Læsetid: 3 min.

Gaikas debutalbum er en opadgående kurve af selvsikre, elektroniske stiløvelser

Britiske Gaika behandler lydstudiet som et laboratorium, hvor han kaster sig ud i svært kontrollerbare, soniske eksperimenter. Men her lykkes det ham også at fremstille et debutalbum, der består af personlig og oprørsladet post-electronica
28. juli 2018

Det kan virke ironisk, at den britiske musiker og producer Gaika har valgt at kalde sit debutalbum BASIC VOLUME. For den lyd, som Gaika Pedro Tavares præsenterer, er langt fra lyden af en basic rhythm and blues-boy. Tværtimod kunstgøder han de mørkeste steder på jordoverfladen med sin mikstur af stilarterne grime, gotik, dancehall, trap, R&B og industriel electronica.

Egentlig er BASIC VOLUME opkaldt efter det industrifirma, som Gaikas afdøde far ejede. En naturvidenskabelig verden, som den unge Gaika i første omgang blev ført ind i. I pressemeddelelsen op til albummet fortæller han, at faderen lærte ham kemi, og at han selv efterfølgende har forsøgt at tage sin kemiske viden med sig for at aflejre den i musikken.

BASIC VOLUME virker i sig selv som et komplekst periodisk lydsystem egenhændigt udviklet og produceret af Gaika – dog med støtte fra den lige så fremadskuende sanger og synth-artist SOPHIE samt Frank Oceans faste pianist, Buddy Ross.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu