Læsetid: 6 min.

Ny bog: Religionen er gudernes gaffatape

Religion har haft plads i den menneskelige fortælling længe før skriftsproget. Udforskningen og forståelsen af religionens genstande er derfor mindst lige så væsentlig og relevant som dens skriftkilder. Den britiske kunsthistoriker Niel MacGregor tager i ny bog læseren med på en brilliant formidlet tour de force gennem de fænomener, der gennem tiden har udtrykt den religiøse stræben
10. november 2018

Religion er på mange måder en slags kulturel gaffatape: Det er slidstærkt og kan klistre sig fast på stort set hvad som helst. Sat på spidsen findes der ikke noget i verden, der ikke kan forbindes ved at blive omviklet med denne særlige variant af metafysisk klisterbånd.

Men hvor det, vi normalt forbinder med gaffatape, er en nyere opfindelse med under 100 år på bagen, er den kulturelle gaffatape, vi kalder religion, lige så gammel som menneskeheden. Eller sagt med andre ord: Så længe der har været mennesker, som har tosset rundt og gjort sig vigtige her på planeten, har man haft forestillinger om, at der var højere magter på spil, og udtrykt det gennem adfærd, tanker og genstande.

Dette er afsættet for Neil MacGregors seneste bog Living with the gods. MacGregor, der har en fortid som direktør for British Museum, er en dreven rotte, når det kommer til at formidle vores fælles historie til et bredt publikum. Bogen er tredje og sidste del af et storstilet projekt, der ligger i forlængelse af en udstilling på museet og en række radioprogrammer på BBC.

Neil Macgregor: ’Living with the gods’.

Som kunsthistoriker har MacGregor det til fælles med religionshistorikeren, at han er trænet i at analysere genstande. Umiddelbart er der mange, der forbinder studiet af religion med granskningen af tykke bøger og andet tekstmateriale, men det at kunne skrive er en af menneskehedens nyere påfund: De tidligste eksempler på decideret skriftsprog går ikke mere end 5.000 år tilbage i tiden.

Langt mere end skriftsprog

Mennesket derimod har flere hundredtusinde år på bagen, og alt tyder på at vi har produceret religion lige så længe. Studiet af religion knytter sig derfor også til de genstande, mennesket gennem alle tider har produceret.

Fra det ældste overlevede eksempel på figurativ kunst, en 40.000 år gammel figur udskåret af mammutelfenben, der forestiller et menneske med et løvehoved, til det stykke brød, der ved hjælp af magi og trylleremser forvandles til gudekød hver søndag i den danske folkekirke. Genstande er altså ikke kun uomgængelige kilder til viden om religionerne, når vi bevæger os længere tilbage i tiden end år 3.000 f.v.t, men lige så nødvendige at inddrage, hvis man vil prøve at forstå fænomenet som det udspiller sig i år 2018.

Bogen, der er rigt illustreret, tager med afsæt i de afbillede genstande læseren på en tour de force omkring forskellige fænomener, der gennem tiderne er blevet omviklet med den førnævnte gaffatape, vi kalder religion, så de kunne knyttes til religiøse forestillinger. Det er temaer som ild, vand, mad, død, musik, politik, identitet og vold, der tages kærligt under behandling. MacGregor er en blændende formidler og formår på en underholdende måde at rive os rundt i verdenshistoriens religiøse hittepåsomhed og gøre os klogere på sagerne.

Eksempelvis som når han under temaet ild overbevisende demonstrerer, hvorledes elementer fra den romerske statskult finder vej til portrætter af Elizabeth den Første – og videre til La Flamme de la Nation, der har blusset lystigt ved triumfbuen i Paris, siden den blev tændt i 1923.

Det, at MacGregor kan foretage en sådan analyse ved at kigge på en 2.200 år gammel romersk kobbermønt, et royalt portræt fra slutningen af 1500-tallet og et foto af den franske præsident Emmanuel Macron fra 2017, er også bogens største styrke.

Det handler ikke kun om, hvad de forskellige genstande ved første øjekast illustrerer. Når de bliver taget ud af deres placering i montrer og rammer og indgår i forbindelse med andre artefakter på tværs af tid og sted, folder genstandene sig ud til en langt større fortælling end den, der handler om betalingsmidler, kunsthistorie og fotodokumentation, nemlig en fællesmenneskelig fortælling om territorier, nationalisme, køn, magt og identitet.

Hvordan det lykkes forfatteren at nå frem til den konklusion, skal ikke afsløres her, men den oprigtige begejstring og nysgerrighed, hvormed han med afsæt i forskellige objekter udfolder og perspektiverer menneskehedens liv med vores udvidede familie af overnaturlige venner og fjender, er både underholdende og imponerende.

Grunden til, at MacGregor kan analysere og forbinde alt fra cro magnon-menneskets benfigurer til et fotografi af en badende Putin, er, at de er produceret af stort set identiske hjerner. Sagt med andre ord er det den samme gamle smartphone, vi betjener os af, selv om vi hele tiden downloader de nyeste apps.

Alt det, vi ikke ved

At vi ikke ved helt præcist, hvilke forestillingssystemer man producerede i stenalderen, er ikke kun et specifikt religionshistorisk problem, der har at gøre med tid, men noget man slås med på daglig basis. Den kult, der har fundet sted i relation til den løvehovedede menneskefigur, har som de fleste andre religioner, været et sporadisk fænomen: Historien viser os, at religion er noget, der kommer og går som boybands på hitlisterne.

Nogle religioner holder sig på toppen i flere tusinde år som i det gamle Ægypten, mens de fleste lider skæbne som døgnfluepop og hurtigt finder vej til historiens glemmebøger. Sådan har det altid været, og selv om det kan være svært at forestille sig, at vor samtids religiøse sejtrækkere som hinduisme, islam, jøde- og kristendom en dag vil blive vippet af pinden, viser historien os, at det med al sandsynlighed kommer til at ske.

De fleste af de religioner, mennesker gennem tiderne har snedkereret, ved vi derfor som udgangspunkt meget lidt om. Heldigvis er mennesket ikke nærigt, når det kommer til at klistre verden ind i metafysisk gaffatape. Vi har derfor et kæmpe arsenal af materiale til rådighed fra religionernes idéhistoriske nisseværksted, som vi kan trække på.

Det gælder både, når de formuldede og for længst glemte religioner dukker op af jorden, og når nye spirer frem i morgen. MacGregor kan så at sige bruge de genstande, man ved en del om, som et laboratorium til at sige noget om de objekter, hvis placering i en forhistorisk kulturel virkelighed fremstår porøse og nedslidte af tidens tand. Han gør det overbevisende og med en lethed, der må gøre mangen en formidler grøn af misundelse.

Religionens plads i kulturhierarkiet

Hvis der endelig skal kastes lidt malurt i bægret, er der det, at MacGregor uforvarende har sneget et lille skvæt religiøs tænkning ned i sit cocktailglas. Hans ambition har været at lade de forskellige genstande være indgangen til fortællingen om, hvad det vil sige at dele religiøse forestillinger, og de konsekvenser det gennem tiderne har haft for os som art. Men det er, som om han tænker sig, at religion – på samme måde som de genstande, han løssluppent har kastet sig over – er noget i sig selv.

Når han skriver, at den måde, vi behandler vores guder på, afspejler den måde, vi behandler hinanden på, forholder det sig stik modsat. Religion er videnskabeligt set en hidsig andenviolin på steroider. Den maser sig frem i lydbilledet med bulder og brag, men den er og bliver den evige toer i det kulturelle hierarki. Det er aldrig religionerne, der ændrer verden, men de religiøse forestillinger, der forandres, når mennesker går nye veje.

For MacGregor er det religionen, der har den kulturelle førertrøje på i sådan en grad, at han benævner mennesket som homo religiosus – altså, at ’det religiøse’ er iboende i selve det at være menneske.

Det er der nok mange, som med rette vil rynke på næsen ad. Desværre går ideen om det religiøse menneske lidt ud over de dele af bogen, der handler om Oplysningstidens og sekulariseringens indtog i verden. I det store billede er der dog tale om skønhedsfejl, der ikke kan skygge over at Living with the Gods er en fremragende, informativ og spændende bog, der med sit væld af billedmateriale både er underholdende at bladre i i ledige stunder og god at fordybe sig i, hvis man ønsker at vide mere om det evigt fascinerende emne religion.

Neil Macgregor: ’Living with the gods’. 512 sider. 30 pund. Penguin Books.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu