Læsetid: 3 min.

Regnskabsbøgernes hvide overherredømme

På 1700- og 1800-tallets caribiske og amerikanske slaveplantager blev brutal vold hjulpet på vej af moderne regnskabs- og ledelsesteknikker og deres kølige kvantificering af livet. Ny bog undersøger den magt der gemmer sig i datidens svar på excelarket
27. oktober 2018

Da sumererne opfandt skriftsproget for ca. 5.200 år siden, var det hverken for at digte eller kommunikere, men for at lave lister over korn, skatter og de slaver, der for det meste udgjorde den arbejdende klasse i de tidligste landbrugsstater. Skriftsproget opstod simpelthen som en magtteknik: ved hjælp af standardiserede, abstrakte tegn banket ind stentavler kunne man overvåge, kontrollere og dominere arbejdere.

Kapitalismens opkomst knap 4.800 år senere intensiverede sammenvævningen af magt, abstraktion og standardisering: Markedets konkurrencepres forvandlede gradvist alt til varer der kunne måles og udveksles i homogene valutaenheder. Kapitalismen er abstraktionens totale sejr.

I Accounting for Slavery tilføjer historikeren Caitlin Rosenthal et vigtigt kapitel til historien om magt og abstraktioner. Hendes analyse af slaveribaseret sukker- og bomuldsproduktion i 1700-tallets Caribien og 1800-tallets amerikanske sydstater viser, at mange af de ledelses- og regnskabsteknikker, der ofte forbindes med det 20. århundredes industri, allerede var i brug på de store plantager.

I standardfortællingen om tilblivelsen af moderne ledelse spiller den amerikanske ingeniør Frederick Winslow Taylor som regel rollen som the founding father.

Mættet af frustrationer over den ineffektive udnyttelse af ressourcer i industrien udgav han i 1911 The Principles of Scientific Management, hvori han grundlagde taylorismen: et sæt af ledelsesteknikker, der i sin essens bestod i at bryde produktionsprocesser ned i deres mindstedele, udsætte dem for minutiøse og detaljerede analyser, standardisere og optimere dem for til sidst at samle dem igen i en form, der forøgede produktiviteten og dermed profitterne.

Rosenthal, der har en fortid som ledelseskonsulent hos McKinsey & Company, sætter gennem analyser af slaveplantagernes regnskabspraksisser spørgsmålstegn ved taylorismens status som et revolutionerende nybrud.

Den slaveribaserede produktion bliver normalt anset for at være tilbagestående rester fra en førmoderne verden, men ifølge Rosenthal var der tale om innovative og moderne kapitalistiske virksomheder.

Rosenthal understreger dermed, at kontinuiteten mellem slaveri og kapitalistisk modernitet er stærkere end forskellene.

For de hvide plantageejere var friheden til at trælbinde sorte en naturlig del af det allerhelligste i den kapitalistiske markedsøkonomi: den private ejendomsret. Ifølge Rosenthal skal afskaffelsen af slaveriet således forstås som et eksempel på en succesfuld markedsregulering.

Kvantificeret kontrol

Rosenthal er især optaget af de regnskabsbøger, der gradvist blev mere og mere udbredt på plantagerne. Her noterede plantageledere med jævne mellemrum produktionens omfang, produktivitetsniveau, inventarlister og andre nøgletal.

Tallene flød op gennem de komplekse organisationshierarkier til ejerne, der kunne besidde op til flere tusinde slaver fordelt på flere plantager. Dermed kunne de overvåge de forskellige dele af organisationen og effektivisere og allokere ressourcer for at sikre maksimal profitabilitet.

Regnskabsbogen var altså mere end en simpel statusopgørelse: Den var en magtteknologi. Plantageledere kunne eksempelvis finde på at organisere konkurrencer, der belønnede de mest produktive slavearbejdere med præmier; derefter brugte de dette produktivitetsniveau som et benchmark, slaver skulle leve op til for at undgå den voldelige afstraffelse, der var en del af hverdagen på plantagerne.

I bøgerne blev menneskelig aktivitet således omformet til standardiserede enheder (kilo, timer, dollar), der som data blev indsamlet, analyseret og forvandlet til kontrol.

»Tallenes bløde magt supplerede piskens skræmmeeffekt,« som Rosenthal udtrykker det.

Det hvide overherredømme blev altså faciliteret af et blik, der omdannede verden til et kalkulerbart system af inputs, outputs, arbejdstimer, produktivitetsniveauer, renter, nedskrivninger og profitrater:

»Ejernes magt over slaverne forvandlede på regnskabsbøgernes sider mænd og kvinder til arbejdskraftsenheder, arbejdskraft til bomuldsballer og bomuld til profit.«

Caitlin Rosenthal: ’Accounting for Slavery: Masters and Management'. 312 sider. 27,95 pund. Harvard University Press

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu