Læsetid: 6 min.

Myten om mandigheden er destruktiv for begge køn

Moderne mænd ligger under for en myte om mandighed, der oprindeligt havde til formål at undertrykke kvinder. Det mener den franske filosof Olivia Gazalé, der har skrevet bogen ’Le mythe de la virilité’. Kun ved at genopdage maskulinitetens mange facetter kan hierarkiet mellem kønnene ophøre, siger hun
Moderne mænd ligger under for en myte om mandighed, der oprindeligt havde til formål at undertrykke kvinder. Det mener den franske filosof Olivia Gazalé, der har skrevet bogen ’Le mythe de la virilité’. Kun ved at genopdage maskulinitetens mange facetter kan hierarkiet mellem kønnene ophøre, siger hun

Ditte Ahlgren

12. maj 2018

Mandigheden er faldet i sin egen fælde.

Ideen om, hvad der er mandigt, fører nemlig ikke længere kun til et undertrykkende hierarki mellem mænd og kvinder, men også mellem nutidens ’vindermænd’ og ’tabermænd’.

Det mener franske Olivia Gazalé, der er aktuel med bogen Le mythe de la virilité.

»Med skabelsen af myten om den mandlige overlegenhed opstod grundlaget for den sociale, politiske, religiøse og økonomiske og seksuelle orden,« siger den 53-årige filosof, der til daglig underviser i politisk filosofi på Institut d’études politiques de Paris.

»Men mænd har længe været totalt indespærrede på grund af en snæver definition af mandighed.«

Siden 1997 har Olivia Gazalé forsøgt at bringe den moderne filosofiske og sociologiske tænkning ud af universitet og ind i de franske stuer. Som medstifter af oplysningskonceptet Les Mardis de la philo (tirsdagsfilosofi) har hun arrangeret ugentlige filosofiaftener i Paris for at give et bredere publikum muligheden for at få et indblik de aktuelle filosofiske tendenser, der rører sig.

Le mythe de la virilité udkom i oktober sidste år, og siden har Olivia Gazalé været en aktiv stemme i den franske #MeToo-debat, #balanceTonPorc og i gennemsnit givet to-tre interviews om ugen til printmedier, radio og tv.

Til hendes store overraskelse har også den katolske presse – for eksempel La Croix, Pèlerin Magazine, Radio Notre Dame – vist stor interesse for bogens budskab om, at de udbredte kønsforestillinger undertrykker mænd i lige så høj grad som kvinder.

Græd ikke

Som forfatter og filosof Simone de Beauvoir formulerede det, »er man ikke født kvinde, men udvikler sig til en«.

Noget tilsvarende gælder for mænd, mener Olivia Gazalé. Mænd kan ifølge hende betragtes som en slags »undertrykte undertrykkere«.

For at udvikle sig til en mand skal man historisk set udvise styrke, kunne kæmpe, erobre og på samme tid være diskriminerende mod andre mænd. Og at være en maskulin mand handler i dag stadig om indoptagelsen af en række normer og foreskrevne standarder.

Derfor kalder Olivia Gazalé det at »blive en mand« en ekstremt undertrykkende proces, ligesom hun kalder »mandighedens pligt« for en byrde. Hun peger på, hvordan det 19. århundredes voldelige, disciplinære »piskepædagogiske« opdragelse i Frankrig mest af alt mindede om »en lang og brutal militærtjeneste«.

»Det er ikke naturligt at skulle være magtfuld, sejrrig, modig og undertrykke følelser. En ’rigtig’ mand bør aldrig græde eller frygte noget som helst. Det er disse dyder, som drenge opdrages efter,« siger hun.

Og ikke nok med at nutidens herskende machodiskurs og forestillinger om den mandlige virilitet, har ført til et diskriminerende hierarki mellem kønnene – den fører ifølge Olivia Gazalé også til diskrimination af minoriteter: »den fremmede, pæderasten, den indfødte, de sorte, jøderne eller araberne.«

På samme måde stammer homofobien fra »kvindfobien«, da det feminine køn degraderes, og kvindagtighed ses ned på igennem forestillingen om den mandlige virilitet.

For nogle mænd er konsekvensen selvmord, depression, misbrug, risikofyldt adfærd og kriminalitet.

»Alt sammen symptomer på en maskulin utryghed. Mandlig uro er en massiv og smertefuld realitet.«

Kvindernes skyld

I den græsk-romerske oldtid blev myten om den mandlige overlegenhed konceptualiseret og teoretiseret i alle livets discipliner: Mytologien, teologien, filosofien, biologien og lovgivningen underkendte og »tæmmede« kvinder, mener Olivia Gazalé.

I den græske mytologi finder man således en række faretruende kvindefigurer, der skal overvåges og kontrolleres. Ifølge sagnet var Pandora – den første kvinde skabt af guderne – et bedårende væsen, men guden Hermes indgød hende ifølge digteren Hesiod »løgne, forførende ord og tyvagtige vaner« og åbnede dermed Pandoras æske og lukkede alverdens ondskab, ulykker og plager ud.

I Homers digte Iliaden og Odysseen er det den unge kvindefigur Helenas skønhed, der fører til krigen mellem kong Menelaos af Sparta og prins Paris af Troja.

»Disse figurer varsler den kvindelige skyld, som Evafiguren senere kommer til at repræsentere i den bibelske fortælling. De græske filosoffer, især Aristoteles, gik så langt som til at udvikle en teori om kvindernes underlegenhed gennem deres manglende ret til at deltage i hæderlige aktiviteter såsom politik, krig og filosofi,« siger Olivia Gazalé.

Den antikke medicinske videnskab opererede ligeledes med et »hierarki af væsker«, der retfærdiggjorde, at kvindekroppen skulle være tilgængelig for mænd, som havde ret til at tage ejerskab over den. Mandens sæd blev anset som mere værdifuld end brystmælk, og kvindens menstruation blev betragtet som et svaghedstegn.

Når så mange kvinder i dag har været tavse om (seksuelle) krænkelser, hænger det ifølge Olivia Gazalé sammen med, at kvindefiguren siden antikken er blevet portrætteret som den skyldige part. Kvinder er gennem historien blevet givet skylden for mænds ugerninger – deres »skyldige kroppe« har talt på vegne af dem.

»I antikken blev kvinden ’naturligt’ bestemt til at skulle underkaste sig manden, fordi hun var underkastet sin egen krop. Manden, derimod, ofrede sit blod i krig – han var altså ’naturligt’ bestemt til at regere og bestemme.«

»Ved at kultivere en smag for vold og heroisk død blev manden altså på den anden side dømt til at undertrykke sine følelser, frygte at være hjælpeløs og hade kvindagtighed«, siger Olivia Gazalé.

Alt er ikke ved det gamle

Ifølge Olivia Gazalé var det romerne, som forvandlede det mandlige kønsorgan til et magtsymbol, der ud over at stadfæste en overlegenhed også signalerede svaghed gennem den dysfunktionelle erektion. Magten afhang således af den erigerede penis – mænd skulle konstant bevise deres værd.

For nylig bragte det franske satiremagasin Charlie Hebdo en karikaturtegning på forsiden af den sexanklagede schweiziske filosof og Oxfordprofessor Tariq Ramadan med hånden om sit erigerede lem, der var på størrelse med resten af hans krop.

En tegning, der ifølge Olivia Gazalé illustrerer, hvordan fallossymbolet – betegnelsen for det erigerede mandlige kønsorgan – stadig i dag er en central del af forestillingen om mandighed.

Men heldigvis er alt ikke ved det gamle, påpeger Olivia Gazalé. Kvindefrigørelsen og den moderne transformation af familielivet kan nemlig være enden på en forfejlet forestilling om den mandlige virilitet og begyndelsen på »skabelsen af en række nye maskuliniteter«. 

Olivia Gazalé nævner forældremyndigheden som er et af de områder, hvor mænds »overherredømme er blevet radikalt udfordret af kvinder«. Muligheden for skilsmisse og familiemodeller med eneforældre og delefamilier er ligesom #MeToo-debatten et vigtigt skridt på vejen mod lighed:

»#MeToo er enden på flere årtusinders seksuel vold, offerskam, straffrihed for overtrædelser og tavshedskultur.«

Men mændene er desværre ikke kommet lige så langt i deres frigørelsesproces, når det kommer til at gøre op med de undertrykkende strukturer, som de ubevidst selv er med til at fastholde og forstærke, mener Olivia Gazalé.

Opgøret med det traditionelle mandighedsbegreb er en langstrakt proces, og den er ikke ensbetydende med, at »alle mænd og maskuliniteten er i krise«, siger Olivia Gazalé.

Diskussionen om, hvad maskulinitet vil sige i dag, har faktisk potentialet til at være frigørende for rigtig mange mænd:

»Heldigvis har mange mænd de seneste årtier frigjort sig fra denne stereotyp og skabt nye måder at være mand på, men de burde gå endnu længere for at frigøre sig selv,« understreger Olivia Gazalé.

Hun mener, at flere mænd burde deltage i #MeToo-debatterne i stedet for at forholde sig tavse – og generelt være bedre til at italesætte de udfordringer, som de står overfor.

»Men jeg er glad for, at flere mænd kalder sig for feminister eller går ind for ligestilling. De deltager i feministiske marcher, de strikker pussyhats for at udvise solidaritet og støtte til kvinder. I Frankrig har filmskaberen Michel Hazanavicius og redaktøren Raphaël Glücksman for nylig underskrevet en støtteerklæring i avisen Le Monde under titlen ’WeToo’. Det er et meget opmuntrende signal at sende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristin Marie Lassen
  • Mette Poulsen
  • Niels P Sønderskov
  • ingemaje lange
  • Steffen Gliese
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
Kristin Marie Lassen, Mette Poulsen, Niels P Sønderskov, ingemaje lange, Steffen Gliese, Katrine Damm, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Ingemann Pedersen

Tænk sig at penis i #2018 stadig er et symbol på maskulinitet.
Vil barbariet da ingen ende tage!?

Lars Steffensen

Mandighed, skal her forstås som kompetence, konkurrence og ulighed. Så mænd skal helst holde sig fra at søge at opnå færdigheder og kompetencer, prøve dem af i konkurrence med andre og ende med ulige resultater. For kompetencer er jo "undertrykkende". Vi kan jo ikke alle have samme kompetencer.

Det er et glimrende konstrueret synspunkt, som sikrer at man aldrig nogenside vil slippe op for ting at kritisere eller føle sig understrykt over.

Bettina Jensen

Menneskeligheden er mangfoldig og kompleks; den er så at sige foranderlig figur på bevægelig og ukendt grund. I sagens natur - ikke dens kultur - kønsstereotypierne, de være sig det ene, andet, tredje, fjerde og femte, være konstruktioner mere end de er naturgivne.

Jens Jensen

Sorry... Jeg var for hurtig, der skulle have stået:

Myten om at der IKKE er mandighed, er destruktiv for begge køn.

John Østergaard Madsen

Menneskeheden er mangfoldig og kompleks; at den tager udgangspunkt i at vi er hanner og hunner (og at nogle ligger et sted imellem), er ikke nogen modsætning til dette.

Steffen Gliese

Lars Steffensen, hvad i alverden har kompetence med konkurrence og ulighed at gøre?! Ikke en hujende fis.

David Joelsen, Hanne Ribens og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg kæmper om penge og magt med andre mænd, hvis nogen af dem lader sig overtale til at strække våben på grund af dette, skal de være velkomne til at betale ved kasse et.

Steffen Gliese

Nej, Henrik Brøndum, du kæmper med dig selv om at blive stadig bedre til de unikke færdigheder, du har udviklet. Hvad skulle du dog kæmpe med andre om?

David Joelsen, Hanne Ribens, Ole Frank og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

Der er forskel på hvor dyb ulighed forskelle i kompetencer fører til. Men det fører jo i princippet altid til ulighed i evner. Hvilket jo ofte medfører ulighed i magt eller indflydelse.

Man kan være ekstremt skeptisk ift. potentialet for magtmisbrug, men det er skidt ide at udnævne kompetence til at være problemet. Det er jo på mange måder som at save i den gren vi alle sidder på.

Olivia Gazalé kommer med et indspark, som har været nødvendigt siden 70'erne.
Det er da indlysende, at for at undertrykke andre, må man undertrykke sig selv først.
Siden sidste bølge af feminismen i 70'erne har der ikke været en reel kollektiv refleksion hos mændene. Det bliver højst til nogle høhø-kommentarer og det, der er værre.
Bare følg kommentarsporene efter de få kønspolitiske artikler. De flyder over af frustrerede, rasende, uformulerede mænd. De demonstrerer i den grad, hvor stillestående og stivnet den kollektive proces er hos mændene.
Reaktionen på #MeToo har demonstreret det samme, bortset fra (trods alt) en del mænd, som har støttet initiativet på værdig vis.
Da bøsserne gik igang i 70'erne skete der noget. Det var befriende, ikke kun for bøsserne.
Selvfølgelig koster det på sjælen at undertrykke andre.

Kristin Marie Lassen, Hanne Ribens, Maria Jensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Klavs Hansen

'Moderne mænd ligger under for en myte om mandighed,...'
Undskyld, men hvad ved en fransk filosof om hvad jeg ligger under for? Men måske er jeg ikke moderne. Eller mand (der er mange muligheder for at motionere den giftige tunge her.)
Seriöst, når franske intellektuelle emanerer deres patosfyldte deklarationer virker det mere som et forsög på at markere sig selv end noget som helst andet, den intellektuelle analogi til den italienske general der udklädt i operetteuniform häver sablen og råber 'Avanti' mens han löber bagläns.
Men man skal jo naturligvis også generere noget at tale om når man nu bliver betalt som en af borgerskabets ideologiproducenter med bijob som pauseklovn.
For det er vel ikke bare den sädvanlige 'mänd er dumme, ja det er de ihvertfald, dumme dumme dumme' i ny indpakning?

Lars Steffensen

@Karen

"Bare følg kommentarsporene efter de få kønspolitiske artikler. De flyder over af frustrerede, rasende, uformulerede mænd. "

Er det ikke forholdsvis vanskeligt at afgøre hvilke kommentarer, der er fra "uformulerede mænd"?
Eller at de er frustrerede? Eller rasende?

Hanne Ribens

Lars Steffensen. Næ, det ikke så vanskeligt! Man skal bare have have lidt menneskekundskab! Så kan man mene at se uformulerede, frustrerede eller rasende folk af begge køn i de fleste debatter. Men i sandhedens tjeneste, mest i Ekstra Bladet.

Lars Steffensen

@Hanne

Jeg ville have troet at det var vanskelig at læse folks tanker og følelser på basis af få liniers text. Med mindre selvfølgelig at du med "se" mener, at du gætter i blinde og uden at kunne afgøre om dine gæt er fuldstændig i skoven.

Mads Jakobsen

Er det ikke sjov? Når kvinder og folk med kulør er gale og frustrere over samfundsforhold, så skal vi lytte & Gøre Noget. Men den blotte anklage om at hvide mænd måske er gale er nok til at affeje alt de måtte sige.

John Østergaard Madsen

@Karen Grue ... der er skam en kønspolitisk refleksion og reaktion hos mænd, mange af os gør det bare på vores egen måde, og ikke som kvinderne gør og har gjort. Og så er der også mange eksempler på ukonstruktive indlæg fra kvinderne hist og her ;)

Steffen Gliese

Det er med denne mandighed som med hierarkiet i samfundet i øvrigt: det går imod de flestes egen interesse.

Klaus Brusgaard

#Karen Grue, Frustret, tjah måske, rasende nej. Jeg kan ikke forstå mennesker der tror at vi kan sætte os ud over vor biologi og vor placering i naturen. Siden de første celler begyndte en kønbaseret formering har biologien optimeret den relative tiltrækning alene fra et molekylært egoistisk princip. Evolutionen har af selektive hensyn givet nogle arter en overbygning med regler, der alene formes af artens evne til at overleve. Vi mennesker kalder denne labile størrelse kultur. I øjeblikket med det nuværende lokale overforbrug har vi mulighed i nogen grad at forme denne overbygning men det er stædigvæk en fuldstændig plastisk konstruktion.
Det lyder som en fantastisk behagelig ide at respektere og værdsætte hinanden men for at være helt ærlig tror jeg der er rigtigt mange, der ikke finder det nødvendigt at værdsætte andre end sig selv - og som absolut ikke behøver at gøre vold på sig selv for at mishandle andre og sove godt om natten alligevel.

Bettina Jensen

"Det lyder som en fantastisk behagelig ide at respektere og værdsætte hinanden men for at være helt ærlig tror jeg der er rigtigt mange, der ikke finder det nødvendigt at værdsætte andre end sig selv - og som absolut ikke behøver at gøre vold på sig selv for at mishandle andre og sove godt om natten alligevel."

Og denne oplevelse af at gensidig omsorg ikke er nødvendig for os - og at fokus på værdsættelse af sig selv er rigeligt, er jo regulært en forstyrrelse af vore ellers medfødte, empatiske ressourcer. Apropos biologien, som nogle i denne debat åbenbart finder helt afgørende og determinerende for psykologien og den sociale kultur.

David Zennaro

Hvis vi endelig skal blive i biologien, så er vi jo primater, og som sådan karakteriseret ved samarbejde. Om det er labilt eller ej, ved jeg ikke, men det er vældig effektivt.

Når det for mænd er så hårdt at leve i dette patriarkat, så er det fordi der er så få følelser til rådighed for den maskuline mand: der er virkelig mange ting man hverken må vise eller føle, og det kræver hård socialisering at lære dette. Og det er den virkelige pris, som mænd betaler for privilegierne.