Læsetid: 6 min.

Ny bog: Virkeligheden er til

Efter den såkaldt ’sproglige vending’ er turen nu kommet til den ’realistiske vending’. Det hævder forfatterne til en videnskabsteoretisk bog udstyret med titlen ’Spekulativ realisme’. Men kan virkeligheden begribes, som den er i sig selv, uafhængigt af, hvordan vi betragter og taler om den?
Det hele er objekter – der findes ikke en stump virklighed, som blot er et resultat af, hvordan vi opfatter den, pointerer Harman.

Det hele er objekter – der findes ikke en stump virklighed, som blot er et resultat af, hvordan vi opfatter den, pointerer Harman.

Tony Heald

16. december 2017

Hvad enten mennesket måtte opfatte naturen som et tag selv-bord eller forestille sig, at det som kulturvæsen er hævet over naturen, så er det ikke bare forfejlet, men også fatalt for både menneskelivet, naturen og for klodens fremtid.

I filosofisk forstand er det ikke bare udtryk for mistrøstig tænkning, men også i praktisk livsmæssig sammenhæng en dårlig ide at blive ved med at holde sig til Immanuel Kant, der som bekendt skelnede skarpt mellem, hvordan tingen er i sig selv (an sich), og hvordan den er for os (für uns).

For mere end 200 år siden satte han menneskets erkendelse og subjektets konstruktion af verden i centrum og hævdede, at mennesket aldrig kunne komme til at vide noget om tingen i sig selv. Med sin kopernikanske vending skabte Kant en ontologisk kløft mellem tænkning og virkelighed.

Dertil kommer, at det er videnskabsteoretisk vanvid, som samtidens radikale socialkonstruktivister har for vane at mene, skrive og ikke mindst sige igen og igen, at sproget (diskursen) skaber virkeligheden, og at der således ikke eksisterer en virkelighed i sig selv (forud for sprogets og menneskets mellemkomst).

Farvel til tre fatale fejltagelser

Med disse tre fortættede parafraser kan det kritiske ærinde i bogen Spekulativ realisme. En introduktion karakteriseres. Der er ganske meget på spil i den inddampede, informative og velskrevne bog. Ophavsmændene er tre yngre forskere med tilknytning til Aarhus Universitet: Martin Hauberg-Lund Laugesen, Jonas Andreasen Lysgaard og Kristoffer Lolk Fjeldsted.

De tre herrer har oparbejdet et stigende ubehag over for samtidens værdier, men tilsyneladende også fundet svaret på, hvordan vi skal tænke fremover. Vi skal med forfatternes egne ord revitalisere metafysikken og lære at indse, at virkeligheden eksisterer i sig selv, og at menneskets natur helt grundlæggende er vævet sammen med den store natur (’det store udenfor’).

Det gælder også om at forstå, at menneskets samfundsmæssige virke (økonomisk, teknologisk, videnskabeligt og politisk betragtet) risikerer at ødelægge kloden, hvis ikke vi snarest muligt får agtelse for, at mennesket ingen ret har til at fortsætte med at udplyndre og udnytte naturen.

Bogen er videnskabsteoretisk funderet, men bæres og næres samtidig af en stærk bæredygtighedsvision, der øjner et ganske andet og langt mere balanceret liv på den anden side af den selvdestruktive antropocæne tidsalder.

Laugesen, Lysgaard og Fjeldsted advokerer for en realistisk vending inden for tænkningen. Det må være slut med den ontologiske relativisme, der primært er optaget af at studere og kortlægge den sproglige og symbolske orden, mennesker selv frembringer og lever i.

Vi må med andre ord lære at tænke objektorienteret og øve os i at forstå, at vi ikke er subjekter hævet over objekter, men selv er og lever som objekter mellem andre objekter. Vi er produkter af objektivt virkelige hændelser såsom universets og evolutionshistoriens hændelser fra Big Bang til menneskeartens tilblivelse. På den måde detroniseres mennesket.

Mennesket er faktisk ikke noget særligt, og det må lære at finde sin plads som objekt i virkelighedens vrimmel af objekter, forlyder det fra d’herrer, der opfatter den spekulative realisme som »vor tids måske mest progressive filosofiske bevægelse«.

Introduktion til seks spekulative realister

Menneskets tur ned fra piedestalen foregår i slipstrømmen af de seneste ti år intense debatter blandt de tænkere, der gæstede konferencen Speculative Realism på Goldsmith’s College ved University of London i 2007. Bogen gennemgår de positioner, som Quentin Meillassoux, Graham Harman, Levy Bryant, Ian Bogost, Ray Brassier og Eugene Thacker indtager i det filosofiske landskab.

De seks tænkere er meget forskellige. Hvor den franske filosof Meillassoux (f. 1967) hævder, at mennesket via sine kognitive evner – og gennem anvendelsen af matematikken som ren logik – har mulighed for at spejle virkeligheden, og dermed lancerer en spekulativ materialisme (jf. det latinske ord speculum, der betyder spejl eller spejling), så er den herhjemme noget mere kendte amerikanske filosof Graham Harman (f. 1968) tilhænger af en objektorienteret ontologi, der absolut ikke er afspejlingsteoretisk funderet eller forhippet.

Her er en smagsprøve i form af et citat af Harman fra 2011:

»Hvad filosofi har til fælles med videnskabspersoners, bankfolks og dyrs liv, er, at de alle beskæftiger sig med objekter. (…) Sammen med diamanter, reb og neutroner kan objekter inkludere hære, monstre, kvadratiske cirkler og forbund af reelle og fiktive nationer. Ontologi må gøre rede for alle sådanne objekter og ikke bare afskrive dem eller reducere dem til foragtelige ligegyldigheder.«

Alle objekterne er lige meget objekter, om ikke alle sammen lige virkelige, pointerer Harman. Således ville det være forkert at opfatte en drage som lige så virkelig som en telefonpæl, forklarer han på samme tekstside.

Men tilbage står en flad ontologi, der indforskriver natur- og samfundsfænomener, begreber og genstande, fiktive og faktuelle fænomener i den samme virkelighed og dermed notorisk tildeler dem samme virkelighedsstatus.

Positionen hylder, hvad jeg vil kalde, en horisontalnivellering. Hverken bevidstheden, sproget eller tanken har længere mulighed for, endsige monopol på at erhverve sig en særlig vidende og refleksiv position blandt verdens objekter. Det er helt slut med menneskehedens vertikale og ordnende blik.

Uden sorg vinkes der farvel til den særlige åndshistorie og humanioras ophøjethed. God nat til mennesket som crown of creation. De spekulative realister lukker og slukker for skabelsens (u)kronede konge og andre kongeniale illusioner.

Tre kritiske spørgsmål

Det er bestemt nyttigt for nysgerrige læsere i tænkeland, at disse tætte og kortfattede introduktioner til og gennemgange af de seks spekulative realister og deres mange følgere nu foreligger samlet på dansk.

Men det skal ingen hemmelighed være, at selv om jeg umiddelbart nærer en vis sympati for den realistiske og materialistiske vending inden for filosofi og videnskabsteori og bestemt kan se fornuften og perspektivet i, at vi må til at lære at tænke med tingene og forstå, at stoffet er levende (således har den amerikanske filosof Jane Bennett i 2009 skrevet en fortrinlig bog med titlen Vibrant Matter. A Political Ecology of Things, som desværre ikke tages op til nøjere granskning i bogen), så må der stilles en række kritiske spørgsmål til den spekulative realisme.

For det første har mennesket og den menneskelige tænkning større agency end nullermænd og lygtepæle. Vore begreber, klassifikationer og kognitive skemaer med dertilhørende adfærd udøver også større magt i universet og i det sociale liv end de biosemiotiske processer, der er på spil, når katte jager mus, og når det ene monster erstatter det andet i en Hollywoodfilm. Så hvis mennesket skal opfattes som et objekt, så er det et ganske særligt et af slagsen.

Man kunne jo også prøve at tænke hinsides dette anmassende subjekt-objekt-sprog. Men her synes de spekulative realister paradoksalt nok at nøjes med at gebærde sig som hengivne slaver af netop den logik, de elsker at kritisere.

For det andet gælder det vel ikke altid, at sproget, erkendelsen og vores selvforståelse »bestemmes og farves af de forhold, der findes uafhængigt af os«, som de tre forfattere skriver på bogens syvendesidste side. S

åledes er en lang række sprogspil og kommunikationssystemer evident endogene, ja nærmest selvavlende. Tænk blot på de afskyelige magtfulde gummiord: læring, målstyring, kompetencer og handleplaner. Hvor findes de »uafhængigt af os«?

Og for det tredje har hverken forfatterne eller Meillassoux forstået, at den sene Kants begreb om naturen er mere komplekst og fordringsfuldt end den tidlige Kants.

Hvor Kant i 1781 fokuserer på, hvordan fornuften hæver sig op over og på sin vis ordner naturen, skriver han i 1790 om naturteleologi, dvs. om mennesket, der »altid kun er et led i naturformålenes kæde« (§ 83 i Kritik af dømmekraften), hvorfor det er naturens højeste mål at virkeliggøre og perfektionere mennesket som en fornuftig art.

Martin Hauberg-Lund Laugesen, Jonas Andreasen Lysgaard og Kristoffer Lolk Fjeldsted: Spekulativ realisme. En introduktion. 165 sider, 199 kr. Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu