Læsetid: 2 min.

Le Pen har forandret sit parti, men hun har ikke revet murene ned i det højreradikale hus. Hun har kun rykket om på møblerne

Marine Le Pen tabte nok Frankrigs præsidentvalg stort, men hendes retorisk drevne forsøg på at relancere et højreekstremt parti som stuerent har været uhyre effektive og er et nærstudium værd for alle, der vil forstå tidens autoritære populister
Bogen afdækker, hvordan Le Pens tænkning fortsat forbliver rodfæstet i fransk højreradikal tænkning.

Bogen afdækker, hvordan Le Pens tænkning fortsat forbliver rodfæstet i fransk højreradikal tænkning.

Eliot Blondet

10. marts 2018

Da Marine Le Pen for et år siden førte valgkamp for at blive Frankrigs næste præsident, præsenterede hun sig som »den sunde fornufts kandidat«, som en Jeanne d’Arc, der inkarnerede »roens styrke« og som den franske livsforms frelser. Front Nationals logo var fjernet fra valgplakaterne til fordel for slagordet La France apaisée (’Et Frankrig, hvor freden råder’). Hun kæmpede for »total frihed« og citerede Montesquieu.

Marine Le Pen tilbød en vej, som hverken skulle være kapitalistisk eller kommunistisk og førte sig frem som »de glemtes forsvarer«. Hun erklærede: »Vores projekt bygger på forkastelse af individualisme og pengemagt, på opgør med menneskers underkastelse under de grådige multinationale foretagenders rene forbrugerlogik«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu