Læsetid: 6 min.

Formålet med at uddanne sig er ikke at honorere givne læringsmål

Hvem inden for den pædagogiske og uddannelsespolitiske verden havde forestillet sig, at John Hattie, verdens mest indflydelsesrige uddannelsesstatistiker, også havde noget at sige om ’The purpose of education’, dvs. om formålet med ’det hele’?
24. marts 2018

Den får ikke for lidt. Verdens mest magtfulde uddannelsesforsker, John Hattie (f. 1950), formulerer en vision for fremtidens skole i sin nye bog: 10 Mindframes for Visible Learning. Teaching for Success. Heri taler han på baggrund af 1.400 metastudier, mindst 80.000 videnskabelige analyser og læringsdata på omkring 250 millioner mennesker, indsamlet og systematiseret gennem de sidste 20-25 år.

Hattie holder sig strengt til udelukkende at anbefale skolefolk og uddannelsespolitikere at gøre det, der er empirisk evidens for, er virkningsfuldt. Går man til google.com er der ca. seks millioner hits på ’John Hattie’ og ca. 37,6 millioner ditto på ’visible learning’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Krabat

"Som dansk læser er det værd at bemærke, at der intet står om at indløse givne læringsmål. Pensum er ikke givet, og skoleledere og uddannelsesforvaltere skal være varsomme med at komme med løsninger, skriver Hattie og Zierer og pointerer, at Luther King netop ikke sagde: »Jeg har en strategi« eller »Jeg har en plan«, men »Jeg har en drøm«.

Snarere tales der om at kreere en skolekultur, hvori det ikke bare er tilladt at fejle uden angst, men også muligt at lære af sine fejltrin. Samtidig virker det dog lettere selvmodsigende, at forfatterne er af den opfattelse, at hvis eleverne ikke har en klar idé om, hvor de skal hen, og hvad der er timens mål, så begynder de at blive forvirrede, rådvilde og at lave unødvendige fejl."

Forvirring og rådvildhed opstår ikke ud af manglende læringsmål, men ud af egen manglende drift imod at definere et mål. Og så er det undervisers opgave at afstemme mål-af-egen-drift ift. hensigtsmæssighed, eller hjælpe mindre selvkørende elever med at definere et hensigtsmæssigt mål og afgøre væsentlighed.

Det handler om mennesker, det her. Mennesker, der KAN blive, ikke BØR blive.

Jens Thaarup Nyberg, Henning Wettendorff, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Åh, denne forbistrede socialdarwinisme, der tror, at helt personlige forhold og anlæg kan underlægges en almen norm.
Tidligere var det noget, børn til en vis grad måtte leve med, men som voksne dog med en betydelig frihed kun lægge bag sig i en erkendelse af egne kompetencer og evne til at erhverve viden og erfaring - og den simple Ret Til, som ethvert frit menneske i et demokratisk samfund naturligvis har, men som vi stadig i alt for ringe grad har indløst. Det kan godt være, at vi kan få øje på social kontrol hos diverse etniske og kulturelle minoriteter, men hvor altomfattende det har fået lov til at vokse sig i vores samfund igennem de seneste 20 år, og på langt mere generel basis, overser vi.
Min ungdoms frihed er systematisk blevet frataget os alle for at indfri i bund og grund irrationelle og dybt angribelige karaktertræk som begærlighed og indbyrdes udnyttelse af hinanden til egen behagelighed.
Når det er sagt, savnede jeg i min skoletid, at den simple forklaring på, hvorfor noget var godt at lære, blev givet. Det er dog stadig noget andet end det i bund og grund opgivende 'læringsmål' - for skolens læreprocesser skulle jo helst bare være ansporende og sende eleverne ud i verden for at erfare sandheden af det indlærte og indhøstningen af egne, videre erfaringer igennem iagttagelse og læsning af egen valgt litteratur.