Læsetid 6 min.

Islamisk Stats kvinder: ’Jeg gør dig bange, altså er jeg’

Hvordan kan det være, at kvinder født og opvokset i Europa vælger at blive jihadister for Islamisk Stat, som bygger på systematisk undertrykkelse af kvinder? Den tunesiske psykoanalytiker Fetih Benslama og den fransk-iranske sociolog Farhad Khosrokhavar prøver at besvare det spørgsmål i en ny bog
Til venstre: Belgiske Muriel Degauque blev kendt som den første kvindelige selvmordsbomber fra Europa, da hun i 2005 angreb en amerikansk militærkonvoj syd for Bagdad. Hendes forældre udtalte, at hun var blevet hjernevasket af sin mand, en islamist fra Marokko. Foto: Virginie Lefour/Scanpix. Til højre: Hayat Boumeddiene, der var gift med Amedy Coulibaly, som dræbte fire gidsler i et jødisk supermarked i Paris i 2015, er blevet kaldt Frankrigs mest eftersøgte kvinde. Hun er stadig på flugt. 

Til venstre: Belgiske Muriel Degauque blev kendt som den første kvindelige selvmordsbomber fra Europa, da hun i 2005 angreb en amerikansk militærkonvoj syd for Bagdad. Hendes forældre udtalte, at hun var blevet hjernevasket af sin mand, en islamist fra Marokko. Foto: Virginie Lefour/Scanpix. Til højre: Hayat Boumeddiene, der var gift med Amedy Coulibaly, som dræbte fire gidsler i et jødisk supermarked i Paris i 2015, er blevet kaldt Frankrigs mest eftersøgte kvinde. Hun er stadig på flugt. 

Polaris/Ritzau Foto

11. november 2017

Det forekommer ubegribeligt. Islamisk Stat kæmper for et kalifat, som ligner helvede for moderne kvinder: De må ikke bevæge sig alene på gaden, og de skal gå tildækkede. Mænd bestemmer alt, kvinder er underkastede, og uligheden mellem de to køn er selve præmissen for den moralske orden.

Og alligevel har flere hundrede kvinder fra Europa valgt at blive jihadister og er rejst til Syrien og Irak for at hjælpe Islamisk Stat med at realisere kalifatet.

Andre islamistiske organisationer som al-Qaeda ekskluderer kvinder fra mændenes hellige krig, men Islamisk Stat har skabt en plads til kvinden i deres kamp. De får ikke lov til at selv blive soldater på slagmarken, men de kan komme til krigen og få tildelt en ægtemand, hvis børn de må føde og opdrage sammen med de andre jihadistiske mødre. Det har vist sig som en succes.

Indtil for et par år siden havde kun ganske få kvinder fra Vesten valgt den hellige kamp, men af de omtrent 5.000 europæiske muslimer, som, vi ved, er draget i krig for Islamisk Stat de seneste år er cirka 500 kvinder. Andelen varierer fra land til land: I Holland er 40 procent af de jihadister, som er rejst ud, kvinder, mens det i Frankrig er omkring en tredjedel.

Det er ikke så mange, at det er en sociologisk tendens, man kan udlægge som sandheden om samfundet. Men det er heller ikke så få, at de kan forklares som individuelle ekstreme tilfælde. Hvis man vil forsøge at forklare det tilsyneladende ubegribelige fænomen, er det fornuftigt at kombinere forskellige metoder. Og det er netop det, Fetih Benslama og Farhad Khosrokhavar gør i deres nye bog, som netop er udkommet på fransk: Le jihadisme des femmes – Pourquoi ont-elles choisi DaechKvinderes jihadisme – hvorfor har de valgt Islamisk Stat?

Den ene er psykoanalytiker, den anden er sociolog, og de har sammen skrevet en bog, som kobler analyser af sociale betingelser med udlægninger af de enkelte kvinders begær, længsler og aktioner.

Til venstre: Tyske Linda Wenzel er 16 år gammel, men står til dødsstraf i Irak for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Hun blev overtalt til at løbe hjemmefra af en jordansk pige i et chatforum sidste år. Foto: Ritzau Foto. Til højre: Amira Abase og to andre skolepiger forlod i 2015 London for at gifte sig med krigere fra Islamisk Stat i Syrien. Deres familier udtalte i sommer til britiske medier, at de frygter det værste efter ikke at have hørt fra teenagerne i et år. 

Ritzau

Ideologisk tomrum

De to forfattere indleder bogen med betragtninger over islamismens position i Vesten. De betragter det ideologiske repertoire som et marked, hvor islamismen tilbyder noget, som altid er blevet efterspurgt, og som ingen andre leverer i dag. Hvis man som ung rebel i Vesten efterspørger en sag, en virkelig krig, eventyrlige symboler og en altomfattende fortælling, er det kun islamismen, som leverer et udbud. Der er undtagelser som Anders Behring Breivik. Men hvis man søger kombinationen af modkultur, livsform og radikal kamp, er alternativerne til islamismen netop det; undtagelser.

Laila Jamils mand døde, mens han kæmpede for IS. I dag frygter hun for sit og børnenes liv og har barikaderet sig i sit hjem i Mosul.
Læs også

Som forfatterne skriver:

»Islamismen bliver tilvalgt i et ideologisk tomrum på markedet for radikalisme – hverken den ekstreme højrefløj eller den ekstreme venstrefløjen har tilsvarende tilbud.«

Det er således ikke kun sådan, at unge mennesker kommer til islam og bliver radikaliserede. Det modsatte finder også sted: De, der allerede er radikaliserede, vælger at realisere sig selv gennem islamismen.

Det er i det perspektiv interessant, at en tredjedel af de kvindelige jihadister fra Frankrig er konvertitter, som ikke er vokset op i muslimske hjem, men selv har søgt islam som unge.

Det hellige ægteskab

Der er ifølge Benslama og Khosrokhavar en bemærkelsesværdig forskel mellem de kvinder og de mænd, som bliver jihadister i Frankrig. Langt de fleste mænd – mellem to tredjedele og tre fjerdedele – kommer fra de socialt belastede områder i forstæderne til de franske storbyer. Langt de fleste kvinder – mellem 60 og 80 procent – kommer derimod fra den lavere middelklasse eller middelklassen. Det er overvejende ghettoens drenge og småborgerskabets piger, som bliver franske jihadister.

Fethi Benslama & Farhad Khosrokhavar: 'Le jihadisme des femmes – Pourquoi ont-elles choisi Daech? Éditions du Seuil'. 

Man kan således ikke bruge social elendighed og økonomisk udsathed som forklaring på de unge kvinders valg, men må søge andre udlægninger.

En af dem, som flere selv har angivet, er selve ægteskabet med hellige krigere. Opbruddet og rejsen væk fra etablerede samfund tilfredsstiller en romantisk »vision om kærlighed, et begær efter det eksotiske og en længsel efter en anden verden«. Det er den eventyrlige, farlige kærlighed.

Og de adjektiver, som ifølge forfatterne går igen, når de kvindelige jihadister beskriver deres mænd i krigen, er »alvorlig, mandig og oprigtig«. De mænd, som bliver martyrer i den hellige kamp, står for det modsatte af de unge usikre mænd uden engagement, som de har gået i skole med, og som de møder i deres franske hverdag. Ægtemanden er en moderne ridder, som vil ofre sit liv for en hellig sag, og ægteskabet er en pagt med en skæbnebestemmelse.

Disse ægteskaber forener en moderne individualisme med en genfortolkning af traditionen. De unge kvinder vælger individuelt at bryde med deres forældre og rejse væk. Men bagefter overgiver de sig til en religiøs autoritet, som vælger deres mand for dem. Kærligheden er i dette tilfælde ikke noget, man oplever inden ægteskabet som grunden til forholdet, men derimod noget, som opstår efter ægteskabet er indgået.

Men hvor det i førmoderne fællesskaber var forældrene, som valgte ægtefællen, er det i Islamisk Stat muslimske dommere, der sammensætter parrene. Staten har taget forældrenes plads. Og hvis manden dør i krigen, vælger staten en ny ægtefælle til kvinden. Han går så i krig igen og kan dø som martyr. De jihadistiske kvinder oplever det, som forfatterne kalder »døden pr. stedfortræder«, for deres indsats i krigen er gennem mandens handlinger.

Det jihadistiske ægteskab er ikke et traditionelt ægteskab, men en radikal rekonstruktion. Forfatterne kalder det et »guddommeligt patriarkat«.

Til venstre: Souad Merah er søster til Mohamed Merah, der i 2012 skød og dræbte syv mennesker i Toulouse. Hun hjalp angiveligt med penge og mobiltelefoner i dagene op til hans angreb. Foto: Pascal Pawani/Scanpix. Til højre: Samantha Lewthwaite går under navnet White Widow. Hun var gift med en af mændene bag det store terrorangreb i London 7. juli 2005, og ifølge britiske medier har hun siden orkestreret drab på mindst 400 for Al-Shabaab. 

Ritzau

Den negative heltinde

Men der er ifølge Benslama og Khosrokhavar forskellige motiver på færde hos de forskellige jihadistiske kvinder. Mange bruger islamismen til at træde i karakter som »den negative heltinde«. Det handler ikke så meget om det, man tror på, som det, man hader. Den negative heltinde er tiltrukket af den store handling, den absolutte modsætning til det etablerede samfund og muligheden for at realisere sig som en trussel:

»Jeg gør dig bange, altså er jeg« kunne være mottoet for den negative heltinde, anfører Benslama og Khosrokhavar. Det kan være kvinder, som er blevet ydmyget, nedværdiget eller foragtet i deres ungdom. Og nu vil de forvandle sig fra at være de truede til at blive de truende.

Forfatterne folder det, der kunne være kvindernes motto, ud:

»Jeg overskrider den almindelige anstændigheds grænser, jeg gør mig selv voldelig, så du anerkender mig.«

Ifølge den amerikanske terrorekspert Peter Bergen var tirsdagens inspireret af Islamisk Stat. Den islamistiske terrororganisation har været inspiration for i alt 15 bilangreb mod civile i USA og Europa siden 2014.
Læs også

Det er ifølge Benslama og Khosrokhavar påfaldende, at mange af de kvindelige jihadister som børn eller unge har været udsat for seksuelle overgreb. Nogle fremhæver jihadismen som en måde at vinde deres egen krop tilbage på. Sløret bliver for dem ikke til undertrykkelse, men til en frigørelse fra seksualiserede blikke og tilnærmelse. De oplever, at hele deres person bliver defineret af andres blikke på deres kroppe, og at de på den måde bliver holdt i et offentligt fangeskab. Ved at gemme sig væk og gøre deres krop til et helligt sted kan de igen blive til »hele kvinder«:

»Dette indicerer, at det religiøse engagement for mange af kvinderne bliver radikaliseret med kroppen som kampzonen, og at fjenden bliver deres eget begær, som de oplever som syndigt.«

Kvinderne bruger den islamistiske ideologi til at bekæmpe deres egne dæmoner.

Mange former for helvede

Benslama og Khosrokhavar bruger forskellige metoder til at lave forskellige forklaringer, som supplerer hinanden uden at kulminere i en udtømmende analyse. Bogen er ikke den endelige forklaring på det umiddelbart ubegribelige forhold, at kvinden, som formelt og juridisk er frigjort i Vesten, vælger friheden fra og underkastelsen til.

Svagheden ved bogen er, at de to mandlige forfattere tenderer at overtage islamismens stereotyper om kvindernes begær efter romantiske eventyr og længsel efter kvindelig identitet, så de erstatter analyser med klicheer om de kvinder, som de egentligt skulle forsøge at forstå.

Det gode ved bogen er, at det også lykkes forfatterne at afdække, hvordan jihadismen kan blive konsekvensen for kvinder, der har oplevet frigørelsens perverse konsekvenser som grænseløshed, konstant udsathed og voldelige overgreb.

I det 21. århundrede er der mange former for helvede for kvinder. Og mange måder at bekæmpe det på.

Fethi Benslama & Farhad Khosrokhavar: Le jihadisme des femmes – Pourquoi ont-elles choisi Daech? Éditions du Seuil. 101 s., 15 Euro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Bjørn Pedersen
    Bjørn Pedersen
  • Brugerbillede for Søren Lystlund
    Søren Lystlund
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Niels Nielsen, Bjørn Pedersen, Søren Lystlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Der vil altid være mennesker uden en indre kerne, en bevidsthed om, hvem de er og hvad de står for, der opsøger kultiske miljøer, der virker oppressive. "Jeg ved ikke hvem jeg er, eller om jeg har nogen værdi for andre. Så fortæl mig om min identitet, og hvad min rolle er i eksistensen", synes at være udgangspunktet. Det er derfor yderliggående bevægelser til alle tider har haft et stort rekrutteringsgrundlag. Et mangel på et 'selv' er omdrejningspunktet.

Claus Nielsen, Børge Neiiendam, Nike Forsander Lorentsen, Bjørn Pedersen, Søren Lystlund, Niki Dan Berthelsen og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Neiiendam
Børge Neiiendam

Det falder mig ind at Thrump-isternes rekrutteringsgrundlag har sin rod i samme måde at tænke på, omend den kollektive selvmordsrate med våben måske er noget mindre. Selvmordsraten ift. klimaspørgsmål og lignende, syntes dog at ligne Jihadisternes. ;-)

Brugerbillede for Niels Nielsen

Der er historiske eksempler, der støtter de to sociologers teori: Den store krigsbegejstring op til Første Verdenskrig skyldes ifølge Hermann Hesse ("Under Hjulet") at borgerskabets unger var ved at kvæles i forloren kedsommelighed og mangel på mening med livet. Krigen gav så den mening, som samfundet ikke var i stand til at give.

Hesses hovedperson begår dog selvmord, inden det kommer så vidt, men Ernst Jünger giver så i sine selvbiografiske værker udtryk for, hvorledes den selv samme borgerlige kedsomhed, veldædighed og mangel på eventyr drev ham ind i Fremmedlegionen, som dog ikke ville have ham, hvorefter krigen i skyttegravene gav ham mulighed for at leve sine drømme ud - krigen blev til det bedste og mest livsbekræftende (!), han nogensinde havde oplevet, og han brugte resten af sit liv på at forsøge at beskrive hvorfor.

At det er borgerskabets døtre, der således følger i den gamle verdens mænds fodspor, er så interessant - det får vi ikke rigtig belyst i anmeldelsen. Det manglende "selv", som Eva Schwanenflügel taler om, burde jo være lige så udtalt for drenge som for piger - måske endda mere, givet, at kvindernes sag har relativt god medvind i disse krænkelsestider, mens drengene står overfor at skulle finde den smalle sti mellem de gamle kønsrollemønstre og de nye.

Claus Nielsen, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Frost

Den korte forklaring er at det er fordi de er snot-dumme. Mennesker vil bedrages, og det er ligegyldigt om det er religion eller politik. Historien viser gang på gang at gentage sig selv. I dag er det IS, i går noget andet, imorgen noget tredje.

Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

der er nogen der går i kloster, der er nogen der bliver harikrisna, der er scientology og alverdens andre sekter og klaner - hemmeligheden er sammenhold, og troen på, at netop denne mission er det rigtige for verden og en selv - hvis man som menneske føler sig tabt, vendes dette til samfundshad, der søges ligesindede og i kløerne på en god sælger skabes ny mening - hvad end denne så end går ud på.