Læsetid: 3 min.

Samuel Beckett elskede ham. Nu opstår glemt fransk forfatter på dansk

Ligesom sine ensomme hovedpersoner har franske Emmanuel Bove længe været fortrængt fra hjemlandets bevidsthed. Nu genopstår forfatterskabet på dansk med en elegant lille roman om at forsøge at få fred blandt naboer fra helvede
11. august 2018

Emmanuel Bove har længe været en overset forfatter herhjemme. I Frankrig har han skiftevis været anerkendt og henvist til glemsel, mens europæiske forfattere som Samuel Beckett, Peter Handke og Stig Sæterbakken har udtrykt deres begejstring for forfatterskabet med de mange romaner om mislykkede mænd.

I Danmark er Bove ikke blevet oversat, hverken før eller efter at Gyldendal i begyndelsen af 00’erne udgav to af hans bøger. Det forsøger det lille forlag Chataigne nu at råde bod på med en oversættelse af Fornemmelsen, der oprindeligt udkom i 1935.

Romanen handler om Charles Benesteau, som i en alder af 50 år beslutter sig for at starte et nyt liv. Han forlader sin familie og et job som velrenommeret advokat og flytter i stedet ind i et af Paris’ fattigste kvarterer, hvor han vil skrive sine erindringer og forsvinde i mængden.

Kort efter flytningen bliver han opsøgt af en nabo, der vil skilles og har brug for juridisk bistand. Charles giver ham et velment råd, men i løbet af et enkelt døgn eskalerer situationen fuldstændig, og pludselig befinder han sig ikke blot midt i et familiedrama, men også i et virvar af intrigante naboer.

Midtvejskrisens forvandling

Således udvikler det, der oprindeligt lignede historien om en mand og hans midtvejskrise, sig til at være skildringen af et besynderligt lille samfund, hvor folk nærmest står i kø for at overvåge andre og forpurre hinandens planer. Rygter, blikke og løgne spreder sig i uforudsigelige mønstre og med mere eller mindre overraskende udfald. Dette skyldes ikke mindst den tvetungede portnerkone fru Bichat – intrigemageren par excellence – samt krigsenken fru Chevasse, en emsig husholderske, som er nærmest forgabt i sin soldatersøn.

Gennem hele romanen formår Bove at fastholde en ubehagelig stemning – ikke kun fordi de invaderende naboers opførsel er åbenlyst strategisk og alligevel ikke helt gennemskuelig, men også fordi karaktererne er beskrevet med præcision og et skarpt blik for klamme detaljer.

En gammel mand i opgangen har bemærkelsesværdigt »store blodårer, både på halsen og på hænderne«, en nedslidt kvinde omtales som en »ruin af et menneske« (hvilket kunne siges om næsten alle bogens personer), og om en anden gammel mand, der sidder afklædt i en stol, lyder det:

»Man kunne se hans nøgne ben, der magre, uden former, hang som tørre grene ned foran ham«!

De tynde ben får en sær tyngde, billedet er enkelt, klart og fremmedgørende – og den slags gør sig ikke kun gældende på sætningsniveau. For selv om historien på sin vis er simpel og letlæst, er romanen aldrig helt til at få hold på.

En umulig idé

For eksempel er der fra begyndelsen noget mærkeligt inkonsekvent over Charles’ projekt. Selv om han er flyttet, møder han stadig op, hver gang familien beder ham komme, og deres samtaler er stort set de samme som før. Det – kombineret med at naboerne ikke betragter ham som en af deres egne, men alligevel nægter at lade ham være i fred – får hans foretagende til at fremstå nyttesløst.

Når familien endelig forsøger at spørge ind til flytningen, insisterer han på, at det i virkeligheden er meget enkelt, og at sagen herefter ikke kræver yderligere forklaring.

Til sidst antydes det, at hans beslutning om at forlade sit gamle liv ikke kun skyldes træthed og meningstab, men at han også har haft en anelse om at noget andet og tragisk var under opsejling. Alligevel virker Charles’ beslutning ikke helt forståelig, og måske er det i virkeligheden kun her, han er alene: For godt nok bliver andre ved med at opsøge ham – i den forbindelse er særligt slutningen nærmest mareridtsagtig – men hverken de eller læseren forstår ham nogensinde til fulde.

De praktiske problemer, andres egoisme og glubske nysgerrighed står i vejen for at realisere projektet, der aldrig får lov at blive andet end en ensom og umulig idé. Det er fortvivlende, en anelse tragikomisk – og ikke mindst meget elegant udført.

Emmanuel Bove: ’Fornemmelsen’. Oversat af Anna Højgaard Andersen og Hardy Andersen. Forlaget Chataigne, 162 sider, 166 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Trond Meiring
Anker Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu