Læsetid: 3 min.

Den tyske rejse langs Østeuropas grave

Tysklands intellektuelle ledestjerne Navid Kermani er rejst over Østeuropas og Kaukasus’ åbne historiske sår og slagmarker til Isfahan i Iran, hvor hans forældre stammer fra. Det er blevet til en kompakt og til tider fremragende historisk rejseskildring, der konstant kredser om Europa som mulighed
Siden Kain og Abel har menneskehedens historie bestået af massakrer og fordrivelse, konstaterer Navid Kermani mod slutningen af sin bog og håber på bedring. Han er ængstelig optimist.

Siden Kain og Abel har menneskehedens historie bestået af massakrer og fordrivelse, konstaterer Navid Kermani mod slutningen af sin bog og håber på bedring. Han er ængstelig optimist.

Christoph Hardt

31. marts 2018

Da han selv tematiserer det så ofte, ligger der hverken en plat udgrænsning eller en eksotisk beundring i konstateringen af, at Navid Kermani er praktiserende muslim. For han er også uendeligt meget mere end det – f.eks. far og FC Köln-fan, som han gerne udtrykker det.

Som orientalist og forfatter har han beriget den tyske kultur og selvrefleksion med fremragende værker som Hvem er ’vi’ – Tyskland og dets muslimer eller Troløs undren – om kristendommen. Og ved den tyske grundlovs 65-års fødselsdag rørte han den forsamlede Forbundsdag og titusinder af tyskere til tårer med sin fremragende festtale for landets traumatiserede og ofte forbilledlige demokrati.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Jeg læste Jason K. Stearn's "Dancing - in the glory of - Monsters" -
The collapse of The Congo and The Great War of Africa.

Og lige efter Timothy Snyder's "Bloodlands: Europe Between Hitler and Stalin"

Det var bare så deprimerende, at de 5 år der er gået siden ikke har været til at genskabe troen på det gode i os mennesker.

Omvendt skylder man ofrene ikke at lukke øjne og ører, så Navid Kermani's: "Entlang den Gräben" bør nok læses. Men desværre behersker jeg ikke tysk, så ....

Jens Peter Christiansen

Ofte kan man se let hen over fejloversættelser. Men lige her synes jeg, det er meningsforstyrrende.
"Entlang den Gräben", som bogen hedder, betyder 'langs grøfterne'.
'Langs gravene' ville hedde "Entlang den Gräbern".
Og det er jo ikke helt det samme. Det lille 'r' gør her en ret stor forskel.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Lindegaard, Hans Larsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Hitlers ugerninger er ikke nye, de er så gamle som historien. Franskmænd siger at deres forfædre "gallerne" var forfærdeligt mishandlet at Romer, men de var ofre her så de forstår ikke hvorfor de opførte sig med det samme metoder overfor algerer for ex. De har også oplevet "koloni" vilkårene under Hitlers tid. De var kort men de skyldes Churchill standhaftighed. Nutids svøbe kommer fra vesten som system, for de findes måske 10% af de gode, De er konstante og bevidste og føres ud i livet med alle midler. Alt hvad er god i mennesket er forsvundet. De kaldes "evne" bare fordi de er princip- sag: "Arbejdsgiver og soldat". arbejdesgiver kaldes også : Patron på fransk ,og det passer bedre med den synonym. Disse laster findes også hos andre folkeslag men de er ikke konstante og principielle som i vesten. Vesten kan få arbejde til alle mennesker på jorden hvis de finder interesse i det. De gør de ikke. Det er hundre vis af Tunesiske læger for ex. i Frankrig, og Frankrig er meget tilfred med det. Man har spekuleret om hvad fører dem til Frankrig: den eneste forklaring er arbejdes disciplin, altså rigtigt arbejde.