Læsetid: 3 min.

Berlin er ikke mere så fattig. Men er den stadig sexet?

Den ellers karismatiske Klaus Wowereit har skrevet en flad og selvforelsket bog om sine 13 år som overborgmester under Berlins enorme forvandling. Desværre er den så umotiveret tænkt og skrevet, at den i stedet for at pimpe hans eftermæle udstiller de forspildte chancer i Berlins normalisering og gentrificering
Gamle og nye bygningsfacader i det gentrificerede Prenzlauer Berg, der i dag præges af velbjærget monokultur.

Gamle og nye bygningsfacader i det gentrificerede Prenzlauer Berg, der i dag præges af velbjærget monokultur.

Stefan Boness

16. juni 2018

Den berlinske kliché holder hårdnakket ved, ikke mindst når snakken falder på byens nuværende overborgmester Michael Müller, der er socialdemokrat på den kedelige og teknokratiske måde. For i gode gamle dage – fra 2001 til 2014 – hed han nemlig Klaus Wowereit.

’Wowi’ var ikke bare kendt som homo, partymester, folkekær charmør og basta-politiker. Han var også manden, der gav Berlin det geniale slogan: Arm aber sexy – fattig men sexet.

Både sloganet og det klichéfyldte billede af Wowereit bed sig fast, fordi det – gensidigt forstærkende – rimede på selvopfattelsen og livsfornemmelsen i 2000’ernes Berlin. Efter den store fest og det store udsalg i 1990’erne havde byen stadig overraskende meget frirum til gøgl, festligt lave huslejer og en spirende kosmopolitisk selvforståelse, som faldt oven i det evige spørgsmål om, hvorvidt byen økonomisk nogensinde ville komme til at stå på egne ben og blive bare lidt som London og Paris.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu