Læsetid: 8 min.

Hvordan direktøren blev neoliberalismens kulturelle ikon

I et økonomisk system, der overlader livet til abstrakte og uforudsigelige markedsbevægelser, er succesfulde direktører som Elon Musk og Mark Zuckerberg ifølge ny bog blevet ideologiske knudepunkter for håbet om, at det alligevel kan lade sig gøre at opnå kontrol over tilværelsen
I et økonomisk system, der overlader livet til abstrakte og uforudsigelige markedsbevægelser, er succesfulde direktører som Elon Musk og Mark Zuckerberg ifølge ny bog blevet ideologiske knudepunkter for håbet om, at det alligevel kan lade sig gøre at opnå kontrol over tilværelsen

Mikkel Lock Svendborg

23. juni 2018

Det er dem, der får tingene gjort.

De er målrettede, effektive, resultatorienterede og fremsynede. De er kort sagt succesfulde, og de har kontrol – både over sig selv og deres omgivelser. De står op klokken fem om morgenen for at træne til en ironman, hvor de både realiserer sig selv og samler ind til velgørenhed.

For selv om de til daglig færdes i en konkurrencepræget verden, der har lært dem at være nådesløse, når omstændighederne kræver det, har de ikke mistet deres menneskelighed. I portrætinterviews fortæller de om, hvor vigtigt det er at prioritere de nære relationer her i livet, også selv om man altid har travlt: at tage med til forældremødet på ungernes skole, at slukke mobilen og gå en tur i skoven for at koble af og lade naturens ro fylde energidepoterne. Det med at prioritere familien og nærværet i dagligdagen er noget, de lærte på den hårde måde, forstår man, dengang de kæmpede med deres første startup; dengang gik det lige lidt for hurtigt, og der blev arbejdet lidt for hårdt, og det kostede dem både et mindre sammenbrud og det første ægteskab.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Daniel Santos
  • Nils Enrum
  • Kristen Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Mikkel Espersen
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
Daniel Santos, Nils Enrum, Kristen Carsten Munk, Torben K L Jensen, Mikkel Espersen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Og så det gode spørgsmål: hvordan får vi bremset vanviddet og rullet depravationen tilbage, så vi kan få et demokratisk samfund igen?

Lillian Larsen, kjeld jensen, Søs Dalgaard Jensen, Flemming Berger, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Roselille Pedersen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Det er uden tvivl et væsentligt og interessant værk, der bliver anmeldt, og der forekommer mange synspunkter undervejs i anmeldelsen, som jeg kan være enig i, selv om det ofte får karakter af holdningsmarkeringer, uden at konteksten står klar.

Idealet for mig er også den brede og perspektiverende anmeldelse, der får karakter af en samtale med værket. Det forudsætter dog, at det står nogenlunde klart, hvad der er værkets synspunkter, og hvad der er anmelderens, og at der er en klar struktur, så det ikke får karakter af "et kludetæppe" og "løst og fast".

En central pointe i anmeldelsen er modsætningen mellem de folkeligt udbredte myter, der har rod i romantiske forestillinger, og de reelle kompetencer, som en CEO skal leve op til, for at klare sig, og som har meget at gøre med den måde, et kapitalistisk samfund fungerer på.

Selv om der også er væsentlige forskelle på virksomheder og de kompetencer, der kræves, som har kulturel karakter og bl.a. har noget at gøre med geografisk placering, men også en række af andre faktorer. Der har anmeldelsen en fin pointe ved at fremhæve det entreprenante som noget, der ofte vægtes højt i en dansk sammenhæng.

Man skal ikke have stort kendskab til f.eks. Luhmanns og Foucaults tænkning for at få en klar fornemmelse af, at det at være CEO i høj grad er på andres betingelser, og at forestillingen om den enevældige magt er en illusion.

Magten beror i høj grad på en evne til at manøvrere på en begavet måde. Der er en række roller, funktioner og spilleregler, der skal administreres på en mere end tilfredsstillende måde, og selverkendelse i form af evne til at samle et team omkring sig med kompetencer på områder, hvor CEOen står mindre stærkt, er absolut nødvendig.

Min egen erfaring fra politik er, at personer med stor viden, overblik og situationsfornemmelse ret hurtigt forlader Folketinget til fordel for en toppost som CEO inden for det offentlige eller private, mens "parfumesælgerne" og dem, der klarer sig fint på et veludviklet politisk instinkt, bliver og får politisk karriere.

Bjarne Corydon er klart en CEO type, der vel egentlig af omstændighederne blev presset frem til en toppost i dansk politik, mens Lars Løkke Rasmussen er en typisk politikertype, der med sine mange "sager" sikkert vil give CEOer i DK associationer til f.eks. det græske eller italienske erhvervsliv.

Jan Skovgaard Jensen

Siden Bill Clinton ændrede det demokratiske parti fra at være et socialdemokratisk FDR-parti til at være blot et andet republikansk parti, har verdens befolkning ventet på at se hvordan en demokratisk milliardær og donor til det demokratiske ser ud!

Sød, hippie- og overskudsagtig i forhold til homoseksuelle og andre minoriteter. Og sikker på det demokratiske parti også i fremtiden vil sikre 800-1000 militære baser placeret rundt om på kloden til at sørge for at verden forbliver kapitalistisk og skaber billig arbejdskraft og forbrugere.

morten rosendahl larsen, kjeld jensen, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar