Læsetid: 6 min.

Filosofi: Badiou lever, men det gør hans tanker ikke

Det er muligt, at den franske filosof Alain Badiou er lykkelig, men hans bog om lykken er ifølge Søren Gosvig Olesen ikke noget at råbe hurra for
7. april 2018

Sidst jeg skulle anmelde Badiou, sagde jeg pænt nej tak efter at have læst bogen. Det var Manifest for filosofien. I stedet endte jeg med at skrive en oversigt (Logik for høns) over måder at gå fejl på.

Retfærdigvis skal det siges, at de ikke alle var repræ­sen­­teret hos Badiou. Kun de fleste. Hans glansnummer var dengang at angribe Heidegger for den provinsialisme, vi alle kan se hos ham. Som når Heidegger udnævner Hölderlin til »digterens digter« – har han så det overblik, der sætter en i stand til at udelukke al­le andre? Nej, det har ingen, vil man sige. Men det siger Badiou ikke.

Han foreslår i stedet at tilføje seks andre. Så skulle pen­ge­ne passe. Altså, problemet er ikke, at Heidegger mangler over­blik, men at han ikke har det overblik, Badiou har.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Lykke er erkendelsen af det perfekte forhold mellem form og indhold. Som i værket, der lykkes med i formen at give indholdet 1:1. Som i velfærdssamfundets storhedstid.

Men de seneste bøger af Badiou er nu ganske tynde. Jeg har selv læst en, hvor han skriver til ungdommen, den var ikke god. Han er ikke i niveaus med sine samtidige Foucault og Deleuze.