Læsetid: 6 min.

Ny bog galoperer igennem historien og det danske demokratis undergang

Tidligere højskoleforstander er aktuel med ny debatbog om det danske demokrati. Bogen tager os på lyntur igennem det danske folkestyres historie, inden den slår om i en knarvorn og uskarp analyse af demokratiets tilstand i vores samtid
10. november 2018

Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Det spørgsmål har givet anledning til nok så mange diskussioner i tidens løb. Og sådanne diskussioner er ofte vigtige at tage, især når glasset er et billede på noget andet – så som demokratiets tilstand eller indfrielsen af diverse politiske målsætninger.

Går man ind i en af disse diskussioner, bør man samtidig erkende et væsentligt forhold: Det er ikke alene op til den enkelte betragter at afgøre, hvad glasset – eller demokratiets tilstand – er. I så fald havde man ikke brug for en diskussion. Langt snarere er det op til betragteren at argumentere overbevisende for sin påstands sandfærdighed.

I disse år vælter det frem med bøger, som erklærer, at det står ilde til i de vestlige demokratier. Det vidner allerede de apokalyptiske titler om: David Runcimans Sådan ender demokratiet (2018), Steven Levitsky og Daniel Ziblatts Hvordan demokratier dør (2018) eller Christophe Buffin de Chosals Demokratiets afslutning (2014).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Demokratiets største udfordring i dag, er anslag mod ytringsfriheden - også uden for Sverige. Some things are not meant for man to say today.

Grundloven giver de folkevalgte ret og pligt til at agere uden uden "nogen forskrift" fra vælgerne.
De er valgt ud fra principielle holdninger på det politiske marked.
Derefter kan et flertal bede folket tage stilling til specielle emner ved en folkeafstemning. Det er ikke en særlig anvendt mulighed (som i Svejts).

Grundlaget for folketingsvalg er defineret af partierne - ikke af vælgerne.
Antag at et meget stort og problematisk emne skal fremlægges og afgøres ved et valg. Hvordan kan så sikres at den rigtige beslutning tages.
Tag det globale klima. Er der global demokrati ? Nej, vel. Hvordan kan vores demokrati så sikre den rigtige beslutning.
Er det ikke folketinget ansvar at tage beslutninger, som strider mod folkets flertals mening, men er til gavn for folket.

Altså, et fascistisk diktatur kan agere i folkets - og klimakampens - interesse, selv om folket ikke har villet det. Folket/demokratiet er, ud fra denne betragtning, ukvalificeret til til den bedste løsning i hele landets interesse.
Sagt meget barsk - demokratiet er i yderste konsekvens i stand til at begå selvmord i demokratiets navn.
Løft så denne problematik op på internationalt plan til FN og andre overnationale organer.
Så er vi langt fra krydset på hr og fru Jensens stemmeseddel.