Læsetid: 6 min.

Tysk professor minder os om værdien i det flertydige

Verden omkring os er fuld af mulige tolkninger, og det bør vi værdsætte og værne om. Thomas Bauer har skrevet en intens og skarp bog om hvorfor. Men han mangler blik for, at der også i en flertydig verden kan være gode grunde til at stile mod det entydige
8. september 2018

Som mennesker har vi en naturlig trang til at søge mod klare og entydige domme over det, vi møder. Det stikker dybt i vores biologi. Når noget uventet nyt dukker op i vores omgivelser, reagerer vi gerne instinktivt og entydigt på det. En hætteklædt mand, der følger efter os i et nattemørkt kvarter, eller den famøse løve på savannen, som springer ud af buskadset. Det gælder om at være hurtig og præcis i sin dom over omgivelserne, hvis vi vil sikre os selv.

Men mennesket er også mere end sin blotte natur. Som civiliserede væsener er vi ofte i stand til at træde et skridt tilbage og overveje situationen omkring det nye, der er dukket op. Vi har lænestolen at sætte os i, familien at snakke med og politikerne at diskutere med, hvis vi trænger til at afstemme vores forhold til de omgivelser, vi befinder os i. Gør vi det, erfarer vi hurtigt, at verden sjældent kan forstås entydigt. Den er snarere fuld af et mylder af mulige tolkninger og flertydighed. I den forstand er løven på savannen et højst ufuldstændigt billede på menneskets vilkår i verden.

Netop verdens flertydighed har den tyske islam- og arabistprofessor Thomas Bauer skrevet en ny, lille bog – Die Vereindeutigung der Welt – om. Bauers udgangspunkt er klart: Det flertydige er et uomgængeligt vilkår i den menneskelige tilværelse, og hans bog er et forsøg på at levere et forsvar for, at vi bør omfavne og værdsætte dette vilkår.

Det er et ambitiøst projekt, den tyske professor har kastet sig ud i. Han kommer ind over alt fra religion og politik til kunst og musik, og han forsøger fra første til sidste kapitel at trække tråde mellem de forskellige områder.

Tolerance over for det flertydige

Bogen er bygget op omkring begrebet flertydighedstolerance, der kort sagt dækker over det at være åben for, at verden grundlæggende består af fænomener, hvis mening hverken ligger fast på forhånd eller kan afgøres én gang for alle. Tænk på den kunstige intelligens’ muligheder og destruktive potentialer. Eller tænk blot på det hverdagsnære besvær med at afkode den seneste tekstbesked fra vennen eller kæresten. Man behøver ikke tænke længe, før man erfarer, at Bauer har ret, når han siger, at det flertydige er et uomgængeligt vilkår for mennesket.

Trods dette skorter det ikke på forsøg på at inddæmme, undgå og eliminere verdens flertydighed. Ifølge Bauer findes der to fundamentale måder at gribe det an på. Enten kan man påstå, at »noget kun har en eneste betydning«, eller også kan man sørge for, at »det slet ingen betydning har«. Den første position er fundamentalistens, den anden ligegyldighedens, og tilsammen udgør de modpolen til Bauers flertydighedstolerance, altså flertydighedsintolerance.

I Bauers optik lever vi i en tid, der er kendetegnet ved en lav tolerance over for det flertydige. Derfor sætter han sig for at granske flertydighedsintolerancens udtryksmåder inden for de nævnte områder – religion, politik, kunst og musik. Undervejs i sine analyser peger han så på, hvorfor denne intolerance er problematisk, men overlader det – i fin tråd med sit projekt – til læseren selv at gruble videre over sagerne. Resultatet er i flere henseender oplysende og tankevækkende, men der er også bump og mangler på undervejs.

Interessant islamanalyse

Oplysende er bogen især på det felt, hvor professoren står stærkest, nemlig han eget: islamforskningen. Bauer hæfter sig her ved en klar forskel i, hvordan Koranen blev udlagt af tidligere tiders lærte, og hvordan den bliver udlagt blandt nutidens. I dag, skriver han, mener de fleste, »at gud ikke kan tale andet end entydigt, og at ethvert koranvers følgelig kun kan have en eneste betydning«.

Omvendt forholdt det sig blandt de klassiske lærde, der var stolte af at kende til flere udlægninger af mange koranvers og afstod fra at lægge sig fast på én af disse. »De regnede fuldt ud med den mulighed, at flere udlægninger kunne være rigtige,« skriver professoren og fremhæver, at en sådan tilgang flugter bedst med det faktum, at Koranen findes overleveret i mange tekstlige varianter.

Fortidens korankyndige var således langt mere flertydighedstolerante end nutidens. Og det havde mærkbare konsekvenser for den islamiske retslære. Bauer fremhæver eksempelvis, at der i over 1.000 år før det 20. århundrede blev foretaget »stort set ikke« forekom steninger for utroskab eller henrettelser på grund af homoseksualitet. Disse barbariske afstraffelsesmetoder er nye påfund, der udgår fra en moderne, totalitær islamideologi, og faktisk blev homoseksualitet tidligere både praktiseret og tolereret i mange islamiske samfund.

Professorens forfriskende analyse viser således ikke kun, at en religion, der er tolerant over for det flertydige, er mindre tilbøjelig til at fare hårdhændet frem. Han møder – i modsætning til så mange andre samtidsdebattører – også islam på egen banehalvdel og holder religionen op på sin egen tradition.

Autenticitet og demokrati

En anden af bogens forcer er dens livtag med det moderne begreb om autenticitet. Der er ifølge Bauer gået usund sport i at dyrke det autentiske som en menneskelig egenskab. Denne egenskab dækker over, at mennesket kun er autentisk, »når det vender sit indre … ufiltreret ud mod omverdenen«.

I politikkens verden kommer det til udtryk ved, at vi efterspørger »autentiske politikere«. Politikere, der kun er sig selv og ikke ligger under for omverdenens mangetydige krav. Endvidere fører idéen om autenticitet også til politiske bevægelser, der kredser om enkeltgruppers særlige identitet, som må tilgodeses og beskyttes – hvad enten der er tale om minoritetsgrupper eller nationalistiske fraktioner.

Problemet er blot, at autenticitet, identitetspolitik og demokrati ikke går hånd i hånd. Som Bauer nok så rigtigt indvender, kan »politikere i demokratier slet ikke være autentiske«. For demokratier lever af at omfavne det flertydige og menneskers forskellighed gennem kompromisser, diplomatisk adfærd og tiltag, der sigter på at varetage helhedens interesser. Det harmonerer dårligt med politikere og fraktioner, der krænger deres entydige, ufiltrerede indre ud til omverdenen og kræver særhensyn.

Bauer leverer dermed et kærkomment forsvar for kompromisets kunst, som ellers ikke har høj status i tidens globale politiske klima, og hans autenticitetsanalyse udstyrer læseren med gode redskaber til at imødegå rabiate stemmer på både højre og venstre side af den politiske midte, der byder sig til med alt for entydige løsninger på samfundets udfordringer.

Billig kapitalismekritik

Bogen er imidlertid ikke fri for bump og mangler. Bauer glemmer at bruge energi på at overveje, hvor det kan være både berettiget og gavnligt at bestræbe sig på at opnå en høj grad af entydighed. Vores moderne, vestlige bureaukratier udgør et omfattende og godt eksempel på, at det rummer klare fordele at sigte mod entydighed i forvaltningsførelsen.

Med sine bestræbelser på at skabe klare og gennemsigtige procedurer for sit virke er bureaukratiet med til at fremme borgernes retssikkerhed. Borgerne kan nemlig nemmere forvisse sig om, hvad de kan forvente fra myndighedernes side, og de kan samtidig nemmere holde myndighederne ansvarlige for eventuelle lovbrud. Samtidig er entydighed i forvaltningsførelsen med til at sikre, at myndighederne kan handle effektivt på borgernes ønsker.

Derudover anlægger Bauer flere steder en billig og noget svulstig kapitalismekritik. Markedet og dets evige hang til at reducere alt til tal – altså til priser – ser han udelukkende som nedbrydende for flertydighedstolerancen. Dermed glemmer han, at markedet også kan være en dynamisk medspiller, eksempelvis med hensyn til at fremme banebrydende, ny musik.

Stedse mistænker man også Bauer for selv at savne blik for det flertydige, særligt når det kommer til fænomener som popkunst, fitness og kriminallitteratur, som han primært anser for at gå den forfladigende entydigheds ærinde. Men uagtet disse indvendinger er bogen værd at give sig i kast med, hvis man er på udkig efter en række tankevækkende og skarpe overvejelser om værdien ved at værne om flertydigheden i verden.

Thomas Bauer: ’Die Vereindeutigung der Welt’. 104 sider. 6 euro. Reclam Verlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu