Læsetid: 6 min.

Kan Trump blive afsat – og bør man gøre det?

En amerikansk præsident kan afsættes, hvis han begår en eller flere af de handlinger, der opregnes i artikel II i USA’s forfatning. Men der er ingen, der siger, at han skal. Ny bog tager et ledigt standpunkt i debatten om ’impeachment’
Dershowitz er bedst, når han advarer de mange Trump-kritikere om, at de skal være varsomme med at ville vælte præsidenten. For det politiske klima i USA er så ophedet, at det meget vel kunne have været republikanerne, der ville vælte en Hillary Clinton på grund af hendes email-sag.

Dershowitz er bedst, når han advarer de mange Trump-kritikere om, at de skal være varsomme med at ville vælte præsidenten. For det politiske klima i USA er så ophedet, at det meget vel kunne have været republikanerne, der ville vælte en Hillary Clinton på grund af hendes email-sag.

Mandel Ngan

29. september 2018

Det har i et godt stykke tid ligget i kortene, at det på et tidspunkt kunne blive aktuelt at diskutere, hvad der kræves for at afsætte præsident Trump som USA’s præsident. Det skyldes først og fremmest den undersøgelse af Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016, som tidligere FBI-direktør og nuværende special counsel Robert Mueller på andet år er i gang med. Mueller blev som bekendt udpeget, da Trump i maj 2017 fyrede FBI’s direktør James Comey, der forestod forbundspolitiets undersøgelse af begivenhederne op til præsidentvalget.

Vi ved endnu ikke, hvad Muellers undersøgelse munder ud i. P.t. ved vi stort set kun, at Rusland blandede sig i valget, og at der var en eller anden kontakt mellem russiske statsborgere og Trumps valgkampagne. Og så ved vi, at Trump fyrede Comey, fordi han var utilfreds med FBI’s undersøgelse.

Kun Kongressen kan fjerne en siddende præsident. Det sker ved, at et flertal på to tredjedele i Senatet stemmer for et eller flere articles of impeachment (anklagepunkter), der er blevet udarbejdet og vedtaget af et simpelt flertal i Repræsentanternes Hus. Ingen amerikansk præsident er nogensinde blevet afsat. Det tætteste, vi er kommet i nyere tid, var, da Repræsentanternes Hus i 1998 vedtog articles of impeachment mod Bill Clinton. Clinton overlevede dog afstemningen i Senatet. I 1974 trådte Richard Nixon som den eneste præsident nogensinde tilbage, da det stod klart, at han formentlig ville blive afsat af Kongressen efter Watergate-afsløringerne

Der er i det seneste års tid udkommet flere amerikanske bøger om processen omkring en præsidents afsættelse – impeachment. En af de seneste er skrevet af Alan Dershowitz, der er pensioneret professor på Harvard og forsvarsadvokat. Dershowitz er bl.a. kendt fra sit succesfulde forsvar af Claus von Bulow i 1980’erne og O.J. Simpson i 1990’erne. I de senere år er det så præsident Trump, som Dershowitz kæmper en ihærdig kamp for at forsvare.

Mens mange af hans tidligere kolleger på de amerikanske eliteuniversiteter ryster på hovedet og spørger hinanden: »Hvad der dog er sket med Alan,« så er den pensionerede professor – der er erklæret demokrat – blevet en hyppig kommentator på det højreorienterede Fox News. Og nu har han så skrevet The Case Against Impeaching Trump om, hvorfor præsident Trump efter hans opfattelse ikke kan afsættes.

Det er dog reelt kun de første ca. 30 sider, der har karakter af et sammenhængende retligt argument for, hvorfor man ikke bør diskutere en afsættelse af Trump. Den resterende del er en samling kortere kommentarer og uddrag af interview om Trump, som Dershowitz har forfattet eller medvirket i. Man må imidlertid give Dershowitz, at han ikke er bleg for at indtage mindre gængse standpunkter. Der er i hvert fald flere steder, hvor han har en helt anden udlægning af den amerikanske forfatnings rammer for afsættelse af en præsident, end andre amerikanske forfatningseksperter har.

Lad os kigge på tre konkrete eksempler.

Hvad skal der til?

Det første og måske mest principielle handler om, hvad en præsident skal have foretaget sig for at kunne blive afsat. Den centrale bestemmelse i forfatningen er artikel II, der foreskriver, at en præsident kan afsættes ved domfældelse for Treason, Bribery, or other high Crimes and Misdemeanors.

Mens der ikke hersker den store tvivl om, hvad der udgør ’Treason’ (forræderi) og ’Bribery’ (bestikkelse), er det mindre klart, hvad ’other high Crimes’ og især ’Misdemeanors’ dækker over. Det centrale spørgsmål er, om det er et krav, at præsidenten har overtrådt loven, eller om det er nok, at han på anden vis har ageret på en måde som Kongressen mener, diskvalificerer den pågældende fra embedet.

I modsætning til de fleste andre forfatningseksperter mener Dershowitz, at en præsident kun kan afsættes, hvis han har begået en kriminel handling. Ifølge Dershowitz kan Trump altså kun fjernes, hvis hans gerninger – uanset hvad man politisk måtte mene om dem – har overtrådt amerikansk lovgivning.

Obstruktion af rettens gang

Det andet eksempel er Dershowitz’ påstand om, at præsident Trump ikke kunne have gjort sig skyldig i forbrydelsen obstruction of justice (at lægge hindringer i vejen for retten), da han fyrede FBI-direktøren Comey. De fleste eksperter er ellers af den opfattelse, at Trump kan ’obstructe justice’, hvis hans beslutning om at fyre Comey var begrundet i, at han ønskede at bremse hans undersøgelse af eventuelle kriminelle forhold, herunder forhold begået af folk i præsidentens egen valgstab.

Det afgørende for vurderingen skulle således være, om der lå corrupt purposes til grund for beslutningen om at fyre Comey. Men ifølge Dershowitz kan en præsident ikke gøre sig skyldig i obstruction of justice ved at udøve en beføjelse, der er tillagt præsidenten som den udøvende magt i forfatningen.

Og da forfatningen nu engang foreskriver, at præsidenten kan hyre og fyre FBI’s direktør, så mener Dershowitz, at det er underordnet, hvorfor Trump fyrede Comey. Han skriver også, at det alene er op til præsidenten at bestemme, hvem og hvad FBI skal efterforske, og at Trump derfor også kan bestemme, hvad der ikke skal efterforskes.

Samarbejdet med russerne

Det tredje sted, hvor Dershowitz’ analyse er bemærkelsesværdig, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt præsident Trump overhovedet vil kunne afsættes, hvis det kan påvises, at han selv eller hans stab havde colluded (samarbejdet) med russerne under valgkampen.

Selv om Dershowitz medgiver, at en eventuel collusion ville have været en alvorlig politisk synd, så mener han ikke, at det i sig selv er en forbrydelse efter amerikansk ret. Han anerkender, at handlinger, der eventuelt måtte være blevet begået i forbindelse med en eventuel collusion, såsom hacking af private e-mailservere, vil kunne være kriminelle handlinger, men den blotte collusion er ifølge ham ikke.

Dershowitz mener heller ikke, at det havde været en kriminel handling, hvis det måtte vise sig, at Trump-kampagnen havde videregivet oplysninger, som andre (såsom russere) måtte have tilegnet sig ved at begå kriminelle handlinger og senere givet videre. Og da Dershowitz som nævnt er af den opfattelse, at en præsident kun kan afsættes, hvis han har begået noget kriminelt, så er det altså heller ikke tilstrækkeligt til at afsætte Trump, hvis Muellers undersøgelse måtte vise, at Trump og hans valgkampagne samarbejdede med russerne inden valget i 2016.

Andre bud end Dershowitz’

At Dershowitz’ vurderinger adskiller sig fra de mere traditionelle udlægninger af den amerikanske forfatning, anerkender han selv flere steder i bogen. Alene af den grund er det nødvendigt at tage The Case Against Impeaching Trump med et gran salt. Flere af analyserne lader ganske enkelt til at være forkerte. Der er nu engang ofte en grund til, at man står alene med et synspunkt.

Det vil derfor også være uheldigt, hvis Dershowitz’ bog er den eneste bog om emnet, man læser. Et bedre bud er Laurence Tribe og Joshua Matz’ To End a Presidency: The Power of Impeachment. Tribe og Matz maner i øvrigt også til besindighed, når det gælder diskussionen om Trump’s impeachment. Et mindre omfangsrigt bud på en god indføring er Impeachment: A Handbook fra 1974 af Charles Black.

Dershowitz er bedst, når han advarer de mange Trump-kritikere om, at de skal være varsomme med at trække impeachment-kortet.

For som han korrekt skriver, så er det politiske klima i USA i dag så ophedet, og det er meget sandsynligt, at det havde været Republikanerne og ikke Demokraterne, der her halvandet år efter valget i 2016 havde krævet præsidenten afsat, hvis det ikke var Trump, men derimod Hillary Clinton, der havde vundet valget. For var der ikke noget med Clinton og nogle e-mails? Og noget med, at James Comey overskred sine beføjelser? Jo lavere barren sættes for at afsætte en præsident, des højere er risikoen for, at det næste gang er ens ’egen’ præsident, der står for tur.

En præsident kan afsættes, hvis han begår en eller flere af de handlinger, der opregnes i artikel II i forfatningen. Men der er ingen, der siger, at han skal. Det er op til Kongressen at vurdere. Det er en monumental beslutning at fjerne en præsident.

Alan Dershowitz: ’The Case Against Impeaching Trump’. 169 sider. 16,74 dollar. Hot Books

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kan Alan Dershowitz jo have ret i!

Men hvad sker der for Information! Først Francis Fukuyama så Robert Kagan og nu Alan Dershowitz! What the F. To neocons og en såkaldt liberal muslim-basher af neoconske eller nærmest bibelske proportioner. I vestens skal vi have rettigheder, i østen droner......er der ikke andre der skriver bøger?