Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Lad robotterne tage vores lortejob i stedet for magten – og lad dem betale vores borgerløn

Vi skal ud af vores teknologiske fatalisme og forme det digitaliserede samfund, så det tjener menneskets selvudfoldelse i et jobfattigt samfund, mener filosoffen Richard David Precht. Hans spørgsmål er bedre end svarene
Vi skal ud af vores teknologiske fatalisme og forme det digitaliserede samfund, så det tjener menneskets selvudfoldelse i et jobfattigt samfund, mener filosoffen Richard David Precht. Hans spørgsmål er bedre end svarene

Morten Stricker

Moderne Tider
15. september 2018

Tænk at være »jæger om morgenen, fisker om eftermiddagen, kvægavler om aftenen, og kritiker efter aftensmaden«.

Den tyske talkshowtænker Richard David Precht tager ikke bare ånden i den utopi alvorligt. Han har ligefrem gjort Marx-citatet om »jægere, hyrder og kritikere« til titlen på sin nyeste bog, hvor han drømmer om en verden, hvor maskinerne arbejder, og arbejderne synger.

Det vil blive muligt, når den fjerde industrielle revolutions digitalisering og robotisering om føje år vil have opløst hele fagområder og afløst millioner af job med software. Men hvorfor beklage denne permanente produktivitetsstigning, hvis den kan sikre alle menneskers eksistens med borgerløn?

»Tvangen til monotont og demoraliserende arbejde falder bort. Dermed er det materielle grundlag skabt for en samfundsutopi, der begriber mennesket som et frit individ,« skriver Precht.

Det lyder som en flyer fra en borgerlønsforening, men i virkeligheden er det en temmelig stor filosofisk udfordring.

Tilsvarende frejdigt kaster Precht sig ud i den uforudsigelige digitaliserede fremtid med både dystopier, utopier og ’retropier’.

For også historisk har økonomisk-tekniske omvæltninger altid medført samfundsomvæltninger. Den første industrielle revolutions betydning for det borgerlige demokrati eller vaskemaskinens betydning for kvinders emancipation er blot to umage eksempler.

Første øvelse er at droppe vores lammende forblændelse af digitaliseringen, vores »sælsomme digitale fatalisme«. Som alternativ byder Precht læseren på »en tur rundt i utopiernes rige – med traktor, ikke med flyvemaskine«.

Til en start står Precht i samme spænding omkring arbejdsbegrebet som Marx. På den ene side gøres arbejde til essensen af menneskelig udfoldelse, men det antydes på den anden side, at det kan overvindes, når arbejde bliver til »fri gerning«.

Med indførelsen af en betingelsesløs grundindkomst kobles arbejdet fra tvangen til eksistenssikring.

I modsætning til Marx skal Precht altså ikke bruge det klasseløse, men det angstfri samfund for at skabe det totale menneske.

Filosoffen giver en ujævn og underholdende traktortur rundt i den digitale kapitalisme, hvor penge og magt koncentreres i stadig færre koncerner.

Desværre skaber disse digitale koncerner hverken udbytte for de nationale økonomier eller lokale arbejdspladser. Således har eBay i Tyskland ca. 22 milliarder kroner i årlig omsætning og 80 ansatte.

I Prechts øjne fører der i denne arbejdskoncentration og produktivitetsstigning ingen vej forbi borgerlønnen, hvor tallet 1.500 euro ryger ud af ham – formentlig for at overbyde de gængse tyske modeller.

Pligtskyldigt gennemgår han indvendingerne mod borgerløn og hævder, at finansieringen af den er peanuts sammenlignet med den psykologiske omvæltning.

For de fremherskende modeller har stadig beskatning af lønarbejde som den vigtigste indtægtskilde, og det er helt skævt. For selv hvis vi blot fortsatte den nuværende digitalisering med stadig flere clickworkers i en stadig større gig economy, så ville vores socialsystemer snart bryder sammen, hævder han.

I samfundsøkonomier, hvor skattebefriede computere, robotter, datasammenknytning og finanstransaktioner bærer væksten, skal de derfor også pålægges saftige skatter. Precht forbliver dermed i den eksisterende økonomiske logik med borgerløn plus markedsøkonomi – end ikke i den digitale revolution ser Marx ud til at få ret i tesen om, at kapitalismen vil kannibalisere sig selv ihjel.

I det eksistentielle perspektiv er Precht ude i et konservativt anliggende. At tænke digitaliseringen humanistisk betyder for ham at skabe en ikkefremmedgjort væren, hvor håndværk, ressourcer, sanseoplevelser, kropslige erfaringer, økologi og resonans bare er nogle af stikordene.

Dermed vil han også skabe humane modsvar til de sterile fantasier fra Silicon Valley, hvor ikke bare jorden og produktionsapparatet men også den menneskelige krop optimeres og underkastes den instrumentelle fornuft.

På traktorturen kloger Precht sig overfladisk i øst og vest på emner som personaliseret medicin, smart mobilitet og databeskyttelse.

Sammen med den friskfyragtige stil kan det give let kløende knopper, men man må tage hatten af for Prechts entusiastiske kamp for, at en så bred læserskare overhovedet stiller sig selv de uhyre vigtige spørgsmål om digitalisering, om det værdige liv og om økonomisk retfærdighed.

For manden har jo ret. I stedet for at være digitale lemminger burde vi i det mindste overveje, hvad pokker vi skal bruge den teknologiske udvikling til, hvis ikke til at blive mere lykkelige og frie.

Richard David Precht: ’Jäger, Hirten, Kritiker – Eine Utopie für die digitale Gesellschaft’. 227 sider. 20 euro. Goldmann Verlag

Serie

Læst udefra

Seneste artikler

  • Når viljen er fri, bliver Gud lidt mere menneskelig

    6. marts 2021
    Den italienske filosofihistoriker Tommaso Sgarro belyser i ny bog en overset debat fra det 16. århundrede mellem de to katolikker Domingo Báñez og Fransisco Suárez. Den viser, at ikke kun reformatorerne Luther og Calvin, men også katolikkerne har haft deres hyr med den frie vilje som begreb
  • Tysk filosof ser en vej ud af udbytningen, men farer vild i naturromantikken

    6. februar 2021
    Protestbevægelser som #MeToo, Black Lives Matter og Extinction Rebellion viser vejen mod en fredelig revolution i den maksimale udbytnings tidsalder, hævder den tyske filosof Eva von Redecker i en vild og naturromantisk bog, der er mere poetisk end velargumenteret
  • Vaccine kan ikke løse den demokratiske krise

    23. januar 2021
    Coronaepidemien synliggør vores samfunds patologiske socioøkonomiske tilstand, og den eneste medicin er en revitalisering af demokratiet, skriver den franske filosof Barbara Stiegler i en lille, men slagfærdig ny bog
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Thaarup Nyberg

" ... hvis vi blot fortsatte den nuværende digitalisering med stadig flere clickworkers i en stadig større gig economy, så ville vores socialsystemer snart bryder sammen, hævder han.
I samfundsøkonomier, hvor skattebefriede computere, robotter, datasammenknytning og finanstransaktioner bærer væksten, skal de derfor også pålægges saftige skatter. Precht forbliver dermed i den eksisterende økonomiske logik med borgerløn plus markedsøkonomi – end ikke i den digitale revolution ser Marx ud til at få ret i tesen om, at kapitalismen vil kannibalisere sig selv ihjel."

Sandt nok, men når borgerne gør krav på et overskud af en produktion, de ikke har nogen privat andel i - til udbetaling som borgerløn - så er vi vel ovre i noget der kunne ligene overtagelse af produktionsmidlerne, altså opfyldelsen af det tilbageværende krav i det Kommunistiske Manifest.

Jens Thaarup Nyberg

Bortset fra det, går Marx´s tese vel også mere på konkurrencen mellem de forskellige kapitaler, som jo vitterligt kannibaliserer på hinanden gennem konkurrencen om markedet.

Jørgen Clausen

Hvad kommer der til at ske den dag, lad os sige 70% af arbejdsstyrken og dermed menneskeligheden, bliver gjort overflødige af kunstig intelligens og robotter? Og det samtidig med, at ressourceforbruget og klimaet på planeten jorden ikke kan bære en voksende befolkning på op mod 11 milliarder mennesker om nogle årtier? Allerede i dag kræver en livstil som den vi fører i bl.a. Danmark med 5.600.000 sjæle omkring 3,6 planeter jorden.

Svaret bliver spændende at følge de de kommende årtier.

Hvorfor ikke lade robotter tage de højt uddannedes jobs. Konsulenters, journalisters og forskeres. Så kan de, i stedet for at gå hen på jobbet og blive set af deres kolleger, gå hjemme og berolige sig selv med hvad lægen har på hylden af medicin.

Jørgen Clausen, mennesker er ikke overflødige, fordi de ikke efterspørges på et arbejdsmarked, hvor de hjælper nogle rigmænd med at skovle penge op i disses lommer. Og i et demokrati er borgerværd først og fremmest knyttet til indsats i civilsamfundet, kulturen og politikken. Det vil der heldigvis endelig blive mulighed for, at alle kan i løbet af få år.

Det er da en falliterklæring, at folk ikke ser sig i stand til at beskæftige sig selv meningsfuldt udenfor arbejdsmarkedet: den fuldkomne fremmedgørelse, for på arbejdsmarkedet har de jo også som hovedregel gjort, hvad andre forlangte af dem.

Jens Thaarup Nyberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

jeg gjorde mit bedste i 20 år, påtog mig ansvar, som rettelig var ejerens, som nu hygger sig med lystgård, lystyacht, dyre biler, mest i udlandet uden beskatning, og selskabet er blot et cvr. nummer uden aktiviteter. Jeg var forløberen for robotterne. Jeg så dog skriften på væggen og skred, og har siden gjort min egen lykke.