’Hvad er et menneske, og hvem skal være i den her verden sammen med os?’

Egentlig havde den vietnamesiske kvinde Hien fået udleveret to tabletter af en sygeplejerske, som skulle sætte aborten i gang på klinikken i Hanoi, da hun grædende ombestemte sig. Hun besluttede i stedet at få scannet det barn, hun ventede, for syvende gang. I venteværelset faldt hendes øjne på billeder af ufødte børn i forskellige stadier – blandt andet i 14. uge.

»Mit foster er samme alder som det på billedet. Det har menneskelig form. Jeg føler, jeg gør mit barn uret,« sagde Hien. Scanningen viste igen, at barnet var en pige og Hien gennemførte aborten. Efterfølgende var hun i sorg og bange for at blive gravid igen.

Hien er en af 35 kvinder, som antropologen Tran Minh Hang har interviewet under sit feltarbejde i Hanoi, og et de mennesker, man møder i bogen Selective Reproduction in the 21st Century.

De seneste årtier er uden fortilfælde, når det gælder udbredelse og anvendelse af selektiv reproduktion. Aldrig før er så mange børn blevet valgt til og fra, før de bliver født, og bogen er den første samlede antropologiske beskrivelse af brugen og omfanget på verdensplan: fra kønsselektion i Vietnam og USA, til screening af donoræg i Australien og abort af handicappede fostre i Danmark.

Bogen indeholder bidrag fra samfundsforskere fra hele verden, samlet og udgivet af de to danske antropologer Ayo Wahlberg og Tine Gammeltoft. De har begge brugt årevis på feltarbejde inden for netop reproduktiv teknologi. Han i en kinesisk sædbank – hun blandt gravide kvinder i Vietnam.

»De seneste årtier har vi set en voldsom udvikling i teknologiske muligheder, og det stiller politikere, sundhedspersonalet og potentielle forældre i nogle helt nye valgsituationer,« siger Ayo Wahlberg.

Valget er både eksistentielt for den enkelte: hvilket barn man ønsker sig at få – men også overordnet: hvordan ønsker forskellige samfund at bruge de økonomiske ressourcer på sundhedsområdet. Og kan man tillade, at potentielle familiemedlemmer med bestemte træk forhindres adgang til livet?

»Det kan koges helt ned til det grundlæggende eksistentielle spørgsmål: Hvad er et menneske, og hvem skal være i den her verden sammen med os?« spørger Tine Gammeltoft.

Ti år i den kinesiske sædbank

På Ayo Wahlbergs opslagstavle på Institut for antropologi på Københavns Universitet kan man se et gruppebillede af 16 kittelklædte mennesker – alle kinesere bortset fra den rødhårede Ayo Wahlberg, der lyser op i midten på første række. Han har lavet sit feltarbejde på en af Kinas 21 sædbanker i Changsha i Hunan-provinsen – landets ældste af slagsen. Hans forskningsresultater bliver publiceret i bogform til foråret – efter ti års studier.

Ayo Wahlberg og Tine M. Gammeltoft (red.): 'Selective Reproduction in the 21st Century'.

»Forskning i det her felt tager tid, for det er utroligt følsomt. Uanset om man befinder sig i Kina, hvor reproduktion er et statsanliggende, eller i Lavfertilitetsdanmark med singlekvinder, der vælger at få børn uden mænd, er det svært at komme tæt på. Det er krævende at få tilliden på plads for at få lov til at være med i de her meget intime øjeblikke,« siger han.

Og hvor teknologierne i begyndelsen var forbeholdt de få, er de på få år via globaliseringen blevet tilgængelige for stort set alle.

»Der er sket et produktionsboom i medicinske apparater, og selv i de fjerneste afkroge af verden kan man efterhånden finde maskiner til ultralydsscanning,« siger Ayo Wahlberg.

Da Tine Gammeltoft begyndte sit feltarbejde blandt gravide i Vietnam for ti år siden, var ultralydsscanning eksempelvis et nyt fænomen. Hun ønskede at undersøge, hvordan det ville blive brugt til selektion primært i forhold til handicap. Dengang var den første 3D-scanner netop ankommet til hospitalet i Hanoi.

»I dag kan man få scanninger nærmest på ethvert gadehjørne, og det koster meget lidt. På ganske få år er det blevet en teknologi, som er tilgængelig for stort set alle,« siger Tine Gammeltoft.

Og udviklingen kan aflæses direkte i antallet af fødte piger og drenge i Vietnam: I år 2000 blev der født 106 drenge for hver 100 piger. I 2012 var det steget til 112,6 drenge. Pigerne bliver fundet på scanningerne og valgt fra.

Profit driver udviklingen

Børn er gennem tusindvis af år blevet valgt fra ved for eksempel at blive efterladt i naturen, hvis de var uønskede.

»Engang var det barnet, kroppen, som fysisk blev smidt væk. Men det til- og fravalg er blevet forfinet og skubbet helt hen til de molekylære niveauer, og allerede før sæd og æg møder hinanden, er der i dag mulighed for et valg,« siger Ayo Wahlberg.

Donorer bliver screenet, sæd og æg bliver valgt ud fra kataloger over deres egenskaber og kan sorteres, så chancen for et barn af et bestemt køn øges. Undervejs i graviditeten bliver fostret testet og scannet. Anslået 200.000 fostre aborteres årligt på verdensplan efter opdagelse af sygdom eller misdannelse under graviditeten.

Og muligheden for profit er med til at drive det hele frem, påpeger Tine Gammeltoft. På globalt plan er der tale om en milliardforretning i salg af eksempelvis tests, sæd, æg, scanninger, inseminationer og rugemødre. Det er ikke tilfældigt, at det hedder en ’sædbank’, som det konstateres i bogen:

»Der er et kommercielt marked for at understøtte de her teknologier, som gør, at de får endnu større styrke,« siger Tine Gammeltoft.

Det er let at blive forarget over kommercialiseringen, men også over visse landes meget liberale holdning til, hvad man tillader i laboratoriet og på abortklinikkerne. Men en af udfordringerne i debatten er netop, at fordi der er tale om en global udvikling, kan der bogstaveligt talt være en verden til forskel på dilemmaerne, påpeger Ayo Wahlberg:

»Man kan godt have én holdning, når man er i et land som Danmark, der på papiret har et af verdens bedste velfærdssystemer. Men det kan se anderledes ud på landet i Vietnam, hvor et barn går fra at være et vigtigt input til familien til en økonomisk belastning, hvis det er handicappet eller har et bestemt køn. Konteksten for den etiske og moralske diskussion er helt forskellig,« siger han.

Statens eller den enkeltes valg

I Kina er fosterdiagnostik obligatorisk, og parrene bliver tilbudt abort, hvis barnet lider af et handicap. Det sker ud fra en officiel politik om at styrke befolkningens kvalitet. I Vesten er undersøgelserne et tilbud, og det informerede valg overlades til forældrene.

Men forskningen viser, at også de individuelle reproduktive valg er formet af den socialpolitiske kontekst, der omgiver dem. Det kommer blandt andet til udtryk i kapitlet om fosterdiagnostik i Danmark, hvor antropologen Laura Louise Heinsen har talt med kvinder, der enten har fået eller skal til at have deres foster undersøgt for eventuelle sygdomme eller handicap – blandt andet Downs syndrom.

En af kvinderne, Susanne, siger, at så få mennesker i dag bliver født med Downs syndrom, at hun mener, barnet vil have dårligere muligheder for at klare sig end tidligere:

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi som forældre ville elske barnet, men vi ville vælge en abort på grund af bekymring for, hvilket socialt liv barnet ville få i Danmark i dag. Det er ikke et liv, vi ville ønske at tilbyde. Så faktisk er mit valg en konsekvens af muligheden for at vælge … og af de valg som alle andre har foretaget.«

Gennem en del år har man i debatten hørt om en skræmmende og nær fremtid, hvor børn bliver designet i laboratoriet med høj intelligens, særlige evner og et godt udseende. Den måde at debattere emnet på advarer antropologerne imod. For sådan ser virkeligheden ikke ud:

»Selvfølgelig er der genetiske komponenter, der kan gå i arv, men man kan jo ikke garantere, at fordi en donor har en ph.d. grad, så skal barnet nok også få det. Det er langt mere komplekst. Men forestillingen er der, og det bliver i allerhøjeste grad brugt i markedsføringen af æg- og sæd,« siger Ayo Wahlberg.

Den perfekte donor

En af bogens artikler af den australske forsker Stockey Bridge handler om, hvordan de nyeste teknologier er med til at skabe en genfortryllelse af, hvordan et barn bliver til. Hun taler om Technologies of Enchantment.

»Vi er gået fra at tro på lykkeamuletter til at tro på videnskaben inden for fertilitet. Men når det gælder forbrugernes valg af æg og sæddonorer, handler det om mere og andet end rationel videnskab. I salgssituationen appellerer man til drømmen om en donor, ligesom man finder den perfekte partner,« siger Ayo Wahlberg.

— Men hvad er forskellen egentlig på at vælge en donor, som ser godt ud på et billede, har en lang uddannelse og spiller klaver, og på ved en date udse sig den, man synes, skal være far eller mor til ens børn?

»Økonomien,« svarer Tine Gammeltoft prompte.

»Hvis jeg går ud på en bar og finder en partner, er det en sag mellem ham og mig. Men her er der pludselig en tredje part, som har en økonomisk interesse i koblingen. Det gør det til noget andet i mine øjne,« siger hun.

Markedsgørelsen af de forskellige teknikker har også skabt det, nogle kalder ’fertilitetsturisme’: Barnløse danske kvinder tager til Spanien for at købe sig til ægdonation og til Østeuropa efter en rugemor, mens norske kvinder køber tests på danske privatklinikker for at finde ud af, om barnet har Downs syndrom. I Norge tilbydes undersøgelsen kun til kvinder over 38 år.

»Da Indien lukkede et hul i lovgivningen, så kun indiske borgere kan benytte sig af surrogatmødre, flyttede forretningen til Nepal. Så lukkede det der, og nu er det flyttet til Mexico. Når man ved, der er markedsmulighed, skal udbyderne nok finde et land i verden, hvor det kan lade sig gøre,« siger Ayo Wahlberg.

Moralske skrupler

— Man taler ind imellem om The wild East, ud fra en forestilling om, at der i Asien eksperimenteres grænseløst med den menneskelige biomasse. Men er der ingen grænser?

»Jeg er tilbøjelig til at sige, at hvis teknikken findes, skal det nok komme. Så kan man diskutere, om det er fordi, der reelt er et behov, eller om det er markedskræfterne, der skaber det,« siger Ayo Wahlberg.

»Noget vil være mere tilgængeligt eller mere dyrt end andet. Men der vil altid være private, som udbyder det, hvis det statsdrevne sundhedsvæsen ikke gør,« supplerer Tine Gammeltoft og tilføjer:

»Kommercialiseringen kræver en konstant opmærksomhed – ikke mindst politisk.«

Derfor er det også vigtigt, at hvert enkelt land tager politisk stilling og debatterer emnet. For der er hverken lette løsninger eller holdninger i feltet.

»Og det er vigtigt med en erfaringsopsamling på, hvad de menneskelige konsekvenser er af det her på godt og ondt. Det, vi som antropologer kan dokumentere, er, at de mennesker, som står midt i de her ting, lander i nogle svære dilemmaer,« siger Tine Gammeltoft.

Hien fra Hanoi og flere af de andre vietnamesiske kvinder, der vælger pigefostrene fra, er plaget af moralske skrupler. Efterfølgende besøger de templet for at komme psykisk i balance. Også de læger og sygeplejersker, der arbejder på abortklinikken går til templet. De kalder aborterne for en ’brutal handling’ og beder for de ufødte børns sjæle. Det er ifølge Ayo Wahlberg et godt eksempel på, at man i dette felt aldrig er færdig med at afveje for eller imod:

»Selv om du har truffet dit valg og står inde for det, er du ikke færdig med at afveje, for så kommer der en skyldfølelse eller en kommentar fra en tante, som får det til at blusse op. Når det handler om selektion, er det svært at afgøre, hvad der er rigtigt og forkert. Afvejningen er en kronisk tilstand.«

Ayo Wahlberg og Tine M. Gammeltoft (red.) Selective Reproduction in the 21st Century. 198 sider. 99,99 dollar. Palgrave Macmillan