg ikke begræder ;-)

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Randi, nu vil jeg nok blive ved med at opfatte formen, på skrift, som lidt hånlig, men har tænkt på, hvordan, eller om, formen får en anden betydning, når den i stedet bliver sagt? Som eksempelvis en ekspedient, der spørger: "Og fruen ønsker?" Det er vel egentlig ret høfligt ment? Godt man ikke er udlænding, der skal lære dansk. :)

Og så har du ret mht mrs, hvilket kommer lidt bag på mig. Tilbage i 70erne - 80erne, var der en bevægelse blandt amerikanske kvinder, hvor man ville løsrive sig fra restriktioner fra bl.a. (ægte)mænd. Man oprettede en kvindebank, kvinder forlangte at kunne gå både på arbejde og i byen/ på restauranter iført buksedragt, kvinder beholdt efter giftermål deres eget efternavn – også Hillary Clinton, men hun blev nu snart banket på plads. Det blev et nummer fór selvstændigt! – og flere og flere kaldte sig Ms. i protest mod at en betegnelse skulle kunne afsløre, om en kvinde var gift eller ej. Ms. Magazine blev lanceret, og eksisterer i øvrigt stadig.

Så det forbavsede mig at se, at både Hillary Clinton og en anden progressiv, selvstændig kvinde, Michelle Obama, begge havde valgt titulærformen Mrs. Måske det har noget med deres mænds job som præsident at gøre, ligesom de også begge har afstået fra at blive kaldt ved deres "pigenavn"? En slags holden på formerne … på den konservative måde. I respekt for præsidentembedet?

Denne artikel (link:) "Is Hillary Clinton a Mrs. or a Ms.?" beskriver bl.a., hvordan forskellige medier forholder sig til brugen af hhv Ms. og Mrs. APs regler går eksempelvis ud på at udelade titler, medmindre de pågældende personer selv anmoder om det ene eller det andet:

"The Associated Press, which many news outlets use as a style judge, says "courtesy titles" like "Mrs." and "Ms." shouldn't be used at all unless a woman requests that they prefer one or the other."
[…]
"And when it comes to differentiating between, say, Hillary Clinton and Bill Clinton, the AP advises reporters to use their full names, without a courtesy title."

Anne Eriksen, Randi Christiansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Så er der jo også den lille havfrue.
og de underskønne sirener,
der havde en kraft i sangen, at de ledte sømænd på farlige skær.

Brugerbillede for Rune Biskopstö Christensen
Rune Biskopstö Christensen

Det er super ironisk at hun giver spørgsmålet og svaret på forsiden, uden at have videre sans for det igennem resten bogen. En freudiansk fortalelse af dimensioner.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Titlen "What Happened", skal oversættes: "Hvad der skete", og ikke "Hvad skete der?".

Havde den været ment som et spørgsmål, havde man jo nok tilføjet et spørgsmålstegn …

Brugerbillede for Steen Sohn

Den måske kommende præsidentkandidat i 2020, Sanders, holdt forleden en udenrigspolitisk tale:

- "Foreign policy is directly related to military policy and has everything to do with almost 7,000 young Americans being killed in Iraq and Afghanistan, and tens of thousands coming home wounded in body and spirit from a war we should never have started.

That’s foreign policy. And foreign policy is about hundreds of thousands of people in Iraq and Afghanistan dying in that same war."

https://www.commondreams.org/views/2017/09/21/worlds-common-humanity-and...

Brugerbillede for Niels Nielsen

Vibeke Rasmussen, det er jo det, der er joken:

"What happened? Hillary Clinton happened!"

Mange jokes kræver jo, at man forholder sig lidt kreativt til oplægget.

Brugerbillede for Rune Biskopstö Christensen
Rune Biskopstö Christensen

@Vibekke Rasmussen: Sem en sidenote; jeg har bemærket at du ofte hiver 'the popular vote' frem, når snaken falder på Hillary, og gør opmærksom på at hun vandt med med lige under 3 millioner stemmer. Men jeg bemærker (og man kan argumentere for at det er talmagi, men ikke desto mindre) at hvis man ser bort fra den demokratiske højborg Californien, så vandt Trump over hende i resten af USA med 1,4 millioner stemmer.

Sider