Læsetid: 3 min.

Lad robotterne tage vores lortejob i stedet for magten – og lad dem betale vores borgerløn

Vi skal ud af vores teknologiske fatalisme og forme det digitaliserede samfund, så det tjener menneskets selvudfoldelse i et jobfattigt samfund, mener filosoffen Richard David Precht. Hans spørgsmål er bedre end svarene
Vi skal ud af vores teknologiske fatalisme og forme det digitaliserede samfund, så det tjener menneskets selvudfoldelse i et jobfattigt samfund, mener filosoffen Richard David Precht. Hans spørgsmål er bedre end svarene

Morten Stricker

15. september 2018

Tænk at være »jæger om morgenen, fisker om eftermiddagen, kvægavler om aftenen, og kritiker efter aftensmaden«.

Den tyske talkshowtænker Richard David Precht tager ikke bare ånden i den utopi alvorligt. Han har ligefrem gjort Marx-citatet om »jægere, hyrder og kritikere« til titlen på sin nyeste bog, hvor han drømmer om en verden, hvor maskinerne arbejder, og arbejderne synger.

Det vil blive muligt, når den fjerde industrielle revolutions digitalisering og robotisering om føje år vil have opløst hele fagområder og afløst millioner af job med software. Men hvorfor beklage denne permanente produktivitetsstigning, hvis den kan sikre alle menneskers eksistens med borgerløn?

»Tvangen til monotont og demoraliserende arbejde falder bort. Dermed er det materielle grundlag skabt for en samfundsutopi, der begriber mennesket som et frit individ,« skriver Precht.

Det lyder som en flyer fra en borgerlønsforening, men i virkeligheden er det en temmelig stor filosofisk udfordring.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Leo Nygaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
Leo Nygaard, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

" ... hvis vi blot fortsatte den nuværende digitalisering med stadig flere clickworkers i en stadig større gig economy, så ville vores socialsystemer snart bryder sammen, hævder han.
I samfundsøkonomier, hvor skattebefriede computere, robotter, datasammenknytning og finanstransaktioner bærer væksten, skal de derfor også pålægges saftige skatter. Precht forbliver dermed i den eksisterende økonomiske logik med borgerløn plus markedsøkonomi – end ikke i den digitale revolution ser Marx ud til at få ret i tesen om, at kapitalismen vil kannibalisere sig selv ihjel."

Sandt nok, men når borgerne gør krav på et overskud af en produktion, de ikke har nogen privat andel i - til udbetaling som borgerløn - så er vi vel ovre i noget der kunne ligene overtagelse af produktionsmidlerne, altså opfyldelsen af det tilbageværende krav i det Kommunistiske Manifest.

Jens Thaarup Nyberg

Bortset fra det, går Marx´s tese vel også mere på konkurrencen mellem de forskellige kapitaler, som jo vitterligt kannibaliserer på hinanden gennem konkurrencen om markedet.

Jørgen Clausen

Hvad kommer der til at ske den dag, lad os sige 70% af arbejdsstyrken og dermed menneskeligheden, bliver gjort overflødige af kunstig intelligens og robotter? Og det samtidig med, at ressourceforbruget og klimaet på planeten jorden ikke kan bære en voksende befolkning på op mod 11 milliarder mennesker om nogle årtier? Allerede i dag kræver en livstil som den vi fører i bl.a. Danmark med 5.600.000 sjæle omkring 3,6 planeter jorden.

Svaret bliver spændende at følge de de kommende årtier.

Jan Skovgaard Jensen

Hvorfor ikke lade robotter tage de højt uddannedes jobs. Konsulenters, journalisters og forskeres. Så kan de, i stedet for at gå hen på jobbet og blive set af deres kolleger, gå hjemme og berolige sig selv med hvad lægen har på hylden af medicin.

Jørgen Clausen, mennesker er ikke overflødige, fordi de ikke efterspørges på et arbejdsmarked, hvor de hjælper nogle rigmænd med at skovle penge op i disses lommer. Og i et demokrati er borgerværd først og fremmest knyttet til indsats i civilsamfundet, kulturen og politikken. Det vil der heldigvis endelig blive mulighed for, at alle kan i løbet af få år.

Robottiseringen er en del af væksten. Den kan bedst betale sig. Så står nogen ved siden af med hænderne i lommen, hvis de ikke deltager ved trykknapperne.
Der bliver en manko, når borgerne ikke passer til arbejdslivet og ikke tjener daglønnen, hvis de ønsker at klare sig selv.
Nåh ja, men robotterne skal også produceres - (af robotter!) og de bruger energi. Alligevel er der ubalance.
Så, hvor skal vi hen, du. Hvad gør vi her og nu, når tilstandene i vækstsamfundet bare kører uanfægtet derudaf.
Imens står det menneskelige restmateriale og skal spise, ha` tøj på kroppen og tag over hovedet. Det må samfundet gøre noget ved i konsekvensen af vanviddet.
Det gør vi så med de kendte metoder, hvor systemets tjenere presser den "overflødige" del ud i krampagtige umuligheder.
Det burde være indlysende, at ubalancen skal repareres med den individuelle, betingelsesløse tryghedssikring, kaldet : Grundeinkommen, Basic Income, Borgerløn, Basisindkomst - UBI.
Citat fra artiklen :
"Med indførelsen af en betingelsesløs grundindkomst kobles arbejdet fra tvangen til eksistenssikring."

Næste spørgsmål er så - hvordan skaffes pengene. Hvad er skatteobjekterne.
Citat : " For de fremherskende modeller har stadig beskatning af lønarbejde som den vigtigste indtægtskilde, og det er helt skævt."
Her kommer klimasituationen ind i billedet og peger på omsætningen af naturforbruget på alle måder. Det er den næste store debat.

Det er da en falliterklæring, at folk ikke ser sig i stand til at beskæftige sig selv meningsfuldt udenfor arbejdsmarkedet: den fuldkomne fremmedgørelse, for på arbejdsmarkedet har de jo også som hovedregel gjort, hvad andre forlangte af dem.

Jens Thaarup Nyberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

jeg gjorde mit bedste i 20 år, påtog mig ansvar, som rettelig var ejerens, som nu hygger sig med lystgård, lystyacht, dyre biler, mest i udlandet uden beskatning, og selskabet er blot et cvr. nummer uden aktiviteter. Jeg var forløberen for robotterne. Jeg så dog skriften på væggen og skred, og har siden gjort min egen lykke.