Billedet af internettet har undergået en radikal forandring i den offentlige debat. Indtil for få år siden var den dominerende opfattelse, at nettet primært var et redskab til frigørelse og demokratisk organisering, der muliggjorde såvel Obamas nyskabende kampagne i 2008 som de bevægelser, arabiske forår i 2011 og Wikileaks dramatiske afsløringer, der skulle holde magthaverne ansvarlige via gennemsigtighed og fri information.
I dag er det dominerende billede i langt mørkere toner. Snarere end et forum for befrielse bliver internettet nu set som et sted for overvågning, misinformation og manipulation – fra Snowdens afsløringer af NSA’s globale overvågningsprogrammer til den aktuelle kontrovers om Cambridge Analyticas potentielle lovbrud.
På den måde kan man næppe forestille sig en bedre timing for den russisk-amerikanske journalist Yasha Levines nye bog Surveillance Valley. Bogen handler om internettets historie, og den bærende tese i bogen er, at internettet altid – fra de allertidligste rødder i det amerikanske militær under Den Kolde Krig – har været tænkt som en overvågningsteknologi.
Bogen, der bygger på et grundigt arkivarbejde, viser et billede af internettets opkomst, hvor rødderne i Den Kolde Krigs forsøg på kontrol over befolkninger fremstår som en central del af motivationen for udviklingen af de systemer til digital analyse, som blev til internettet.
De militære rødder
For folk, der kender internettets historie, er det ingen hemmelighed, at nettet har sine rødder i den militært finansierede forskning. Men hvor den konventionelle historie primært finder baggrunden for internettet i ønsket om at udvikle en decentral kommandostruktur i tilfælde af et russisk atomangreb, fokuserer Yasha Levine på en ældre og mere ukendt motivationsfaktor – nemlig ønsket om overvågning af befolkninger for at kunne bekæmpe oprør.
Levines fortælling starter under Vietnamkrigen, hvor det militære forskningsagentur ARPA (Advanced Research Project Agency) stod for udviklingen af en lang række militære innovationer, fra afløvningsgiften Agent Orange, der blev brugt i de vietnamesiske og cambodianske skove, til et massivt registreringssystem med mikrofoner og urincensorer i junglen, der skulle opfange Vietcong-aktivitet langs Ho Chi Min-stien.
Blandt disse eksotiske militære innovationer arbejdede ARPA også med at anvende den relativt nye computerteknologi til oprørsbekæmpelse. Ideen var at bruge statistisk databehandling til at forudse utilfredshed og oprør verden over, så USA kunne sætte ind med propaganda, valgmanipulation eller militær intervention for at stoppe kommunismens spredning.
Denne form for statistisk oprørsbekæmpelse begyndte med ret simple modeller på datidens begrænsede computere med demografiske data om valg, uddannelse alder o.l. Men efterhånden som modellerne fik tilføjet flere variable, og flere datacentre skød op, blev der behov for at forbinde disse computere.
Derfor blev ARPA-net konstrueret til at forbinde de datacentre, der skød op på universiteter og efterretningscentraler over hele landet.
Dette var ikke ukontroversielt i samtiden. En lang række studerende på de involverede universiteter som MIT og Berkeley protesterede mod ARPA. Ikke bare mod den militære involvering, men også mod de potentialer for statslig overvågning, som de nye teknologier medførte.
Privatiseringen af internettet 
Yasha Levine: ’Surveillance Valley’.
Yasha Levine: ’Surveillance Valley’.
I løbet af 1980’erne voksede det nye ARPANET ud over det militært-akademiske kompleks, hvor det blev skabt. Derfor blev der sat gang i involvering af en række telekommunikationsvirksomheder i forskellige regioner via National Science Foundation.
I disse netværk mellem offentlige institutioner og private aktører blev der i de tidlige 1990’ere iscenesat en meget uigennemsigtig privatiseringsproces, hvor de senere så ekstremt profitable netværkslicenser og infrastruktur blev solgt ekstremt billigt til en lille håndfuld private aktører. Dette skabte grundlaget for det kommercielle internet, som blev lanceret til privatkunder og virksomheder fra 1990’erne, og som hurtigt blev grundlag for et stort økonomisk boom.
Samtidigt medførte denne privatisering en omfortolkning af internettets kulturelle betydning. Hvor databehandling og ARPANET af 1960’ernes og 70’ernes aktivister blev set som redskaber til kontrol og statslig overvågning, blev de samme teknologier af en ny tids tech-guruer nu fremstillet som et anarkistisk netværk, der havde et utopisk potentiale til at undergrave eksisterende hierarkier og magtrelationer.
Regeringen flytter med
Denne opfattelse af internettet – eksemplificeret i sloganet ’Information wants to be free’ var den dominerende i internettets barndom og op til de afsløringer af NSA’s omfattende overvågning, som Edward Snowden fremlagde i 2013.
Her blev det afsløret, at regeringen, militæret og efterretningstjenesterne ikke havde forladt scenen, da internettet blev privatiseret. De havde tværtimod udnyttet, at næsten hele befolkningen rykkede ind på internettet, til at realisere de ideer, som havde motiveret det oprindelige arbejde med ARPANET. Forskellen var blot, at mens ambitionen i 1960’erne var at levere overvågning og forudsigelser på samfundsniveau, tillod de nye datamængder at lave overvågning, der var målrettet mod det enkelte individ.
Disse datamængder var opstået på grund af de gigantiske firmaer, der var vokset frem siden internettets barndom. Den første tech-boble i 1990’erne var strandet på, at der ikke var nogen virksomheder, som kunne levere en troværdig model til at tjene penge på nettet.
Men med Google i spidsen lancerede en række nye firmaer i løbet af 00’erne en forretningsmodel, der byggede på at maksimere internettets overvågningspotentiale ved at indsamle så mange data som muligt om den enkelte, som kunne kapitaliseres ved at sælge annoncer, der nu kunne målrettes og skræddersyes på et niveau, der havde været utænkeligt før den digitale revolution. Metoden til at opnå disse profitable overvågningsdata var at tilbyde en række gratis services af høj kvalitet – hos Google først med søgemaskinen, men hurtigt udbygget med e-mail, korttjeneste og andet. Kernen i deres forretningsmodel er dog registrering, overvågning og forudsigelse af adfærd.
Google har ifølge Levine, ligesom Facebook, Amazon og andre techgiganter arbejdet sammen med Pentagon og efterretningstjenesterne på en lang række projekter – et samarbejde, der også er fortsat efter Snowdens afsløringer.
Deres primære bidrag til den statslige overvågning af individerne er dog i konstruktionen af det kommercielle internet som en overvågningsmaskine, der registrerer og gemmer ekstreme mængder data om den enkelte. Ved at knytte denne registrering sammen med frivillige bidrag fra forbrugerne via gratis tjenester kan de samle langt mere intime data, end nogen statslig efterretningstjeneste har haft adgang til tidligere i historien. Og når først denne data er samlet, er det kun et spørgsmål om vilje og ressourcer for regeringsagenturer til at få fat i dem – hvad enten techgiganterne vil samarbejde eller ej.
Tor og det tekniske fix
Mens Yasha Levines kritiske historie om internettets opkomst vil vække genklang blandt mange kritikere af overvågningssamfundet, er hans kritik af nogle af privacy-bevægelsens frontløbere mere kontroversiel.
Her er han især kritisk over Tor-netværket og Edward Snowden, som er en af teknologiens mest prominente anbefalere. Tor, der står for The Onion Router, er en teknologi, der ifølge designerne tillader fuldstændigt anonymitet over for efterretningstjenester og andre, der forsøger at følge din færden på nettet.
Levines kritik af Tor handler om, at organisationen fra starten har været finansieret af penge fra et CIA-tilknyttet agentur, der bl.a. driver Radio Free Europe. Uden at dokumentere egentlige sikkerhedsbrister i Tors protokol får det Levine til at betvivle, hvor effektivt Tor er over for statens kodebrydningsværktøjer, og han mener, at det giver aktivister en falsk følelse af tryghed.
På det bredere niveau kritiserer bogen kredsen omkring Tor-netværket, herunder Snowden, for at tro for meget på tekniske løsninger af, hvad der ifølge Levine er et grundlæggende politisk problem, der derfor ikke kan løses uden politisk regulering.
Yasha Levine: ’Surveillance Valley’. 384 sider. 16,99 dollar. Public Affairs
