Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Læs den før de flommenationale!

’Konfliktzonen Danmark’ er en bemærkelsesværdig essaysamling om modstridende opfattelser i konstruktionen af den danske nationalstat
Moderne Tider
6. oktober 2018

På kanten af det gamle København ligger Kastellet, hvis opgave fra sin grundlæggelse tidligt i 1600-tallet nok så meget som forsvar mod ydre fjender var at holde københavnerne i ørerne. Her anes allerede konflikten i historiesynet: på den ene side den nationale konge- og krigsmagt, der i nationalromantisk tradition ikke gerne tillægges andre motiver end ædle og pålydende; på den anden side de materielle kendsgerninger i, at Kastellets kanoner mestendels var vendt indefter.

Kastellets betydning er med andre ord konfliktzone i historieopfattelsens forstand.

I vore dage har man suppleret Kastellets historiske fortælling om nation, pligt og ære med en mindemur for faldne danske soldater i landets seneste krige i 00’erne og nu. Muren er et misfoster – en forbistring af dårlig smag og ringe håndværk i det ellers stilrene militære anlæg.

Muren er måske også misfoster i anden forstand, eftersom den i mål og mening ærer de mange for deres selvopofrelse i nationens tjeneste uden at tage stilling til formålets bonitet.

For Danmarks sag

Man kan dårligt på denne baggrund, at de døde døde i tjenesten, diskutere murens berettigelse. Kritisk tilgang til monumentets årsag og mening drager de dræbtes offer i tvivl, hvilket jo er lodret urimeligt over for hin enkeltes minde.

Ansigt til ansigt med muren nedprioriteres således kontrære ytringer. De ultimative ofre, de mindede ydede, er imidlertid det store spørgsmål, politisk såvel som historisk, og det mildt sagt tvivlsomme resultat af en i mange danskeres legitime opfattelse tvivlsom eller fatal forfejlet udenrigs- og krigspolitik.

Muren, mindestedet, monumentet monopoliserer denne ende af danmarkshistorien, der støbt i sten og beton, glas og grimme bogstaver ikke står til at ændre og ikke frembærer tvivl om ofrenes berettigelse. Mindemuren er i sandhed en konfliktzone, der som forstærket konflikt oven i købet afskærer debat om murens betimelighed som andet end skamstøtte over datidige fejlagtige beslutninger. Som et andet anlæg vedrørende nyere dansk historie: Mindelunden i Hellerup.

Modstandskampen og modstandens konkrete ofre er næppe udtryk for modstanden mod nazismen som helhed betragtet, hvilket Minelunden entydigt er gjort til. Mindelunden er nøgternt betragtet blot en side af en dramatisk og langt mere flertydig historisk periode.

’Konfliktzonen Danmark’.

Men Mindelunden har sat sig på debatten, man diskuterer ikke dens grundlæggende idé.

Apropos så rider Christian 10. til evig tid på tværs af Bredgade med retning lige mod en husmur og konkretiserer trods statuens ufrivilligt forkerte placering i byplanen kongens symbolske betydning, da fjenden var i landet. At samme Christian 20 år før forsøgte at demontere parlamentarismen – ganske vist kluntet og dilettantisk – siger rytterstatuen ikke noget om. Statuen er kun en halv eller kvart historie, men kongerøgelsen vandt.

Holger fra Ardennerne

Gads Forlag har udsendt en alsidig og flot bog med en vifte af indlæg, redigeret af Sissel Bjerrum Fossat, Rasmus Glenthøj og Lone Kølle Martinsen: Konfliktzonen Danmark. En sådan zone opstår oftest omkring en såkaldt stor fortælling eller en stor fælles fortælling, hvor en sådan opstår efter behov og af politiske årsager.

Holger Danske, Ogier le Danois, sidder i Kasematten under Kronborg parat til at rive skægget ud af bordpladen. Holger kom snarere fra Ardennerne: Ogier lardanois, eller var i legenden om slaget ved Roncesvalles måske opkaldt efter sin våbenfælle, en stor dansk hund. Fædrelandssindede politikere forlangte ikke desto mindre en kostbar gipsafstøbning af kopien af den temmelig underlødige statue sikret for Danmark. Den endte i Skjern.

Et lands, et folks saga udgøres af brydninger i historieopfattelsen, ofte – som her i landet – mellem det nationalromantiske og den radikale og/eller kildekritiske tolkning. Og så enkelt er det jo heller ikke. Men deromkring.

Sentimental historie

Det gælder om at sætte sig på historiens udlægning. For de magtambitiøse er det lige så vigtigt som at besætte medierne. Fogh Rasmussen ondulerede Besættelsen efter eget behov og i groveste forenkling af den såkaldte samarbejdspolitik, som rettelig var forhandlingspolitikken.

Dansk Folkeparti, der til stadighed har slået sig op på en autoritær ensidig og sentimental nationalopfattelse, har således skaffet sig afgørende indflydelse på landets elektroniske medier uden at lægge skjul på partiets vilje til at indføje egen tolkning af fædrelandsbegrebet. Danmarks rod er kristen og dansk i tusind år, osv. Partiets grundholdning hentes fra en fortidig nationalliberal, siden konservativ statsideologi, selve forudsætningen for at cementere en national stat i og under 1800-tallets sammenbrud af helstat og kongestat.

Det kristne spiller som anført en betydelig rolle: Danmark har rod i kristendommen, hedder det.

For en mere nøgtern betragtning og midt i en klar konfliktzone betyder det snarere, at man i det danske statssystem konstaterer kristendommen som blot en del af et vidt forgrenet rodnet. Vel at mærke med udgangspunkt egentlig ikke i kristendommen som sådan, men i en tysk prælats selvbevidst benhårde, magtorienterede udlægning af skrifterne i en ny statskupagtig kirkestruktur i Nordeuropa. De reformatoriske ideer tiltalte fyrsterne, også den danske, der med Luthers velsignelse af deres overhøjhed så deres klare interesse i reformen af gudsforvaltningen.

Det danmarksbillede, vi konkret som danskere bærer rundt – især eller udelukkende, når ens gemyt er tilbageskuende – viser sig i den brølende kronhjort ved den spejlblanke skovsø. Med andre ord: guldalderens billede af det sande land. Skønt det var lige så udpræget en konstruktion som den nationalstat, man var i fuld sving med.

’De blonde’ eller de nationale malere malede med stor fryd det danmarksbillede, vi den dag i dag ser for os, skønt det ikke eksisterede eller eksisterer eller kun i få korte glimt. Modsat stod ’de brunette’ eller europæerne, der understregede det danske landskab som en del af et større europæisk i farver, der mere realistisk skildrede nordens dystre kølighed i jordfarverne, det brune.

Disse afvigelser fra den nationale norm vakte vrede og modreplikker, ofte af yderst talentfulde malere: Kyhn, Skovgaard og ikke mindst Lundbye. Deres tradition vandt. Endnu er guldalderopfattelsen varemærke på det danske nationalterritorium med letfattelige og klare symboler som kæmpehøj, mødding ved vejen og bondegården harmonisk mellem skov og hav.

Efter politisk behov

Kampzonen opstår i ikonografisk forstand, når disse symboler anfægtes eller forstyrres af virkeligheden eller blot af andre tolkninger. Det er intet tilfælde, at det nationalistiske bud på et nyt vikingeskibsmuseum til afløsning af et modernistisk bygningsværk indebærer kravet om en bygning i vikingestil, hvad det så skal betyde.

Foreliggende samling af artikler vedrørende disse nationale konfliktzoner i Konfliktzonen Danmark understreger atter det nationales karakter af konstruktion frem for påstanden om det nationales evige uforanderlighed under Gud.

Nationalstaten lader sig ikke gøre uden dette element af bevidst til- og fravalg efter politisk behov. Hvordan skulle det også være anderledes, hvis man da ikke ligefrem som enevældens eftersnakkere mente, at Vorherre skabte fædreland og konge én gang for alle.

Det er selvsagt i dette konstruktionsarbejde, at konfliktzonerne bliver tydelige. Måske endnu mere, når konstruktionerne kommer under delvis dekonstruktion i eksempelvis nationalstatens regulering til et mere delt statssystem i Unionen.

I denne proces ser vi så – og dét er unægteligt i fuld gang – at de nationale symboler bliver yderligere betonet og det med orgelklang og salmesang.

Paradokset er det åbenbare, at nationalstaten faktisk styrkedes ved omkalfatringen til nationalstat i global sovs. En transformation, som kunsten så småt er begyndt at udstyre med nye ikoner i atter andre konfliktzoner.

Det bliver ikke mindre med årene, jævnfør Mr. Trump i Amerika.

En bemærkelsesværdig bog. Læs den før de flommenationale!

’Konfliktzonen Danmark’. Redigeret af Sissel Bjerrum Fossat, Rasmus Glenthøj og Lone Kølle Martinsen. Gads Forlag. 350 kroner. 408 sider.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her