Læsetid: 5 min.

Tors gigantiske syntese byder sig til

Intet synes at være for stort eller for småt for videnskabstænkeren Tor Nørretranders. Stjernehimlen, moralen, hjernen, kvantemekanikken og vekselvirkningerne mellem verden og os – det hele flyder sammen til én stor metafysik i hans bog 'Se frem', der øjner og bærer ved til en ny oplysningstid midt i en opløsningstid. Men hvad blev der af selvkritikken og samfundet?
Intet synes at være for stort eller for småt for videnskabstænkeren Tor Nørretranders. Stjernehimlen, moralen, hjernen, kvantemekanikken og vekselvirkningerne mellem verden og os – det hele flyder sammen til én stor metafysik i hans bog 'Se frem', der øjner og bærer ved til en ny oplysningstid midt i en opløsningstid. Men hvad blev der af selvkritikken og samfundet?

Ulrik Hasemann

4. november 2017

Videnskabstænkeren og forfatteren Tor Nørretranders anfører både i begyndelsen og i slutningen af sin mere end 400 sider lange bog med titlen Se frem det samme berømte citat af den uomgængelige tyske filosof Immanuel Kant fra 1788: »To ting fylder sindet med stadig fornyet og tiltagende beundring og ærefrygt, jo oftere og mere vedholdende jeg tænker over dem: stjernehimlen over mig og moralloven i mig.«

Nørretranders, der er en af landets dygtigste formidlere af ofte særdeles vanskeligt tilgængelig astrofysik og kvantemekanik, føler sig direkte åndsbeslægtet med salig Kant fra Königsberg. Dertil kommer, at han er en tværvidenskabelig syntesemager med en opbyggelig politisk mission. Han ønsker, at tidens opløsningstendenser hurtigst muligt bliver afløst af en ny oplysningstid.

Rovdriften på naturen må ophøre, og vi må lære at vekselvirke med hinanden og med livets vilkår på en skånsom og kærlig facon. Den biologiske og sociale overlevelse må sikres. Fremtiden må gøres mulig og frem for alt radikalt anderledes. Slut med Trump, sociale uligheder og fake news – ind med viden, ligeværd og udkast til et langt bedre liv.

Vi mennesker er børn af stjernestøv fra Big Bang for 13,7 milliarder år siden og grundstoffer fra eksploderede supernovaer. Samtidig har vi muligheden for ikke blot at tænke selv og bruge forstanden uden andens ledelse, men også at handle fornuftigt og moralsk, så vi kan sikre menneskedens og naturens overlevelse. Vi er ansvarlige og endelige væsener i en endeløs verden, skriver Nørretranders, mens han sammenfatter Kant kategoriske imperativ i dansk klartekst: »Vi skal altid handle således, at det ville være godt, hvis alle handlede således.« 

Tor Nørretranders: Se frem. Fra opløsningstid til oplysningstid

Senere giver han også læseren en generationsforsikrende og -overskridende formulering at tygge på og samtidig en anmassende opgave at indløse: »Vi må nødvendigvis agere på en måde, som gør, at der fremover er en verden for mennesker.« 

En gigantisk metafysik

Ifølge Nørretranders er der astrofysisk håb at hente i den erkendelse, at universet langsomt bliver flettet mere og mere sammen, som tiden går, og kvantemekanikken efter Niels Bohr er nået frem til, at korrelationer er virkelige; det er isolerede systemer eller partikler ikke.

Kun samspillet er virkeligt, skriver Nørretranders, der er ude efter at udtænke og bygge én stor syntese mellem den fysiske verden (stjernehimlen, stjernestøvets vekselvirkninger og kvantespringene i atomernes verden), den biologiske verden (livets og evolutionens dynamikker), den menneskelige verden (oplevelserne, de sociale bånd, håbene og de aktive dagdrømme menneskene imellem) og tankens verden (dvs. filosofien, videnskaberne og ikke mindst alle de avancerede forsøg i fysikernes laboratorier og teleskop- og stjernekikkertstudierne i Chiles knastørre Atacama-ørken højt hævet over civilisationens generende og billedforurenende baggrundslys).

Intet synes at være for småt eller stort i Tors verden. Alt vekselvirker og kan tænkes sammen. Lige modsat af hvad vi normalt går rundt og tror, proklamerer Nørretranders: »Verden uden for os er inden i os. Verden inden i os er uden for os«.

Opfatter man metafysikken som et sikkerhedsgivende projekt og altforklarende system, hvor man én gang for alle sætter en beroligende stopper for den evindelige henvisning fra tegn til tegn, så må bogen Se frem siges at være genuint metafysisk og dertil meget ambitiøs og egensindig.

Men desværre har Nørretranders ikke følt et presserende behov for at spørge kritisk til sin egen syntetiserende og smagfulde metafysik. Fra så forskellige tænkere som Nietzsche, Gadamer, Derrida, Habermas og Deleuze kunne han ellers have lånt adskillige kamme til sit hår.

Nørretranders’ retorik

Så er tiden kommet til at servere tretten korte parafraserende pluk fra bogen: Vær ikke bange. Tænk selv. Vi skal oplyse os selv. Brug din fornuft. Gør det gode. Tro på, at de andre også gør det gode. Tænk selvstændigt på alles vegne, og forfølg ikke kun dine egne interesser. Du er medskaber af dit eget virkelighedsbillede. Du har ansvar for alt, hvad du oplever. Styrk vekselvirkningerne. Alt bliver flettet sammen med tiden. Styrk oplysningen og bekæmp opløsningen. Se frem.

Nørretranders ynder at skrive i bydeform, og han holder af korte telegramagtige sætninger. Hvor hans mesterkiasme i bestselleren Mærk verden (1991) lød: »Mærk verden, den mærker dig«, skriver han nu: »Vi er i verden, den er i os«.

Sætninger af denne type sætter sig meget let fast i hukommelsen og i hverdagssproget. Der etableres et nærvær i teksten, og han taler direkte til sin læser. Det gør den velturnerede bog med luft på siderne meget let at læse; men det har også en række omkostninger.

De samfundsmæssige betingelser for at realisere hæren af positive og håbefulde opfordringer analyseres ikke. Bogen synes ikke at være synderligt optaget af sociologi og samfundsteori, herunder hvordan økonomiske, politiske og kommunikative magtsystemer meget ofte blokerer for selv de bedste viljer og de smukkeste hensigter. Som håbets og modets tænker har Nørretranders ikke til sinds at sætte strukturelle forhindringer for en radikal samfundsmæssig forandring på begreb. Træghed, systeminerti og uforstand samt aktiv og passiv modstand mod radikale transformationer synes f.eks. indbygget i lønarbejdet, produktionssfæren, ejendomsforholdene, pengeformen, profithungeren og konkurrence- og markedslogikken. 

Hjernen uden krop og historie

Hjernen laver et udkast af verden, og vi lever i og af de erkendelser, som hjernen skaber. Vi ved intet om tingene i sig selv, men kender kun til tingene for os. Vi lever derfor inde i en forestillingsverden, som hjernen selv har skabt. Alt, hvad vi ser, hører, opfatter og oplever, er i virkeligheden noget, der foregår inde vores hoveder. Vi ser aldrig verden direkte. Den oplevede verden genereres indefra.

Sådan skriver Nørretranders, mens han dristigt kombinerer moderne neurovidenskabelige erkendelser fra 2017 med Kants erkendelsesteori fra Kritikken af en rene fornuft fra 1781. Men det overrasker mig, at han ikke ser nærmere på, hvordan kroppens dynamiske væren i verden, den plastiske hjernes foranderlighed og hjerneaktiviteterne hænger intimt sammen. Hjernen kan næppe opfattes som en altforklarende og selvstændig hovedaktør i skabelsen af menneskets oplevelseshorisont. Dertil kommer, at hjernen faktisk også er en del af kroppen og ikke noget helt andet.

Det undrer mig også, at Nørretranders primært er optaget af spontane tanker, der er rettet mod fremtiden, og at han finder, at der er belæg for at hævde, at spontane tanker rettet mod fortiden alt for ofte fokuserer på negative tanker og hensætter den dagdrømmende i en ulykkelig tilstand. På denne måde etableres der en direkte sammenkobling af den aktive hjernes kraft og de positive fremadrettede tanker. Nørretranders bestræber sig på at sikre den politiske vision om at se fremad en neurobiologisk rygdækning; men spørgsmålet er, om den slags umage koblinger holder vand, hvis der spørges kritisk til dem.

Visionerne om en ny oplysningstid og de radikale drømme om, at alle mennesker kan og må lære at tænke autonomt og handle uden frygt, kunne også have været sat ind i et historisk perspektiv. Hvad ved vi f.eks. om kollektive bevægelsers muligheder og erfaringer? Nogle gange er de vovemodige og håbefulde blevet slået ned som hunde, andre gange indoptaget som smøremiddel i systemet, og i sjældne tilfælde lykkedes deres forehavende.

Nørretranders’ vision om en ny oplysningstid er sympatisk og smittende; men vil den kunne mobilisere ’folket’ og formå at sætte fut i de nødvendige forandringer?

Tor Nørretranders: ’Se frem. Fra opløsningstid til oplysningstid’. People’s Press. 424 sider. 260 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Katrine Damm
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Jørn Andersen, Katrine Damm, Michael Kongstad Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Hvad enten dette er en anmeldelse, en omtale, en analyse eller en kritik, - så er den god. Og i papirudgaven herligt befriet for billeder, store billeder, som Information ellers excellere i nu om stunder.

Steen Nepper Larsen skriver bl. a.:
"De samfundsmæssige betingelser for at realisere hæren af positive og håbefulde opfordringer analyseres ikke. Bogen synes ikke at være synderligt optaget af sociologi og samfundsteori, herunder hvordan økonomiske, politiske og kommunikative magtsystemer meget ofte blokerer for selv de bedste viljer og de smukkeste hensigter. Som håbets og modets tænker har Nørretranders ikke til sinds at sætte strukturelle forhindringer for en radikal samfundsmæssig forandring på begreb. Træghed, systeminerti og uforstand samt aktiv og passiv modstand mod radikale transformationer synes f.eks. indbygget i lønarbejdet, produktionssfæren, ejendomsforholdene, pengeformen, profithungeren og konkurrence- og markedslogikken."

Det tænkte jeg nok. Det anede mig allerede ved den første omtale forleden, den med den deprimerede person-sammenligning og billederne fra skoven.

Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Et meget simpelt budskab. Et åbenlyst rigtigt budskab. En nøgle fra erfaringens smedie, som har været der hele tiden. En nøgle til løsninger på de tilsyneladende uoverkommeligt komplicerede udfordringer i tiden.

"Gør dig fri af fortid, fordom og apati. Se frem"

Søren Kristensen

Det er altid storslået og dejligt upolitisk at læse den positive Nørretranders. Han sidste rigtige bog handlede vist nok om hvordan vi alle sammen i virkelighed er kapitalister på altruisme og derfor primært er til for hinanden. Det generøse menneske. I mellemtiden er enhver ude i den virkelige verden blevet sin egen lykkes smed.

Michael Kongstad Nielsen

Når så monstrøs en bog er 'dejligt upolitisk' at læse, betyder det som regel, at den er dejligt konservativ, altså bevarende, den vil intet forandre, kun gøre folk bedre til at leve med tilstanden.