Læsetid: 3 min.

Med filosoffen i blomsterhaven

I en byhave ud for Berlin drømmer filosoffen Byung-Chul Han sig langt væk fra digitalisering og selfiestænger. Hans nye bog er et lunkent forsøg på en samfundsdiagnose – men en smuk ode til jorden og dens blomsterflor
23. juni 2018

Blå anemone, vinterjasmin, erantis, troldnød, hvid forsytia, krokus, kamelia, høsttidløs og mange flere. Den koreansk-tyske filosof Byung-Chul Han har smidt bad boy-solbrillerne og læderjakken og er gået i haven. I tre år har han dyrket sin have nær Schlachtensee i Berlin og plantet blomster til alle årstider, så haven står i flor året rundt. Hans seneste bog Lob der Erde – Eine Reise in den Garten (Hyldest til jorden – En rejse ind i haven), handler om den nære kontakt til mulden og de refleksioner over livet og verden, som opstår under havearbejdet.

I bogen filosoferer Han i flæng over naturens affortryllelse i det moderne samfund, over tidens forskellige tempi, over forholdet til det, der er uden for en selv, og over lykken med mere. Og så er den oversået med citater fra romantikkens store mestre, fra Hölderlin og Novalis, og illustreret med Isabella Gressers skrøbelige blomstertegninger i østasiatisk stil. På den måde er bogen en hyldest, ikke blot i kraft af sit indhold, men også i sin gennemæstetiske og æstetiserende form.

At skåne det skønne

Vi sætter nemlig ikke pris på jorden længere, mener Han. Og idet vi har mistet romantikkens beundrende blik på vores omverden, er vi ophørt med at respektere og tage vare på den. Derfor er meningen med den forførende lille bog netop at genromantisere naturen. For som han skriver:

»Jorden fordrer, at vi skåner den, det vil sige behandler den skønt. Det at skåne er etymologisk beslægtet med det skønne. Det skønne forpligter, ja beordrer os til at skåne det. Det gælder om at omgås det skønne skånsomt

Hvis vi vil redde naturen, må vi forholde os til den som en elsker til den elskede. Vi skal genfinde plantelivets poetik.

I haven er der en forstærket fornemmelse af det sanselige og taktile. Planterne vender sig mod lyset og lider under kulden. Og så følger de forskellige sorter forskellige livsrytmer, hvilket ifølge Han øger indtrykket af tid. »Havens tid er den andens tid,« for planterne har hver deres ’tidsbevidsthed’, som krydser hinanden og ikke indordner sig efter menneskets tid. På den måde konfronteres mennesket med det, der står uden for mennesket selv, og tvinges til at erfare verden som noget større.

Byung-Chul Han: ’Lob der Erde – Eine Reise in den Garten’.

Enshedens svøbe

Det står i modsætning til bogens fjendebillede: digitaliseringen. Kropslighed og materialitet er fremmede for den ’veltempererede digitale verden’. Digitaliseringen menneskeliggør verden, den gør alting til et aspekt af den menneskelige bevidsthed omsat til en række af tal. Jorden forsvinder i det digitale univers, skriver Han, »vi svøber den ind i vores egen nethinde«.

Når verden bliver ligesom os selv, ender alting med at være ens, en uendelig homogen entropi. Digitaliseringen er ensheden og ligegyldigheden. Og så spænder den i øvrigt over alt fra internet til turister med selfiestænger.

Heroverfor står så jorden, der er ladet med betydning: Haven er den »genvundne virkelighed«. Til tider slår bogens tone over i det religiøse:

»Der er ingen biologisk evolution. Alting beror på en guddommelige revolution. Jeg har erfaret det. Biologien er til syvende og sidst teologi, Guds lære.«

Det skal næppe forstås som en bogstavelig afvisning af evolutionsteorien, men for Han går vejen ud af klimakrisen gennem åndelig vækkelse frem for kedelige naturvidenskabelige analyser. Han vil vise os naturens mirakel, så vi kan lære at værdsætte den.

Bør vi ikke kræve lidt mere?

Problemet med en sådan vækkelse er, at den er bundet til individet. Spørgsmålet om naturens bevarelse bliver således et personligt spørgsmål, som det er op til den enkelte at stille sig selv. Det understreges af, at Han jo netop trækker sig tilbage til sin egen lille jordlod, som han endda giver navnet Bi-Won, der (angiveligt) betyder ’hemmelig have’ på koreansk. Den foregående ejer har rejst et skilt med ordet ’drømmehave’, og det passer også udmærket, mener Han:

»Min Hemmelige Have er jo faktisk også en drømmehave, for her drømmer jeg om den kommende jord

Men skal vi virkelig sætte vores lid til en berlinsk filosof, der sidder alene i sin byhave og drømmer om en økologisk revolution? Den intellektuelle, der trækker stikket og melder sig ud af rotteræset, er både en kliché og en jammerlig form for oprør. Digitaliseringen går jo ikke væk, fordi man planter stauder. Og hvad ville man i øvrigt have vundet ved det?

Det, man bør tage med sig fra bogen, er derfor ikke dens halvkvædede samfundskritik, men de begejstrede naturbeskrivelser og den henførte beundring for floraen. Som her, Hvor Byung-Chul Han retorisk spørger: »Hvorfor har roserne torne? Smukke roser rører man jo alene af ærefrygt ikke ved.«

Byung-Chul Han: ’Lob der Erde – Eine Reise in den Garten’. 158 sider. 24 euro. Ullstein

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu