Læsetid: 3 min.

Kampen om anerkendelse har dybe rødder

Socialfilosoffen Axel Honneth præsenterer en begavet sammenlignende analyse af ideen om anerkendelse i fransk, engelsk og tysk filosofi, men forbindelsen til nutiden vakler
8. september 2018

Et samlende træk ved mange af tidens politiske bevægelser synes at være kravet om anerkendelse, ikke mindst hvad angår minoriteter, hvor det mest nærliggende eksempel er Black Lives Matter-kampagnen. Men i idehistorisk kontekst går forestillingen om anerkendelse langt tilbage og har antaget mange forskellige former gennem årene.

I sin nye bog Anerkennung – Eine europäische Ideengeschichte (Anerkendelse – en europæisk idehistorie) viser den tyske socialfilosof Axel Honneth, hvordan anerkendelsesteori har præget den europæiske opfattelse af socialitet siden Oplysningstiden.

Overordnet handler teorien om, hvordan ønsket om at blive anerkendt former subjektets møde med ’den anden’ og udgør en forudsætning for social sameksistens. Behovet for at opnå den andens anerkendelse gør os til sociale væsner, der lægger bånd på os selv for at imødekomme andre.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu