Læsetid: 3 min.

Idedebat: Film om Libanons borgerkrig tænder det palæstinensiske spørgsmål

Den prisbelønnede og kontroversielle filmskaber Ziad Doueiris seneste film, ’The Insult’, har aktiveret bevægelsen bag kulturboykotten mod Israel. Og dermed tørner principper om kunstnerisk frihed og palæstinensernes sag sammen
Ziad Doueiris film ’The Insult’ er en film, der vækker mindelser om den libanesiske borgerkrig, men sætter ild til debatten om palæstinensernes situation.

Ziad Doueiris film ’The Insult’ er en film, der vækker mindelser om den libanesiske borgerkrig, men sætter ild til debatten om palæstinensernes situation.

Ritzau Scanpix

7. april 2018

Det var en varm efterårsaften sidste år, at jeg første gang hørte om filmen. Jeg sad i et selskab med en gruppe arabiske intellektuelle i Amman. Wael, som er en Libanons fremmeste traumepsykologer, fortalte om den nye libanesiske film The Insult, som han netop havde set. Han omtalte den som et must see.

I Waels optik var det den film, som havde gjort størst indtryk på ham i årevis, og en absolut nødvendig film, der tackler mange af de spørgsmål omkring den libanesiske borgerkrig, som aldrig er blevet adresseret af en befolkning, der lider af kollektivt hukommelsestab.

The Insult er skabt af Ziad Doueiri, en prisbelønnet og samtidigt dybt kontroversiel filmskaber. Han debuterede, som instruktør, i 1998 med filmen West Beirut, som skildrer den libanesiske borgerkrig på forbilledlig vis.

Siden gjorde han sig bemærket med filmen The Attack fra 2012, som er baseret på den algeriske forfatter Yasmina Khadras roman af samme navn. Doueiri kom dengang i stærk modvind i vide intellektuelle kredse i den arabiske verden, da filmen er delvist optaget i Tel Aviv og har en række israelske skuespillere på rollelisten, hvilket er stik imod den officielle arabiske diskurs, som fortsat boykotter kulturelt samarbejde med Israel.

Oscarnomineret

Tre uger efter samtalen i Amman, så jeg The Insult, på El Gouna Film Festival, i Egypten. Filmen er fængslende. Den er et drama, der skildrer, hvorledes en mindre kontrovers mellem en kristen falangist og en palæstinensisk nationalist udvikler sig helt ud af kontrol og vækker minderne og borgerkrigen frem. Det er i høj grad også en historie, som søger at rehabilitere den libanesiske kristne højrefløj, og en film, der italesætter en diskurs, hvor det ikke kun er palæstinenserne i Libanon, der har monopol på lidelse. Alle libanesere har en lidelseshistorie.

Filmen var blandt de fem nominerede til en Oscar for bedste udenlandske film, da statuetten blev uddelt i sidste måned. Det lykkedes som bekendt ikke at vinde, men filmen er kommet på det globale verdenskort.

Begrænset begejstring

Det er ikke alle i Mellemøsten, der klapper i hænderne over denne succes eller ser filmens nødvendighed og anser den for et must see. I virkeligheden vil de helst ikke have, at filmen overhovedet screenes i Mellemøsten. Det er den propalæstinensiske BDS-bevægelse (Boycott, Diversement and Sanctions), der har søgt at sætte scenen for kritikken. Første gang, BDS-bevægelsen gjorde væsen af sig i forbindelse med Doueiris film, var, da den skulle vises på Cartharge Film festivalen i Tunis. Trods store diskussioner på de sociale medier blev filmen vist, til trods for BDS’ ønske om det modsatte.

’Progressiv censur’

Bedre held havde BDS-bevægelsen i de besatte palæstinensiske områder. Filmen var programsat på festivalen Days of Cinema i Ramallah i efteråret. Her lykkedes det efter massivt pres at få forevisningen aflyst. BDS ønskede filmen stoppet, da de ser Doueiri som eksponent for ’normalisering’ med Israel, hvilket i øvrigt primært hænger sammen med hans film The Attack, og hans verbale modstand mod principperne i BDS.

Men det stopper ikke her. Da The Insult skulle vises for anden gang i Egypten tidligere på året, opstod der atter intense diskussioner. Igen pressede BDS-bevægelsen på for at få filmen boykottet. Den progressive biograf Zawyas ledelse var i intense diskussioner med BDS-aktivister, men besluttede trods deres sympatier for principperne i BDS og støtten til kulturel boykot, at vise filmen. Ledelsen i Zawya understregede i sin argumentation faren ved at krydse den røde line, hvor de ’progressive’ bliver eksponenter for censur.

Principper – men hvilke?

For tilhængerne af den hårde BDS-linje handler det om principper. Det handler ikke om at feje problemerne i den arabiske verden, som blandt andet skildres i The Insult, ind under gulvtæppet. De skal håndteres, men det skal ikke ske på bekostning af den palæstinensiske sag.

Palæstinenserne er i disse år mere trængte end nogensinde før. Israel har fået grønt lys til deres illegale politik i de besatte områder. USA er i færd med at flytte deres ambassade til Jerusalem, Israelske soldater skyder med skarpt mod fredelige demonstranter i Gaza-striben, uden at der bliver løftet et øjenbryn i regeringskredse, bosættelsesbyggeriet intensiveres, etc.

I det lys er der mange, der anser BDS som det stærkeste kort, palæstinenserne besidder, og ethvert samarbejde med Israel skal der reageres imod. Med sagen om The Insult virker det, som om dele af BDS er gået ud af en tangent. De lægger sig ud med deres egne og minder mest af alt om en gruppe, der er i gang med at skyde sig selv i foden og skabe en ny front, hvor BDS-bevægelsen bekæmper dem, som sympatiserer med BDS-bevægelsens principper.

’The Insult’ får premiere i danske biografer til efteråret

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu