Læsetid: 4 min.

Jobs bog genfortalt som markedskritik

Filosoffen Christoph Türcke har genskrevet Jobs Bog som en fortælling om ækvivalens. Det er spændende læsning, men forbindelsen til hans afsluttende kritik af markedet bliver aldrig helt klar
14. april 2018

Hvorfor lider Job? Det Gamle Testamente er fyldt med historier om retfærdig lidelse, hvor Gud straffer synderne og skåner de fromme. Men Jobs Bog er en af de mere kryptiske fortællinger i Bibelen: Selv om Job er god og gudfrygtig, må han gennemgå forfærdelige lidelser.

På tysk er ’jobsbudskab’ (Hiobsbotschaft) et fast udtryk for dårlige nyheder, der kommer ud af det blå, hvilket filosoffen og religionskritikeren Christoph Türcke gør opmærksom på i sin nye bog, Umsonst leiden. Titlen betyder ’at lide omsonst’ eller ’for ingenting’, og heri påtager Türcke sig den opgave at løse mysteriet om Job.

Job er et rigt og fromt menneske, og Gud udpeger ham derfor for Satan som den bedste af sine tjenere. Men Satan spørger retorisk, om Job da er gudfrygtig ’for ingenting’? Er det ikke klart, han adlyder Gud, når han er velsignet med et så bekvemt liv? Og det er ifølge Türcke her, nøglen til fortællingen skal findes: Jobs Bog stiller spørgsmålet om ækvivalens. Den spørger til, om der er balance mellem handling og belønning, om godt besvares med godt, og ondt med ondt.

Alternativ læsning

For at sætte Jobs fromhed på prøve, tillader Gud Satan at fratage ham alt, hvad han ejer. Hans kvæg og alle hans ti børn bliver slået ihjel, men Job er ikke rystet i sin tro. For anden gang fremturer Gud, og for anden gang udfordrer Satan ham: Er det ikke nemt for Job at forblive from, når han stadig har sit gode helbred? Satan får nu lov til at ramme Job med byldepest, hvorefter Job tager fat på sin klagesang, der udgør fortællingens lange, lyriske mellemstykke. Til slut svarer Herren ham og får ham til at vende tilbage til troen, hvorefter han som belønning får sit gamle liv tilbage.

Men her præsenterer Türcke en stærkt spekulativ, alternativ læsning: Oprindelig fulgte Job-fortællingen en klassisk eventyrstruktur, hvor samme situation gentages ikke to, men tre gange. Job har gennemgået en tredje prøvelse, der er blevet skrevet ud til fordel for klagesangen, fordi den teologisk set var for radikal. Den eneste logiske fortsættelse på historien, hævder Türcke, er, at Job selv i sin sygdom bevarer sin tro, og Satan siger til Gud: »Stræk din hånd ud, og rør hans øjne, så det, vi har talt om, bliver åbenbaret for ham.« Den rasende Gud svarer ved at forvise Satan fra himlen, idet han indser, at Job i dette tilfælde vil bukke under.

Hvis Job fik indblik i det meningsløse spil, der er årsagen til hans ulykke, ville han ikke kunne bevare sin tro. I stedet for en god og retfærdig monoteistisk Gud ville han se en lunefuld naturgud, der driver gæk med hans liv til intet formål. Hans jordiske lidelser ville ikke have nogen ækvivalent i den himmelske orden.

For Türcke er det ikke en rent akademisk eller teologisk diskussion. Hans ærinde er samfundskritisk, og skyggeversionen af Jobs Bog repræsenterer for ham et almenmenneskeligt oprør mod en verdensforståelse, hvor alting har sin pris, og alle vil have noget for noget. Dogmet om ækvivalens udfordres af en insisteren på, at der er noget, der er gratis eller ’for ingenting’. I Türckes udlægning er Job, stillet over for den tredje prøvelse, på forhånd dømt til at fejle, og da han får sit liv tilbage, er det derfor som en foræring uden modydelse.

Det Nye Testamente?

I et noget amputeret forsøg på at trække analysen op i nutiden vender de sidste få sider af Umsonst leiden blikket mod den kapitalistiske økonomi og markedet. Her findes ækvivalensprincippet ophævet til lov: »Der findes intet bedre eksempel herpå end det tvangsmæssigt ekspanderende verdensmarked, som sætter varemærke på alle goder og handlinger og stigmatiserer alle, der modtager velgørenhed.«.

Markedet er ikke blot stedet, hvor alle individuelle kvaliteter bliver udlignet og omsat til tal. Det indeholder samtidig en indbygget tendens til sin egen udbredelse og lader intet, hverken materielle ting eller menneskelige relationer, undslippe ækvivalenslogikken. På den måde inkarnerer det en gammeltestamentlig monoteisme. Det må vi så tage forfatterens ord for, eftersom det, der skulle være bogens forkromede pointe, lires af på et par sider uden åbenlys forbindelse til det foregående.

Det virker også mærkværdigt, at han helt undlader at nævne Det Nye Testamente, hvor netop spørgsmålet om prisen for Guds nåde tematiseres med Jesus og syndsforladelsen. Er markedet så blevet mere tilgivende af den grund? Det får vi ikke noget at vide om.

Türcke skriver levende og overbevisende, og selv om hans påstand om en fortrængt fortælling, der skjuler sig mellem linjerne i den autoriserede tekst, i videnskabelig henseende kan virke lige frisk nok, lader man sig gerne rive med af hans særegne argumentation og mange interessante indskud. Beklageligvis synes den kritiske brod dog at gå tabt i den farverige fortolkning.

Christoph Türcke: Umsonst leiden. Der Schlüssel zu Hiob, Zu Klampen Verlag, 120 sider, 14,80 euro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu