Læsetid: 3 min.

Læst udefra: Tingenes historiske vidnesbyrd

Intet menneskeligt er mig fremmed, lyder et gammelt humanistisk slogan. Ny bog om hverdagslivet i tidligt moderne engelske middelklassehjem viser, at det ikke er så simpelt: Fortiden er en aldeles fremmed verden
17. marts 2018

»Hvilken bilist har ikke følt sig fristet alene af sin motors kræfter til at udrydde gadens skadedyr, fodgængere, børn og cyklister?« spurgte filosoffen Theodor W. Adorno i 1944.

»Hvad betyder det for subjektet,« fortsatte han, »at der ikke findes palævinduer, som kan åbnes, men kun uhåndterlige skydevinduer, ingen sagte dørklinker med drejbare kuglehåndtag, ingen forhave, ingen trappetrin ned til gaden, ingen mur om haven?«

Hans konklusion var, at »det voldelige, hamrende, stødvis uophørlige i de fascistiske mishandlinger« allerede ligger i »de bevægelser, som maskinerne forlanger af dem, der betjener dem«.

Adornos aristokratiske længsel efter en tabt verden, hvor gedigent håndværk, droscher og finkultur ikke var blevet fortrængt af masseproduktion, dollargrin og jazz, er måske ikke den mest frugtbare vej, tanken kan gå ned af. Ikke desto mindre havde han fat i noget: Mennesker har et særligt forhold til deres materielle omgivelser.

Ikke bare investerer vi vores følelser i dem og forvandler dem til symboler, klassemarkører og bærere af erindringer – de virker også tilbage på os og er med til at reproducere og styrke livsformer og sociale hierarkier. Vi er udleveret til tingene, der gror sammen i materielle og teknologiske infrastrukturer, der tvinger os til at handle på bestemte måder – ikke fordi teknologi er historiens motor, men fordi mennesker indskriver sociale relationer i deres materielle omverden. Derfor kan historien også aflæses i tingene. 

Tara Hamling og Catherine Richardson: A Day at Home in Early Modern England

Middelklasselivet

Af den grund er det fascinerende at læse A Day at Home in Early Modern England, selv hvis man ikke har en brændende interesse for hverdagslivets materielle kultur i engelske middelklassehjem i 1500- og 1600-tallet – en spændende tid, hvor den moderne kapitalisme for alvor begyndte at slå rødder i landbruget, og hvor sociale konflikter ulmede og i 1642 eskalerede i en decideret borgerkrig.

Gennem analyser af objekter, bygninger og tekster fortæler bogen om hverdagslivet hos den såkaldte middling sort, en social gruppe der befandt sig mellem de fattige arbejdere og adelen, og som blandt andet omfattede købmænd, håndværkere og selvejende bønder.

Den velkomponerede og lækre bog, der nærmest er i coffee table-format og rummer mange billeder og illustrationer, er i seks kapitler bygget op over en gennemsnitlig hverdag.

Læseren følger således datidens mennesker i deres færden i sovekamre, spisesale, køkkener, værksteder og kontorer fyldt med religiøs symbolik, der overalt var malet på væggene og indgraveret i møblerne.

Vi hører om hverdagsting som kogt kød med kanel, nelliker og masser af sukker; ildstedet, der brændte hele dagen; frygten for brand, der altid var en nærliggende risiko; morgen-, aften- og bordbønnerne; og de varme kul under de store senge, hvor der ofte sov flere end to personer.

Kropsligt fravær

For the middling sort var hjemmet ikke blot slægtens sæde, men også et økonomisk centrum, hvor mændene færdedes i kontorer og værksteder vendt ud mod gaden og offentligheden, mens kvindernes rum lå bagerst i huset. Hjemmets orden spejlede den sociale orden: Patriarken regerede hjemmet, som Gud regerede verden, og suverænen staten.

På denne tid var middelklassens huse præget af den såkaldte ’store ombygning’: Gradvist gik man væk fra >Middelalderens store sale og opdelte dem i to eller tre etager med flere små rum. Ny skorstensteknologi gjorde det muligt at have flere ildsteder i huset, hvilket ledte til en mere funktionel opdeling og individualiseret brug af rummene, og dermed også til en ny idé om ’det private’ – hvilket blot er ét eksempel på, hvordan teknologi og bygninger påvirker den måde, vi forstår os selv på.

Desværre rummer bogen næsten intet om sex, toiletter og børn, der ellers er oplagte emner i en undersøgelse af hverdagslivet. Forfatternes baggrund i kunst- og litteraturhistorie sætter sit præg på værket: Vægmaleri og tekst fylder utroligt meget, mens teknologi og kroppe er underligt fraværende.

Trods dette er bogen elementært fascinerende: De konkrete beskrivelser gør datidens liv nærværende, og netop derfor på samme tid utroligt fremmed. Værdien af denne slags historisk forskning ligger i at fremmedgøre læseren for historien: Det gab mellem nutiden og fortiden, der åbner sig for læseren, demonstrerer, at livet har været fundamentalt anderledes, og dermed, at nutiden heldigvis også er forgængelig.

Tara Hamling og Catherine Richardson: ’A Day at Home in Early Modern England’. 320 sider, ill. 40 pund. Yale University Press

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu