Læsetid: 5 min.

En bog til Disruptionrådet

Den amerikanske filosof John Deweys ’Offentligheden og dens problemer’ er 90 år gammel, men alligevel rasende aktuel. Der er et strejf af evighed over den. Som om demokratiets problemer er dømt til at være de samme
23. december 2017

John Dewey skrev i 1927 bogen Offentligheden og dens problemer, og jeg håber virkelig, Disruptionrådet vil tage den til sig. Jeg presser citronen her, men på mange måder er Dewey en form for disruptionfilosof. Han har en dyb overbevisning om, at et videnskabeligt-teknologisk-økonomisk kompleks driver en udvikling afsted, som vi kun kan vælge, om vi vil sakke bagefter eller være nogenlunde på omdrejningshøjde med.

’Nogenlunde på omdrejningshøjde med’ betyder for Dewey, at offentligheden har demokratisk kontrol med udviklingen og lader den komme alle borgere til gode.

Offentligheden og dens problemer, der er genudgivet på Hans Reitzels Forlag, er en bog til tiden. Den er rasende aktuel, men rummer et stærkt strejf af evighed, som om demokratiets problemer er dømt til at være de samme. Hvordan kan en selvbevidst offentlighed indhente denne verdens sammenhænge, så vi kan handle bevidst på dem?

Bogen er anonym i udstyret. Det er lidt ærgerligt, for det er et ambitiøst værk. Titlen virker lokal, det er noget med et problem og noget med offentligheden. Tilsammen træffer det slet ikke tyngden i Deweys lille bog. Det er en samlet demokratiteori, og bogen kunne med lige så god ret have heddet Demokratiets filosofi.

Dewey er også ... jeg skulle til at sige vanskelig, men det er mere, at han tager langt tilløb til sine pointer og har en slentrende måde at gå frem på. Bogen er heldigvis eksemplarisk oversat af Martin Ejsing Christensen, der også har skrevet en glasklar indledning til Deweys dybt sympatiske tanker.

Stat og offentlighed

Dewey vil gerne tale om offentligheden og dens problemer. Ifølge Dewey lider den af formørkelse. Den kender ikke sig selv og ved ikke, hvad den udsættes for. Blinde kræfter styrer dens liv.

Offentligheden er på engelsk the public, forstået som dets aktiviteter, sådan som de er rettet mod det, der angår alle. På dansk er forbindelsen mellem offentlighed og folkeliv ikke nær så tydelig. Offentligheden er her mere en form for fælles opslagstavle, en angivelse af et rum, vi alle deler, og som derfor ofte kommer til at handle om medier.

Vi taler om offentligheden som en cirkel af aktivitet, af argumenter eller støj – alt efter temperament – der ligger rundt om en kerne, vi kalder staten. Alle i offentligheden gør alt, hvad de kan, for at gøre indtryk på ’maskineriet’, på det statsrum, hvor vores repræsentanter bliver enige om, hvordan vi regulerer livet sammen. Inde i maskineriet bestemmes der.

Det er rigtigt nok – men også forkert. Det giver let det indtryk, at offentligheden tjener staten. Dewey insisterer på, at det hænger lige modsat sammen. Først – filosofisk først – var der en offentlighed – som i at nogen registrerede utilsigtede konsekvenser af vores måde at være sammen på – derefter opfandt man et instrument, der kunne regulere de konsekvenser.

Staten er altså skabt til at tjene offentligheden.

Det er ikke kun en idealistisk pointe, men en logisk pointe, som fører Dewey til at omtale USA som »offentligheden organiseret som en stat«.

Det vigtige er, at vi borgere som offentlighed deler nogle problemer – og så praktisk set har noget, der hedder en stat til at håndtere dem. I det omfang alle i EU deler problemer, er vi også en offentlighed – såfremt vi er i stand til at se, at vi deler problemfællesskab.

Offentligheden kender ikke sig selv

Dewey taler gerne om Det Store Samfund. Det er en betegnelse for den sammensathed, et moderne liv har fået sådan cirka siden den industrielle revolution. Vores liv er påvirket af økonomi og teknologi på tusind indirekte måder. Vi er mere i kontakt med og mere påvirkede af hinanden end nogensinde før – men har det gjort os mere fælles om vores problemer? Hvad skal vi gøre for, at Det Store Samfund, vi åbenlyst lever i og, måske mere nøjagtig, betjener os af, bliver til et Stort Fællesskab?

Dewey tænker længe over, at konsekvenser er noget, vi mennesker kun kender til, såfremt vi lægger mærke til dem. Der er store konsekvenser af, at vi alle tilbringer mere og mere tid på de digitale medier, men ser vi hvad konsekvensen er? 

John Dewey: Offentligheden og dens problemer.

Man kan have sin tvivl, for de vigtigste konsekvenser er indirekte. Det er konsekvenser, vi skal leve med, men som vi ikke selv er ansvarlige for. På et lidt for fundamentalt niveau ved vi som offentlighed simpelthen ikke, hvorfor ting sker. De sker bare. Pludselig er dit hus kun halvt så meget værd som året før, men ingen kan forklare hvorfor, og hvad der skal gøres for at undgå det.

Så er offentligheden formørket og kan ikke fungere. Handlinger har konsekvenser, men hvis forbindelsen mellem de to ikke lader sig overskue, falder vi som ofre for vores egen kulturs kræfter.

Interessant tid

Dewey skrev Offentligheden og dens problemer i 1927. Det er ret interessant. Der foregår i disse år en vældig spejling med kriseårene op til Anden Verdenskrig. Og vi læser jo bogen med en viden, Dewey ikke havde, nemlig at samfundsudviklingen og oplevelsen af kontroltab skulle intensiveres. Økonomiens kompleksiteter meldte sig katastrofalt med krakket på Wall Street i 1929, og en desperat jagt på løsninger medførte nazisternes magtovertagelse i 1933. To begivenheder, der ligger lige om hjørnet, og som kaster et dramatisk lys på »offentlighedens problemer«, som Dewey beskriver dem.

Bogen er nemlig også hans forsvar for demokratiet og parlamentarisme som kriseløser og som socialt ansvarligt system. I en verden med fart på, hvilken styreform kan så sikre, at vi overlever udviklingen, at vi ikke løbes over ende af økonomiske og teknologiske kræfter, men tværtimod er fleksible nok i vores tilpasninger? Har vi ikke lidt mere brug for en lidt stærkere, lidt mere formynderisk stat end en stat i en forvirret offentligheds tjeneste?

Dewey peger på et svar i tiden – han kalder det for det metafysisk-monistiske svar – som dækker over en løsning, der hedder: Vi organiserer os ud af det. En løsning, som fascinerede socialister, fascister og liberale i 1927.

Organisering, disciplinering og sagkundskab blev af mange anset for en mere realistisk tilgang til verdens voksende kompleksitet end parlamentarisme, der (også ifølge Dewey) er dybt afhængig af, at udsatte grupper kan udpege sig selv, at offentligheden kender sig selv.

Dewey har den største tillid til, at sandheden om mennesket ikke læres en gang for alle, for derefter at kunne omsættes i perfekt styring. Menneskelivet er tværtimod så foranderligt, at gamle sandheder hele tiden bliver udfordret, at nye ’fakta’ dukker op, og at der derfor er brug for et system, der kan afsløre de nyeste fakta for os. Det system hedder på det bredeste dansk ’offentligheden’.

Om vi så tør stole på, at et sådant system af feedback-mekanismer selv kan finde ud af at lade nye grupper og deres oplevelser af hårde sociale fakta komme frem i stedet for velbjergede pressionsgrupper, er op til læseren.

Dewey siger ikke bare naivt ja. Han peger på, hvor vanskeligt det er at få noget sådant til at fungere, men også hvor inhumant og deprimerende alternativet er.

John Dewey: ’Offentligheden og dens problemer’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu