Anmeldelse
Læsetid: 6 min.

Moderne Ideer: Den økonomiske tænkning har rødder i teologien

Monarki, monoteisme og monetær magt flettes sammen, når religionssociologen Devin Singh eftersporer forholdet mellem religion og pengeøkonomi i den tidlige kristne teologi
Moderne Tider
24. november 2018

En af de vigtigste metodiske retninger inden for moderne filosofi er det, der kaldes genealogien. Filosofien beskæftiger sig med begreber, og som ordet antyder, er der tale om en slags begrebernes slægtshistorie.

Metoden blev oprindeligt indført af Friedrich Nietzsche i hovedværket Moralens oprindelse (tysk: Genealogie der Moral) fra 1887, hvor han søger at afdække den ophøjede kulturkristne morals langt mindre ophøjede udspring i materielle forudsætninger og magtspil.

Skriftet er især kendt for Nietzsches udlægning af ordet ’skyld’ som afledt af ’gæld’, to ord, der på tysk kun adskilles af bøjningen: Schuld og Schulden. Også på dansk er forbindelsen tydelig, når vi siger, at den forgældede skylder sin kreditor et udestående.

Det kristent-moralske begreb om skylden er ifølge Nietzsche en inderliggørelse af gældsforholdet, hvorved forpligtelsen over for kreditoren ikke længere er en ydre, objektiv omstændighed, men indlejres i individets subjektive selv og tager form af det, vi kender som dårlig samvittighed.

På den måde er det ikke længere op til kreditoren eller samfundet at holde skyldneren ansvarlig for at tilbagebetale sin gæld, men skyldneren, der for at dulme sine samvittighedskvaler disciplinerer sig selv og optræder som en veltæmmet samfundsborger. Den kristne moral, der fremstiller sig som et sæt gudgivne, overjordiske værdier, ligger i virkeligheden i forlængelse af særdeles jordiske økonomiske relationer.

Arven efter Nietzsche

Nietzsches genealogiske magtkritik har siden sat sig dybe spor i de humanistiske videnskaber, ikke mindst via Michel Foucaults udbredelse af kritikken til at gælde videnskaben selv.

I sin nye bog Divine Currency. The Theological Power of Money in the West (Guddommelig valuta – Pengenes teologiske magt i Vesten) vender sociolog og religionshistoriker Devin Singh tilbage til udgangspunktet for igen at stille spørgsmålet om forholdet mellem kristen teologi og økonomisk-politiske interesser.

Devin Singh: ’Divine Currency – The Theological Power of Money in the West’. 296 sider. 24,95 dollar. Stanford University Press

Singh vender det oprindelige genealogiske spørgsmål om, idet han ikke tegner udviklingslinjen fra det moralske tilbage til materielle, men i stedet demonstrerer økonomisk-teologiske overvejelser allerede hos de tidlige kirkefædre.

Ifølge forfatteren har sådanne teologiske overvejelser påvirket den økonomiske logik i Vesten fra kristendommens barndom og frem til i dag. Det drejer sig derfor ikke om at forklare religionen med økonomien, men om at kaste nyt lys på økonomien igennem teologiens linse.

Økonomi, administration og marked

Forfatterens forehavende følger den linje, som den feterede italienske samtidsfilosof Giorgio Agamben har udstukket med sit begreb om en ’økonomisk teologi’. Forskellen er, at hvor Agamben forstår ordet ’økonomi’ i bred forstand, dvs. som administration eller offentlig ledelse, afledt af det græske oikonomia, der oprindelig betyder husholdningskundskab – der definerer Singh det i snæver forstand som economy proper, altså det, vi normalt forstår ved økonomi.

Den brede definition tillader Agamben at udvikle en kritik af den økonomiske logik i det, Foucault har kaldt ’guvernementaliseringen’ af samfundet, hvor implicitte regeringsteknikker træder i stedet for en synlig suveræn magt. Omvendt udelukker den dog en konkret kritik af pengemagten og den politiske magt, der koncentrerer sig på finansmarkedet, mener Singh.

I bogens indledning vægrer forfatteren sig mod de lommefilosofiske klicheer, som sammentænkningen af religion og økonomisk magt inviterer til: Det drejer sig ikke om at udråbe penge til at være ’den nye Gud’ eller om at begræde en materialistisk modernitets ’afgudsdyrkelse’ af markedet. Han foreslår i stedet et fokus på monetære logikker i teologien, på handel, penge og profit.

Guddommelig valuta

Centralt i bogen står spørgsmålet om den kristne traditions opfattelse af inkarnationen og den forbindelse mellem en transcendent Gud og en jordisk orden, som denne etablerer: »De fleste af de tidlige kristne tænkere fremstiller konsekvent inkarnationen som et soteriologisk anliggende, dvs. forbundet til frelsen. (…) Et af inkarnationens primære mål og resultater karakteriseres ofte som en form for handel, betaling eller anden transaktion, idet Kristus ofres til gengæld for menneskehedens synd«.

Det er således selveste Jesus Kristus, der udfylder rollen som den ’guddommelige valuta’, bogen har titel efter. Fader-søn-dualismen udlægger Singh i tråd med Agamben som parallel til dualismen mellem politisk magt udøvet af en absolut suveræn og økonomisk magt i form af forhandling og ad hoc-administration. Hvor faderen repræsenterer lovens vertikale magt fra oven, der udgør sønnen magtens horisontale repræsentant og er dermed »det tilstedeværende fravær, den ledelse, der virkeliggør den distancerede suveræn«.

Teologi, politik og økonomi

Forbindelsen mellem politisk og økonomisk magt i teologien bygger Singh især på den kobling mellem monarki, monoteisme og monetær integration, han finder hos Eusebius af Cæsara, der er kendt som kirkehistoriens fader. Ikke for ingenting var han biskop under Romerrigets første kristne kejser, Konstantin den Store. I en hyldest til Konstantin skriver Eusebius som citeret i bogen: »Monarkiet overgår alle andre forfatnings- og regeringsformer. For anarki og borgerkrig er resultatet af det modsatte: et polyarki baseret på lighed. Netop derfor er der én Gud, hverken to, tre eller flere.«

Her er det tydeligt, hvordan teologiske og politiske argumenter harmonerer og kommer til at understøtte hinanden. Og den politiske centralisering af magten forplanter sig til økonomien, hvor udbredelsen af den fælles valuta til alle afkroge af riget bliver en vigtig samlende faktor, idet den muliggør både handel og opkrævning af skatter. Pengene er lingua franca, det universelle sprog, der binder den brogede befolkning sammen under én hersker.

På den ene side løber der således en fortælling igennem teologien om storpolitik, erobring og underkastelse, om kampen mellem det gode og det onde, kaos og orden. Men på den anden side fletter den sig sammen med historien om økonomien som det godes udbredelse gennem fredelige midler og købmandens pragmatik. En historie, der ifølge Singh strækker sig op i nyere tid og genfindes i liberale forestillinger, f.eks. i Adam Smiths begreb om en ’usynlig hånd’, der holder markedet i balance, altså en slags kapitalistisk forsyn. Den guddommelige suverænitet og den økonomisk-frelsende fordelingslogik danner en produktiv polaritet, hvorimellem regeringsmagten udfolder sig.

Er det så økonomien, der er teologiens hemmelighed, eller teologien, der er økonomiens? Hverken eller. Singh skriver i stedet om en vekselvirkning, hvorved begge sider indgår i et historisk parløb og gensidigt former og forstærker hinanden.

Er markedet moralsk?

Man kunne ønske sig, at bogen kom nærmere ind på den teologiske økonomis udmøntning i den måde, vi i dag opfatter og omgås markedskræfterne på. Det synes ikke at skorte på eksempler. Accepterer man Nietzsches præmis om, at den vestlige moral er et grundlæggende kulturkristent tankesystem, er det eksempelvis påfaldende, hvordan reaktionen på den tilsyneladende uendelige række af finansskandaler igen og igen er et krav om moralsk selvransagelse. I kølvandet på sagen om svindel med udbytteskat i Europa var det finansverdenens tvivlsomme moral, de hjemlige medier stillede skarpt på.

Det kan undre, når mekanismerne bag sådanne sager så åbenlyst intet har med moral at gøre. Eller har de alligevel?

Den moralske fordømmelse af en fordækt gruppe bagmænd har i hvert fald den effekt, at markedskræfterne selv frifindes. Hvis vi grundlæggende opfatter markedet som en guddommelig økonomisk balance, der skaber fred og fordragelighed mellem mennesker, er det klart, at det kommer som et chok, når nogle afvigere pludselig afsløres i at handle stik imod fællesskabets højt besungne moralske værdier.

Men samtidsanalysen rækker ud over bogens ellers betragtelige ambitioner, så sådanne spekulationer må stå for læserens egen regning. Ikke desto mindre lægges der op til at bruge den genealogiske undersøgelse af økonomiens slægtskab med teologien som trædesten for en kvalificering af diskussionen om økonomiske tænkemåder i dag. Genealogien er som nævnt videnskaben om begrebernes oprindelse, og overlappene mellem teologisk og økonomisk argumentation, terminologi og metaforik er mange og markante, som Singh omhyggeligt demonstrerer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her