Læsetid: 5 min.

Tidsskrifter: Fortiden kort fortalt

Populærgenren historiske magasiner med tilgængelige fremstillinger af historiske dramaer har det godt. I hvert fald så godt, at Bonniers to kendte udgivelser nu får konkurrence fra en stor satsning fra Politikens forlag. Den lille ny lægger ud med blandt andet Danmarks forhold til Rusland og sænkningen af flåden under den tyske besættelse
27. oktober 2018

Det er åbenbart penge i historie.

I forvejen kan man her i landet med jævne mellemrum opfriske eller supplere sin historiske viden takket være to glittede, rigt illustrerede tidsskrifter. Det ene lover selvbevidst i sin titel: Alt om Historie. Det andet, mere beskedent i anslaget, kalder sig kort og godt: Historie – med den overtekst, der angiver magasinets genre: Illustreret videnskab. Det illustrerede gælder for begge magasiner. Med videnskaben ligger det måske lidt tungere. Den illustrerede historie tilføjer i forsikrende undertekst: Helt tæt på historiens største dramaer.

Det er også, hvad det overvejende drejer sig om i begge disse flotte interskandinaviske magasiner, der er udkommet siden 2005, og som begge publiceres af Bonnier. De er med andre ord ens forskellige: Alt om Historie lidt mere kortfattet, lidt mere kulørt end Historie, begge med vægt på det underholdende og især sidstnævnte smukt sat op og med gennemgående mere uddybende artikler og ordentligt, om end ikke altid kronologisk så dog retvisende, billedmateriale.

Dog forfalder begge redaktioner til at lade fremstille noget nær gammeldags ugebladslignende farvetegninger, som når Illustrerede Klassikere var værst.

Det fremmer ikke ret meget andet end fejlopfattelser og falske myter om fortiden. Næppe ét eneste eksemplar af begge magasiner kommer på gaden uden krigsmateriale, gerne Anden Verdenskrig, men også den første er overrepræsenteret i forhold til længere, mere sagtmodige fredsperioder.

Og det gode gys går man ikke af vejen for. Store mordere, spektakulære tyverier, mystiske sammensværgelser og folkedrab får ikke for lidt. Men redaktionerne synes at efterstræbe præcision og dermed faglig forsvarlighed, det må siges.

Fejl forekommer, selvfølgelig, men rettes gerne af redaktionen selv eller efter tilrettevisninger af læserne. Sproget som sådan retter sig nedefter i ordforrådet – og i den grad i Alt om Historie, så udpræget at det forekommer rigeligt. Et rimeligt forsvar er, at især det magasin også er rettet mod de yngre årgange. Og det er jo godt nok.

Og så skulle man ellers synes at det rakte med hele to historieudgivelser.

Men Politiken vover sig nu ud med et mere solidt magasin: Politiken Historie, redigeret af to historiker-iværksættere, der også leverer bl.a. podcasts, foredrag og faglige arrangementer: Anders Olling, ledende redaktør, og Hans Erik Havsteen.

Det nye og dybere

Politiken Historie er en anden sag og mere i stil med de klassiske udenlandske af slagsen, ikke mindst franske og engelske, men et godt stykke fra fagpublikationen Historisk Tidsskrift. Illustrationer er der også i Politikens nye magasin og ikke så få endda, men konceptet ligger altså nærmere faghistorien end de to ældre glittede andre.

Udtrykket hos Olling og Havsteen er afgjort mere dæmpet, om end redaktørerne også her er faldet for et par til formålet tegnede bidrag, ét af Valdemar den Store og Sofie af Minsk, som i stilen mere minder om et kikset forsøg på at få en historiebog for mindreårige til at glide ned.

Tegninger af den art er uvedkommende, de skal vist være morsomme, men optager kun plads – hele sider – og irriterer og skæmmer et ellers robust og smukt layout. Stilen i det hele taget læner sig ellers til den saglige side.

Det første nummer – efter planen udsendes fire-fem årligt, hvor de to ældre magasiner kommer hver tredje uge – er et delvis temanummer. Om Rusland og ikke mindst Danmarks forhold til kæmpen i øst.

En række fagfolk bidrager. Et kapitel af professor Kurt Villads Jensen fortæller om øst og vest, Rusland vs. Danmark i middelalderen, en fin oversigt over et ikke særligt fortroligt stof her i landet. Hvor Danmark tidligt med markante politiske, dynastiske og økonomiske fælles interesser østpå knyttede tætte forbindelser – siden til tsar Peter den Store og Skt. Petersborg – er nysgerrigheden senere dalet mærkbart.

Det svarer, sagt med et hjertesuk, lidt til den udbredte danske indifference over for henholdsvis Tysklands og Sveriges historie. Danskere synes distræte over for det umiddelbart nære og knytter hellere interessen til det mere sprogligt fortrolige England og USA.

I Politikens Historie råder Thomas Lyngbys grundige artikel om tsar Peters besøg i København i 1716, hvor Frederik den Fjerde forgæves forsøgte at få Rusland militært med i en revanchekamp mod Sverige. Peter benyttede anledningen, som han altid gjorde på rejser i Europa, til personligt at inspicere de fremmedes militæranlæg, hvad man også kan kalde spionage.

Lyngbys artikel er hele magasinet værd, klar og oplysende, og tjener til at forklare Danmarks så at sige forudbestemte rolle som småstat mellem langt stærkere interesser. Igen kunne man godt undvære tegningen af Peter og Frederik. Der er rigeligt af originalt billedstof her.

En vifte af emner

Men det nye tidsskrift skal have al mulig ros også for således at åbne østover. Hovedopslaget i midten viser Tuxens berømte maleri fra Havesalen på Fredensborg, hvor Christian den Niende sidder omgivet af hele den europæiske kongelige familieflok.

Kongen er ikke midtpunkt i egen bolig hin sommerdag i 1883, hovedpersonen er meget sigende – Ruslands tsar. Den allerede halvgamle (og stærkt fordrukne) Prinsen af Wales er presset ud i den ene side. Det er fortsat Rusland, der rocker i Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Rusland er dog ikke det eneste emne.

Redaktionen byder også på noget så aktuelt som ulvens historie i Danmark, en finurlig sag om spindoktorernes fader den store romer Cicero samt en sjov historie af Sarah von Essen, der afdækker selfiens ophav, væsentlig ældre end Britney Spears og Paris Hilton, der har forkyndt deres ophavsret til fænomenet. Narcissismen blev trods alt ikke født i går. Der findes adskillige eksempler længe før blot uden mobiltelefon. Man brugte selvudløsning, et glemt ord i fotosproget, der i #MeToo-æraen måske kan misforstås.

Historikeren Rasmus Dahlberg funderer over sænkningen af flåden i 1943, da søofficererne med viceadmiral Vedel i spidsen tog sagen i egen hånd, trak bundproppen i skibene og forhindrede tyskerne i at få fingre i dansk krigstonnage. Hvad var blevet konsekvensen, hvis det modsatte var sket, og tyskerne var sejlet af med de danske skibe? Rubrikken Kontrafaktisk ser ud til at varsle et tilbagevendende tema: Den historie, der kunne have været: Hvad nu hvis?

Endelig præsenterer det nydelige nye magasin en historiequiz, hvad de to andre magasiner også befatter sig med. Det er altid sjovt. Men uden at være højrøvet her lidt for nemt i betragtning af den faglige satsning.

Politiken Historie virker alt i alt ordentligt og redeligt med mere dybdegående artikler end de to kulørtes tilsammen. Men prisen …

Alt om Historie koster 73,75 i håndkøbshandel, Historie 78,95. Heroverfor står Politikens nye satsning: 169,95 kr. Det er meget. Ganske vist får man noget, der ligner en tynd bog, og sådan set er det ikke dyrt i forhold til indholdet. Men …

Det nye magasin kommer som nævnt færre gange om året til en abonnementspris på 849 kr. Spørgsmålet er, om det på nogen måde løber rundt, og hvordan distribueres publikationen ud over abonnement? Vel kun fra de største kiosker, der som bekendt ikke ligger og flyder på hver og hver andet gadehjørne. Så en og anden kan have sine tvivl, mens man oprigtigt ønsker og håber det bedste for initiativet.

Politiken Historie. Red. Anders Olling (ledende) og Hans Erik Havsteen. Ill. 98.s. (Heraf 8 annoncesider) 169,95 kr. Politikens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu