Læsetid: 6 min.

Pædagogisk forskning for alle og enhver

Ifølge pædagogisk fagvidenskab skal undervisningen ikke målstyres. Den gunstige skriftkulturelle udvikling må gribes af både børn, forældre, pædagoger og lærere. Pædagogikken og undervisningen kan genfortrylle verden, hvis elever lærer at stille åbne spørgsmål uden at give faste svar. Sådan lyder tre udsagn. Tre små bøger byder sig til. Spids ører
Der er brug for, at politikere og planlæggere læser flere bøger om den skole, de styrer politisk, og at de momentvis lader sig anfægte og deltager åben debat med forskerne.

Der er brug for, at politikere og planlæggere læser flere bøger om den skole, de styrer politisk, og at de momentvis lader sig anfægte og deltager åben debat med forskerne.

Sigrid Nygaard

10. marts 2018

Når man er anmelder, hænder det, at man bliver grundigt forkælet. Lad mig derfor step by step parafrasere de bærende pointer og teser i tre lettilgængelige, oplysende og vigtige bøger fra den pædagogiske forskningsverden, som sikkert kun de færreste støder ind i af egen drift. Eller sagt med andre ord: Jeg sidder med hænderne fulde og glæder mig på forskningsformidlingens vegne.

Undervisningsmetoder kan ikke trækkes i en videnskabelig automat

Når man efter to lange liv i den pædagogiske forskningsverden skriver, at det er fejlagtigt at tro, at videnskabelig forskning ligefrem kan eller skal afgøre, hvordan lærere bør undervise, og at valg af den rette undervisningsmetode ikke kan afgøres videnskabeligt, så er der som både politiker, skoleforvaltning, skoleleder, forælder og avislæser god grund til at spidse ører.

Hans Vejleskov og Thyge Winther-Jensen: ’De pædagogiske fags grundlag og anvendelse’.

For hvorfor er det nu lige, at ganske mange tror, at der er evidens for, at vi får de bedste resultater og bliver transformeret til en ’vindernation’, hvis synlige læringsmål og klare kompetencekrav bliver formuleret, hyldet og implementeret overalt i lærdomsinstitutionerne – fra vuggestuen til universitetet? 

Professor emeritus i udviklingspsykologi Hans Vejleskov (f. 1935) og professor emeritus i pædagogik Thyge Winther-Jensen (f. 1934) er ophavsmænd til denne tripleanmeldelses første bog, der bærer den sexede titel De pædagogiske fags grundlag og anvendelse.

Der er tale om et knastørt defensorat for og en demonstration af, at det pædagogiske fagområde har en stabil og hårdfør kerne, selv om både skolen og pædagog- og læreruddannelsen er blevet gjort til kastebolde for skiftende politiske reformvinde og flygtige modeluner de senere år.

Sønderlemmende er eksempelvis deres kritik af Bekendtgørelse om læreruddannelsen af 2013: »Når bekendtgørelsen antager, at der er direkte sammenhæng mellem vidensmål og færdighedsmål, frakender man såvel pædagogisk teori som pædagogisk praksis deres egenværdi, og det kan være til skade for både det teoretiske og det praktiske.«

Vejleskov og Winther-Jensen nøjes ikke med at kritisere »halvdannelsen«, der reducerer dannelse til metode, teknik og færdighed; de går også tekstnært og systematisk i rette med de seneste fem udgaver af en af de mest anvendte grundbøger inden for feltet, Pædagogiske teorier, der udkom i perioden 1982-2012, og fremhæver, at pædagogikken i stigende grad formidles til de studerende på en historieløs og lemfældig facon.

Skriftsproget er hverken farligt eller forbeholdt specialister

Når man efter at have forsket i børns erfaringer med skriftsproget i mere end en menneskealder slår til lyd for, at tilegnelse af læsning og skriftsprog ikke udelukkende bør være en sag for eksperter såsom lærere i skolen; men at skriftsprog er et fællesskabssprog, der kan integreres i det daglige samvær med børnene – også før de begynder i skolen – så er der også grund til at stoppe lidt op. For hvorfor er nu lige, at der eksisterer en udbredt ideologisk-pædagogisk modstand mod skriftsprog i barndommen?

Læse- og skriftsprogsforskeren Kjeld Kjertmann (f. 1938) er forfatter til den

Kjeld Kjertmann: ’Indkulturering – en ny læsestart i takt med tiden’.

anden bog, hvis titel indeholder en særpræget, hjemmerørt neologisme: Indkulturering – en ny læsestart i takt med tiden. Kjertmann definerer ’indkulturering’ som en proces, der kendetegnes af »almindelige menneskers selvstændige stillingtagen og lyst til selv at inddrage deres børn i familiens daglige læse- og skrivesituationer på samme måde som med alt andet, de finder det vigtigt og naturligt at vise dem og fortælle om før skolestarten«.

Som læser mærker man tydeligt, at Kjertmann er ude på at ændre radikalt på tingenes tilstand. Han pointerer, at nutidens børn fra en tidlig alder er omgivet af skriftsproget (bl.a. inden for det digitale felt), og der er empirisk belæg for, at de har stor lyst til at erobre og udforske det. Kjertmann argumenterer for, at deres skrive- og læseforsøg bør stimuleres og opmuntres, når de viser sig, og ikke gemmes til senere endsige fejlfortolkes som noget, kun professionelle og teknisk-alfabetisk orienterede lærere ved noget om og kan tage sig af.

Hellere formål end læringsmål

Når man efter at have endevendt, hvorfor næsten alle toneangivende magter inden for uddannelsespolitikken og forvaltningssystemet (bl.a. Kommunernes Landsforening) taler med begejstring om læringsmålenes nødvendighed, og dernæst når frem til, at læringsmålsattråen får selve formålet med at drive skole og tilbyde undervisning til at fortone sig, så er det værd at gå i tænkeboks, hvad enten man er uddannelsespolitiker eller underviser.

For når man ønsker at definere, hvad elever og studerende skal kunne efter endt undervisning, står man i fare for at forenkle og instrumentalisere det, der læres. Dertil kommer, at de pædagogiske mål må tilpasses stoffet og de lærendes aktiviteter. Kun de lukkede og kendte mål kan formuleres på forhånd og vel at mærke kun for konforme mennesker berøvet både dømmekraft og selvstændighed.

Den tredje bog er skrevet af lektor på pædagoguddannelsen i Viborg, cand.pæd.fil. Niels Jakob Pasgaard (f. 1979): FAQ – om læringsmål. FAQ er en forkortelse for de oftest stillede spørgsmål (Frequently Asked Questions), og bogen indgår som nr. 3 i en ny serie om det pædagogiske og psykologiske område udgivet af Hans Reitzels Forlag.

Niels Jakob Pasgaard: ’FAQ – om læringsmål’

Pasgaard skriver, at udgangspunktet for al pædagogik og undervisning »er formål, der giver plads til spørgsmål, som vi ikke selv har stillet, men som vi er stillet i«. Og han fortsætter med at sige, at lærerens og pædagogens opgave er »at rette børns og elevers opmærksomhed mod verdens ting, ikke som kolde og hårde facts, men som levende ting«.

Således er hverken læreren eller børnene kompetente – og de stræber heller ikke efter at indløse eller fremvise særlige kompetencemål; snarere er de undersøgende, nysgerrige, spørgende og eksperimenterende i en verden, som læreren heller ikke har styr på eller kender på forhånd. Ifølge Pasgaard drejer skolens formål sig ikke om at sikre eleven det højest mulige og målbare individuelle læringsudbytte, men snarere om at sikre den opvoksende generation en mulighed for fordybelse i verden og i stoffet – og for en fri udfoldelse i fællesskab.

Forskning mellem magt og afmagt

Det ville være ønskeligt, om politikere og planlæggere læste flere bøger af denne art, momentvis lod sig anfægte og frem for alt deltog i drøftelser med forskerne i levende offentligheder. Som det er nu, virker det mere, som om den lovgivende og forvaltningsudøvende magt på forhånd tror, den ved, hvad der (virk)er bedst for alle os, der til daglig frekventerer og virker inden for dannelses- og uddannelsesinstitutionerne.

Ser man systemteoretisk på miseren, tegner der sig et tydeligt og faldende magthierarki mellem økonomi, politik, pædagogisk forskning og pædagogisk praksis. Det stærkeste rationale par excellence er det økonomiske, der rammesætter og overtrumfer det politiske rationale, der for det meste kun har smag for at lytte til den forskning, der understøtter politikerne i at føre ’den nødvendige politik’, der i øvrigt altid ’begrundes’ med økonomi (besparelser, effektivitet, konkurrencekraft). Hermed sluttes cirklen, og alting kører i ring.

Nederst i pyramiden render de pædagogiske praktikere rundt og bliver både overbeskrevet og overstyret af de højere magters kanoniserede rationaler.

Men hvor længe vil de pædagogiske aktører finde sig i at indtage denne bundplads? Hvor længe vil de acceptere skævvridningen af pædagogikkens og undervisningens principielt målløse formål? Og hvor længe vil de undlade at læse og diskutere bøger, de principielt kunne lære noget af, hvis de søgte ideer til og havde mod på i fællesskab at lave verden fundamentalt om?

Hans Vejleskov og Thyge Winther-Jensen: De pædagogiske fags grundlag og anvendelse. 134 sider, 149,95 kr. Aarhus Universitetsforlag

Kjeld Kjertmann: Indkulturering – en ny læsestart i takt med tiden. 91 sider, 79 kr. Syddansk Universitetsforlag

Niels Jakob Pasgaard: FAQ – om læringsmål. 174 sider, 225 kr. Hans Reitzels Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu