Læsetid: 6 min.

Ny bog: Den digitale ufornuft underminerer den menneskelige fornuft

Milliarder af kroner er de seneste 20 år blevet brugt på undervisningsteknologier uden skyggen af evidens for, om brugerne af de nye devices bliver klogere og mere vidende af at bruge dem. Jesper Balslev leverer en veldokumenteret og tankevækkende kritik af tidens skræmmende edu-techno-hype
Milliarder af kroner er de seneste 20 år blevet brugt på undervisningsteknologier uden skyggen af evidens for, om brugerne af de nye devices bliver klogere og mere vidende af at bruge dem. Jesper Balslev leverer en veldokumenteret og tankevækkende kritik af tidens skræmmende edu-techno-hype

Nikolai Linares

21. april 2018

Uden en massiv satsning på de digitale læringsteknologier bliver vi en tabernation, og vi får ikke realiseret de lærendes potentialer. Informationssamfundet kræver flere computere i undervisningen, digitalt understøttet iværksætteri, et opgør med den traditionelle lærerrolle og livslang læring fra vugge til krukke. Ud med tavlerne, ind med skærmene. Farvel til håndskriften til fordel for fingrenes frie dans over tastaturet. Ud med bøgerne, ind med altid tilgængelige tjenester og gratis informationer via www, Google og Wikipedia.

Sådan har koret af stort set enslydende digitaliseringsivrige stemmer begrundet milliardstore offentlige investeringer i it-løsninger, pc’ere, iPads, smartboards, Etherpads etc. I årevis har politikere, forvaltningssystemer og lærdomsinstitutioner formeligt stået i kø for at finansiere den digitale implementering af vores kollektive midler.

Jeg sidder med en bombe i hånden i form af en tynd lille sort bog, bærende titlen: Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse. Den er skrevet af Jesper Balslev, der er ph.d.-studerende i videnskabsstuder og digital læring. Afhandlingen, der må siges at være godt i gang og skal afsluttes i 2019, har som mål at kortlægge politiske institutioners argumenter og belæg for at digitalisere uddannelserne. Balslev har også 10 års erfaring som medejer af et produktionsselskab med fokus på onlinevideo og tre år som selvstændig designer af diverse online-kommunikationsløsninger og sociale medier.

Med forfatterens egne ord er der ikke bare tale om, at en selverklæret eks-tech-nørd og digital frontrunner er blevet ramt af tømmermænd og skepsis; men om, at han har følt sig kaldet til at levere en fundamental kritik af samtidens særdeles kostbare, ideologisk befængte og ofte aldeles ubegrundede digitale vidtløftigheder.

Balslev fastholder samtidig, at læring kan ske på mange andre måder end den teknologiformidlede, og at det må undersøges og diskuteres, »om den måde, vi bruger data på, har nogen som helst positiv effekt på det, vi ønsker for elever i skoler og på ungdomsinstitutioner: stærke kundskaber, fantasi, virkelyst og evnen til at begå sig og trives i et demokrati«.

Ikke et eneste af de mange politiske strategipapirer fra ind- og udland, som Balslev har læst, har f.eks. stillet de langt fra banale, men vægtige og såre konkrete spørgsmål: Skal vi overhovedet bruge computere i undervisning, og skal alle fag digitaliseres? Hvorfor bliver der propaganderet for pædagogisk IKT (forkortelse for informations- og kommunikationsteknologier), som om det var svaret på alt? 

Jesper Balslev: ’Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse’

Grundig dokumentlæsning

Balslevs studie bygger på en grundig læsning af ca. 125 policy papers fra 1985-2015. Der er både tale om udgivelser fra World Economic Forum, OECD, EU og UNESCO og om danske statements fra diverse regeringer, ministerier, udvalg, arbejdsgrupper, hvidbøger, udtalelser fra Kommunernes Landsforening m.fl. Der er tale om mange forskellige stemmer, der alle synes at være enige om, at uddannelsessystemet primært skal gavne samfundsøkonomien og konkurrenceevnen. Men som Balslev minder os om: »Det lyder selvindlysende i dag, men har ikke altid været uddannelses hovedformål.«

Det er spændende at følge Balslev ind i en verden, som de færreste kender til eller hører noget fra. Ledende analytikere fra OECD (2015) har f.eks. fundet ud af, at »studerende, der ofte bruger computere, klarer sig dårligere end elever, der bruger computere i mindre grad«. Dertil kommer, at »digitale læringsmidler ikke lukker hullet mellem de svageste og de dygtigste; tværtimod klarer børn af ressourcesvage forældre sig relativt dårligere, hvis de får stillet en computer til rådighed i skolen, end hvis de ikke gør det«.

Således synes den digitale entusiasme at være blevet en kende afkølet. Visse reservationer og en klædelig eftertænksomhed breder sig, f.eks. har man fået øje på det ikke just overraskende forhold, at computere i stort omfang bruges til at spille på, muntre sig på YouTube – og som undervisningsforstyrrende sociale medier. Meget forskning viser også, at al for meget skærmtid kan være kontraproduktiv og koncentrationsødelæggende.

Men sør’me om så ikke uddannelsesdirektør Andreas Schleicher i forordet til 2015-rapporten skriver: »Vi er nødsaget til at få dette til at virke for at udstyre undervisere med læringsmiljøer, der understøtter det 21. århundredes didaktik, og børn med de 21. århundredes færdigheder (21st century skills), de behøver for at opnå succes af i morgen.«

Så selv om investeringerne er ineffektive og ofte burde opgives, så bliver konklusionen helt modsat, at vi skal have det, der ikke virker, til at virke, for ellers kommer vores børn ikke til at kunne klare sig i fremtiden.

På den måde kommer den selvlovprisende techno-ideologi til at brede sig stik imod bedre vidende. Balslev går videre ind i forskningsverdenen og trækker bl.a. amerikaneren Larry Cuban frem. I en bog med en meget sigende titel: Oversold and Underused (2001) fremfører han, »›at der ingen betydelig evidens er for, at studerende øger deres akademiske præstation som resultat af anvendelse af IKT«.

Kropsfænomenologi og Kant – to forskellige kritikker

Sidst i bogen skriver Balslev, at han har ønsket at »sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for et så totalitært digitalt projekt, som det er konsekvent at integrere IKT i hele skolevæsenet i forventning om et forholdsvis usikkert potentiale«. Men det er også tydeligt, at den lille sorte bog er ladet med to større ambitioner, der ikke bliver helt forløst.

For det første fremfører Balslev, at mennesket er afhængig af sin biologiske hjerne, og at det også lærer via kroppen. Han mener f.eks., at der er biologiske grænser for menneskets evne til at multitaske, og at hjernen er sårbar over for manipulation. I stedet for udelukkende at nøjes med at agere på glatte, immaterielle og tegnbårne kommunikationsmotorveje er det vigtigt at huske, at mennesket også blive ægget af »modstand, friktion og muligheden for at differentiere sig socialt«.

Men det lykkes aldrig helt for forfatteren at udfolde disse antropologiske og kropsfænomenologiske sammenhænge. Forstår Balslev menneskekroppen og den plastiske hjerne som de mest centrale kritiske ståsteder for en kritik af den digitale ideologi og ufornuft? Er det menneskets biologi, der fundamentalt må og skal sige nej til de teknologiske fix og den ureflekterede følgagtighed?

For det andet er Balslev dybt inspireret af den tyske filosof Immanuel Kant og forestillingen om, at mennesket har »kimen i sig og pligten til at blive et fornuftigt, selvbestemmende væsen«. Den kritiske tænkning og evnen til ved hjælp af den refleksive dømmekraft at begribe verden udmærker mennesket – både ifølge Balslev og hans hjemmelsmand Kant. Men den digitale fornufts missionærer kan ikke nøjes med smagfulde hymner fra Oplysningstiden og ønsker at erstatte menneskets skrøbelige fornuftsindsats med langt mere stabile, tilregnelige og teknologisk indhøstede størrelser. Balslevs lakoniske og lamenterende ord lyder: »Menneskets rolle er at afgive data til en mere objektiv bevidsthed, der aldrig er udkørt, forudindtaget eller i sine følelser vold, og som i sidste ende kan vide mere om vores behov og handle bedre på dem end os selv.«

Men ifølge Balslev går det ikke an at overlade samfundsudviklingen til fornuftserstattende og menneskeoverflødiggørende teknologier. Snarere bør vi gøre som Kant og træne os i at identificere de underliggende strukturer under de fluktuerende fremtrædelsesformer.

Dertil kommer, at vi »bliver nødt til at opruste på læsningen af de epistemologiske klassikere, så de studerende bliver endnu bedre til at forholde sig rationelt og systematisk til viden, nu hvor den manifesterer sig i så mange former«. Men at læse videnskabsteoretiske hovedværker og at træne sin fornuft uden en andens ledelse synes umiddelbart at lægge op til et helt andet kritikbegreb end det biologisk funderede. Kant var heller ikke meget for at fundere fornuftens autonomi i de kropslige rørelser. Spørgsmålet til Balslev bliver derfor: Hvordan få kroppens og fornuftens kritikker af det digitalt-teknologiske uføre til at hænge bedre sammen?

Jesper Balslev: ’Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse’. 143 sider. 144 kr. Hogrefe Psykologisk Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Bahnsen
  • Claus Gårde Henriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jørn Andersen
  • Jakob Trägårdh
  • Bo Klindt Poulsen
  • Bettina Jensen
  • ulrik mortensen
  • Grethe Preisler
Steen Bahnsen, Claus Gårde Henriksen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Jakob Trägårdh, Bo Klindt Poulsen , Bettina Jensen, ulrik mortensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Endnu en nødvendig understregning af hvor komplet vanvittigt og tankeløst vi begår os med den omsiggribende IT-idioti.

Steen Bahnsen, Egon Stich, Anne Mette Jørgensen, Anne Lintrup, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
mike twardale

Meget it er indkøbt uden opkvalificering af lærene. Værsgo' her er ipads og digital whiteboards, god fornøjelse. Så er det klart, at der ikke er gevinster... Og mit subjektive indtryk er, at de fleste lærere ikke er it-kyndige. Selv på universitetet, har jeg hørt om problemer med email og vedhæftninger.

Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er en hel massiv frakobling af det vi faktisk ved gavner udviklingen af det hele menneske; at lege med fantasien fysisk og mentalt ved at indlejre den kropsligt.

Fx at ønske at lære at skrive og tegne smukt og æstetisk, at bygge en hule til at gemme sig i for de omgivende krav sammen med sine venner, at have bevægelsesfrihed og elektronisk frihed fra konstante krav om tilstedeværelse på diverse sociale medier.

Vi starter ALT for tidligt med at give børn uhindret og ukritisk adgang til det ene elektroniske vidunderland efter det andet, hvorefter vi undres når de bliver mobbede eller asociale eller ensomme.

Vuggestuebørn skal sgu ikke spises af med en Ipad fremfor samvær med andre børn og voksne, men det bliver de nemt når den digitale barnepasser skal være stedfortræder for varme relationer.

Karsten Aaen, Steen Bahnsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Hvor er børns evne til at lege sanglege, selv arrangere rundbold, lege skjul, hinke?
Jeg ser det aldrig. Jo, de kan bruge redskaberne på en legeplads, de kan gå til fodbold, når der er en træner.
Meget få voksne jeg kender er i stand til at læse en bog, og jeg er selv under genoptræning.
Vi bliver bedraget og vi bedrager hinanden.
Bare det at jeg sidder her og skriver er jo fattigt.
Med It, intet postvæsen og cpr, der hackes er det en meget utryg og kold verden vi overlader til børn og oldebørn.
Jeg har før haft en pæn håndskrift . Nu er den grim.
Det fatale er, at vi mere end før ikke taler sammen,og telefonen er ikke til at tale i, men sende sms på. Vi er nemlig ikke forpligtet, for der er jo svarer på.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steen Bahnsen og Egon Stich anbefalede denne kommentar