Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Overlevelse efter et skibbrud

Den neoliberale fortælling er faldet sammen, men hvordan kommer vi videre – det har George Monbiot skrevet en bog om
Moderne Tider
16. september 2017

Det farlige kan også være det fascinerende. Og lige nu er flere liberale demokratier ude i noget farligt: Spørgsmål om identitet, om hvad der binder os sammen som fællesskab og nation, er atter påtrængende, og nogle af svarene foruroliger. De før så stabile demokratier kan levere overraskelser. Brexit ender muligvis i selvpåført økonomisk selvskade, men på en eller anden måde er noget nyt ved at fødes. 

At disse omvæltninger sker nu og ikke for 10 eller 20 år siden, er det direkte resultat af den opløsning, der har ramt de økonomiske rammer, vi kendte for Storbritannien, EU, OS og mange multilaterale institutioner i det meste af de forrige fyrre år.

Vi kalder ofte disse rammer for ’neoliberalisme’ – til stor irritation for en bestemt slags eksperter, hvor hvem termen mest af alt er et skældsord uden klar reference. Den neoliberale ordens opløsningssymptomer er ikke kun til glæde på venstrefløjen, der må konstatere, at fremmedhadet trives bedre dag for dag i den nye ustabilitet.

En fortællings fald

Fra George Monbiot forstår vi bedst neoliberalismen som en fortælling – den fortælling, der belejligt kunne sætte sig igennem, da den forrige fortælling, den om keynesianisme, faldt fra hinanden i 1970’erne. Fortællinger har et enormt greb om vores sind, de er »vores redskab til at navigere i verden og gør det muligt for os at fortolke dens komplekse og modstridende signaler«.

Hvad man end synes om den neoliberale fortælling, så gav den mening og klarhed. Med Thatcher og Reagan kom neoliberalismen til at styre, hvordan politik blev udformet og institutioner bygget op. På mere diffust niveau kom den til at forme vores selvforståelse og ansporede os til at tage stadig større ansvar for egne behov, økonomisk sikkerhed og velfærd – og devaluerede i denne proces de sociale bånd.

De store globale vanskeligheder, neoliberalismen er løbet ind i, er åbenlyse. Finanskrisen var vidnesbyrd om dereguleringens stupiditet, på samme måde som vores manglende evne til at bevæge os videre herfra udstiller ortodokse økonomiske værktøjer, der ikke længere fungerer.

Løsninger på klimaforandringernes udfordringer hæmmes af nødvendigheden af at respektere eksisterende strategier i erhvervsliv og finansverden. Men Monbiot fremlægger i denne bog også betydelige psykologiske og biologiske indicier for, hvordan den individuelle kappestrids etos skader os alle og går direkte imod vores medfødte behov og instinkter.

Ensomhed og mistillid er ikke bare definerende problemer ved vor tid, men truer i stigende grad også vores sundhed. Hovedformålet med hans nye bog, Out of the Wreckage, er at anvise udveje fra denne miserable tilstand.

George Monbiot: Out of the Wreckage: A New Politics for an Age of Crisis er netop udkommet på forlaget Verso

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her