Læsetid: 3 min.

Alle historiens lykkelige, blanke sider

I den traditionelle fortælling om civilisationens fødsel markerede opkomsten af stater baseret på landbrug et stort fremskridt for menneskeheden. Men ifølge samfundsforskeren James C. Scott var de snarere det modsatte: autoritære arbejdslejre, der gjorde livet langt mere træls
14. oktober 2017

Det er nemt at glemme og næsten ikke til at fatte, hvor lillebitte en del af menneskets historie den såkaldte ’civilisation’ udgør. Perioden siden etableringen af de tidligste landbrugsstater repræsenterer måske omkring 5 procent af de ca. 200.000 år, det anatomisk moderne menneske har eksisteret.

De første stater opstod for omkring 5200 år siden i området omkring floderne Tigris og Eufrat i det, der i dag er Irak. Her dyrkede man korn, opfandt skriftsproget, kalenderen og kunstvanding, rejste bymure og dannede komplekse og store sociale enheder. Uruk, der var den suverænt største bystat, havde for knap 5000 år siden et sted mellem 25.000 og 50.000 indbyggere.

I den klassiske historieskrivning optræder etableringen af stater som en naturlig konsekvens af, at menneskene lærte at domesticere planter og dyr og således kunne gå fra at være jægere og samlere til at blive fastboende bønder – en overgang, der ofte fejres som civilisationens fødsel. Her blev grunden angiveligt lagt for udviklingen af kunst, kultur, videnskab, frihed, demokrati, og hvad man ellers hylder som civilisationens højtskattede værdier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Curt Sørensen
  • Arne Thomsen
Trond Meiring, Curt Sørensen og Arne Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Så hvorfor opstod staten?
Jo, fordi det lykkedes nogle mennesker at gøre andre mennesker til slaver og dermed tvinge dem til at arbejde for sig."
Virkelig et spændende emne, synes jeg - og som jeg meget gerne hører mere om :-)

Curt Sørensen

God anmeldelse. Det spørgsmål, man så kan stllle sig er, hvorfor fandt og finder så mange mennesker sig i at blive og være slaver? Et spørgsmål, der , om vi stadig kan se rundt omkring os, er relevant den dag i dag.

Michael Kongstad Nielsen

Men det er ikke en forklaring.
Forklaringen er, at med landbruget fulgte ejendomsretten.
Som muliggjorde ophobning til store ejendomme, herregårde, godsejere, fyrster, småkonger opstod, og til sidst store konger, der herskede efter aftale med de små. Så var staten dannet

Michael Kongstad Nielsen

Slaver er for stærkt et ord at bruge.
Man kunne kalde bønderne for lejere, fæstere, livegne, stavnsbundne, (kun kort tid her), hoveriarbejdere, men deres situation var defineret af materiel nødvendighed. Godsejeren ejede godset selvfølgelig, men også hele landsbyen. Så bønderne måtte indgå på de givne vilkår.

I Danmark var der allerede dengang en eftertragtet nordisk 'model' : - Udskiftning og efterhånden privatisering. Det sidste via livstidsfæste og andre reguleringer, som enevælden stod for, og efter demokratiet husmænd, andelsforeninger og det store ryk: "lensafløsningen" i 1919, hvor massevis af husmandsbrug blev etableret.

Modellen kunne have været brugt i hele Europa.