Læsetid: 3 min.

Alle historiens lykkelige, blanke sider

I den traditionelle fortælling om civilisationens fødsel markerede opkomsten af stater baseret på landbrug et stort fremskridt for menneskeheden. Men ifølge samfundsforskeren James C. Scott var de snarere det modsatte: autoritære arbejdslejre, der gjorde livet langt mere træls
14. oktober 2017

Det er nemt at glemme og næsten ikke til at fatte, hvor lillebitte en del af menneskets historie den såkaldte ’civilisation’ udgør. Perioden siden etableringen af de tidligste landbrugsstater repræsenterer måske omkring 5 procent af de ca. 200.000 år, det anatomisk moderne menneske har eksisteret.

De første stater opstod for omkring 5200 år siden i området omkring floderne Tigris og Eufrat i det, der i dag er Irak. Her dyrkede man korn, opfandt skriftsproget, kalenderen og kunstvanding, rejste bymure og dannede komplekse og store sociale enheder. Uruk, der var den suverænt største bystat, havde for knap 5000 år siden et sted mellem 25.000 og 50.000 indbyggere.

I den klassiske historieskrivning optræder etableringen af stater som en naturlig konsekvens af, at menneskene lærte at domesticere planter og dyr og således kunne gå fra at være jægere og samlere til at blive fastboende bønder – en overgang, der ofte fejres som civilisationens fødsel. Her blev grunden angiveligt lagt for udviklingen af kunst, kultur, videnskab, frihed, demokrati, og hvad man ellers hylder som civilisationens højtskattede værdier.

Det er denne som regel både ukritiske, eurocentriske og statsbegejstrede historie, den amerikanske samfundsforsker (og fåreavler!) James C. Scott splitter ad i sin nye, velskrevne bog Against the Grain: A Deep History of the Earliest States.

James C. Scott: 'Against the Grain – A Deep History of the Earliest States'.

Landbruget var ifølge Scott en nødvendig forudsætning for statens opståen, men det betyder på ingen måde, at sidstnævnte fulgte automatisk af, at mennesker begyndte at dyrke jorden. Det illustreres blandt andet af den omstændighed, at der forløb mere end 4000 år mellem den tidligste domesticering af planter og dannelsen af de første stater.

Der er heller ingen nødvendig sammenhæng mellem landbrug og overgangen fra den nomadiske jæger-samler-tilværelse til fast bosættelse. Flere tusinde år før dannelsen af stater bosatte grupper af mennesker sig i Mesopotamiens frugtbare vådområder, hvor et bredt udvalg af subsistenskilder sikrede et stabilt livsgrundlag.

Selv om disse præagrikulturelle byer kunne have op til flere tusinde indbyggere, tæller de i Scotts fortælling ikke som stater, idet de sandsynligvis var relativt egalitært organiserede. De var ikke kontrolleret af en elite, der systematisk konfiskerede undersåtternes produktion, hvilket for Scott er et afgørende træk ved stater.

Andre vigtige kendetegn ved statsdannelser er eksistensen af et embedsværk, en hær samt bymure og centralt placerede paladser.

Statens repressionslogik

Der er altså ingen automatisk sammenhæng mellem landbrug, statsdannelse og fast bosættelse, og datidens mennesker havde særdeles gode grunde til at forsøge at undvige statens greb: De ’statsløse’ levede som regel sundere og arbejdede mindre og mere varieret.

hvorfor opstod staten?

Jo, fordi det lykkedes nogle mennesker at gøre andre mennesker til slaver og dermed tvinge dem til at arbejde for sig. Staten var fra begyndelsen et repressivt hierarki baseret på slaveri, og bymure var lige så meget til for at holde befolkningen inde som fjenderne ude.

Og det er netop i statens magtlogik, at årsagen til landbrugets – og mere specifikt kornets – succes skal findes. En stat har nemlig brug for et skattesystem baseret på et materiale, der er deleligt, synligt, transportabelt og nemt at opbevare, og her viste korn sig at være optimalt. Alle de tidligste stater var ifølge Scott ’kornstater’; ikke fordi korn var sundere, krævede mindre arbejde eller havde andre fordele, der kunne gøre menneskenes liv bedre, men fordi det passede bedre til elitens beskatningsstrategier.

Beskatning gjorde det nødvendigt at optælle, standardisere og registrere, og det er således også statens logik, der forklarer skriftsprogets oprindelse. Der gik mere end 500 år, fra man begyndte at banke kileformede tegn ind i lertavler for at holde styr på slaverne og skatten, til man begyndte at bruge skrift til mere ’ædle’ formål såsom at nedskrive myter og sagn.

De tidlige stater var ekstremt skrøbelige, og historieskrivningen er derfor fyldt med såkaldte mørke tidsaldre uden statsdannelse, hvor menneskene levede på en måde, der for det meste ikke har efterladt sig spor for eftertiden. Ifølge Scott skyldtes denne skrøbelighed blandt andet, at staterne ofte udpinte jorden, men også – og måske især – at de udgjorde en optimal grobund for voldsomme epidemier, der ramte både afgrøder, dyr og mennesker hårdt.

Ifølge Scott skal vi ikke se de mørke tidaldre som et midlertidigt afbræk fra fremskridtets uundgåelige gang, for disse perioder var sandsynligvis præget af fremgang i menneskelig livskvalitet.

Som den tyske filosof G.W.F. Hegel bemærkede for ca. 200 år siden: »Verdenshistorien er ikke lykkens jordbund. De lykkelige perioder er dens blanke sider.«

James C. Scott: 'Against the Grain – A Deep History of the Earliest States'. Yale University Press. 336 sider. $26

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Curt Sørensen
  • Arne Thomsen
Trond Meiring, Curt Sørensen og Arne Thomsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Så hvorfor opstod staten?
Jo, fordi det lykkedes nogle mennesker at gøre andre mennesker til slaver og dermed tvinge dem til at arbejde for sig."
Virkelig et spændende emne, synes jeg - og som jeg meget gerne hører mere om :-)

Curt Sørensen

God anmeldelse. Det spørgsmål, man så kan stllle sig er, hvorfor fandt og finder så mange mennesker sig i at blive og være slaver? Et spørgsmål, der , om vi stadig kan se rundt omkring os, er relevant den dag i dag.

Michael Kongstad Nielsen

Men det er ikke en forklaring.
Forklaringen er, at med landbruget fulgte ejendomsretten.
Som muliggjorde ophobning til store ejendomme, herregårde, godsejere, fyrster, småkonger opstod, og til sidst store konger, der herskede efter aftale med de små. Så var staten dannet

Michael Kongstad Nielsen

Slaver er for stærkt et ord at bruge.
Man kunne kalde bønderne for lejere, fæstere, livegne, stavnsbundne, (kun kort tid her), hoveriarbejdere, men deres situation var defineret af materiel nødvendighed. Godsejeren ejede godset selvfølgelig, men også hele landsbyen. Så bønderne måtte indgå på de givne vilkår.

I Danmark var der allerede dengang en eftertragtet nordisk 'model' : - Udskiftning og efterhånden privatisering. Det sidste via livstidsfæste og andre reguleringer, som enevælden stod for, og efter demokratiet husmænd, andelsforeninger og det store ryk: "lensafløsningen" i 1919, hvor massevis af husmandsbrug blev etableret.

Modellen kunne have været brugt i hele Europa.