Læsetid: 3 min.

Den grønne kamp om sprogets magt

Midt i partiets historiske optur har De Grønnes leder, Robert Habeck, skrevet en politisk interessant, men analytisk sløj bog om det demokratiske sprog. Det skal være humant, inkluderende og kritisk, men det ender med at være blødt, lysegrønt og temmelig pragmatisk i iscenesættelsen af De Grønne som alternativet til populismen
15. december 2018

Robert Habeck vil ikke lege sprogpoliti eller være formynderisk, lover han. Han vil i disse populistiske tider derimod vise logikken bag den politiske virkelighed, som det forråede sprog er med til at skabe. Alligevel uddeler han en del – ofte berettigede – formaninger i sin nye bog Wer wir sein könnten med undertitlen: Warum unsere Demokratie eine offene und vielfältige Sprache braucht (Hvem vi kunne være – Hvorfor vores demokrati har brug for et åbent og mangfoldigt sprog).

Indrømmet: bogen var næppe blevet omtalt i disse spalter, hvis ikke Habeck havde været leder af det tyske parti De Grønne siden januar 2018, hvor partiet har oplevet en så stor optur, at han midt i folkepartiernes nedsmeltning ligner en mulig fremtidig kanslerkandidat.

Bogen er tilmed kommet i kølvandet på en (knastør) sommer, hvor Habeck har åbnet for et »positivt patriotisk vokabularium« hos De Grønne – et borgerligt skred mod højre, der havde været uhørt i partiet for bare få år siden.

To slags sprog

Både før og under sin stejle politiske karriere har Habeck skrevet læsbare børnebøger, romaner, teaterstykker og debatbøger om f.eks. patriotisme, faderrollen og den tyske revolution i 1918. I Wer wir sein könnten lægger Habeck ud med igen og igen at slå den banale pointe fast, at sprog skaber virkelighed, f.eks. når politikere omtaler flygtninge som »menneskekød« eller bruger begreber som »asylturisme«.

Hans mål er herefter at definere forskellene på et fundamentalistisk og populistisk sprog, der »ødelægger, udgrænser, umenneskeliggør«, og et demokratisk sprog, der »muliggør et åbent, menneskevenligt, kritisk, stridbart og kompromisdueligt samfund«. Et pænt ambitiøst og interessant anliggende.

Robert Habeck: ’Wer wir sein könnten – Warum unsere Demokratie eine offene und vielfältige Sprache braucht’. 128 sider. 14 euro. Kiepenheuer & Witsch

Eksemplerne leveres især af det højrepopulistiske AfD samt af CDU/CSU-politikere, der vil lukke højreflanken ved at efterligne AfD. Men Habeck, der oprindeligt er filosof og germanist, er samtidig opmærksom på, at det politiske sprog ikke må blive for sløvt til at angribe et alternativløst teflonsprog a la Merkels, hvor fundamentale debatter om en ny økonomi og en grøn omstilling reduceres til millimeterdebatter. Den tråd fortaber sig desværre noget i bogen.

Habeck går derimod offensivt til De Grønnes ry som formynderiske og til højrefløjens kampbegreb om en censurerende politisk korrekthed, hvor de bruger deres krænkelse til at give den ekstra gas med at overskride racistiske og sexistiske tabuer. Habeck viser her læseren/vælgeren, hvordan populismens frygtsomme retorik deler samfundet i os og dem.

»Det handler om at formulere et ’os’. Ikke et os, der er enig om alt, men et, hvor det er muligt at blive enig om princippet om lighed,« skriver han.

»Politiske beslutninger ændrer menneskers liv – ikke alle vinder ved dem, men vi skal bagefter kunne se dem i øjnene, som taber. Derfor skal vi tale på en sådan måde, at det forbliver muligt.«

Det lyder venligt og fornuftigt, og det ligner et forsøg på en teorifri læse let-udlægning af Habermas’ diskursetik. Men hvis Habermas angiver højden til loftet, kommer Habeck ikke meget over fodpanelerne. Alligevel er det interessant at følge Habecks normative billede af politik:

»Politik er ikke en magtteknik, men en ydmyghed over for magten. Her hjælper et betænksomt, men modigt, et omsorgsfuldt, men frit sprog.«

Interessant tidsbillede

I den idealisme aner man det utopiske mål i titlen Wer wir sein könnten. Desværre kommer Habeck aldrig til den omfattende analyse. Her hjælper nogle referencer til Ahrendt og Adorno og en udflugt over Hegel og Hölderlin til de tyske identitetsmyter ikke.

Ud over Det Tredje Riges perversion af det tyske sprog sætter Habeck her spørgsmålstegn ved, om den tyske kulturnations fødsel ud af romantikkens ånd har gjort det ekstra svært at pleje en sund, demokratisk stridskultur, men også her er det småt med nye erkendelser.

Alligevel er bogen et yderst interessant tidsbillede på kampen om den diskursive definitionsmagt i populistiske opbrudstider og i den aktuelle tyske politik – ikke mindst efter den højreradikale ballade i Chemnitz, hvor debatten om begreberne udløste en decideret regeringskrise.

I denne kamp har netop Habeck haft overvældende succes med at placere De Grønne som Tysklands nye og antipopulistiske midterparti, der er klart proeuropæisk, proasyl og progrøn omstilling.

Med teoretiske briller kan man derfor pege fingre ad hans tvivlsomme argumentation og den pragmatiske idealisme, men politisk set virker de. Og i sidste ende er alternativet til Alternative für Deutschland unægtelig mere sympatisk end AfD selv.

Robert Habeck: ’Wer wir sein könnten – Warum unsere Demokratie eine offene und vielfältige Sprache braucht’. 128 sider. 14 euro. Kiepenheuer & Witsch

Serie

Seneste artikler

  • Aristoteles sammenblandede ikke Gud og det levende

    28. september 2019
    Også uden for de traditionelle akademiske institutioner kan der bedrives hæderlig og grundig forskning. Forskning, der ifølge Annick Stevens tjener sit eget frigørende formål, selv om det handler om en så gammel traver som Aristoteles
  • Ingen kapitalisme er heller ingen løsning

    21. september 2019
    Kapitalismen smadrer miljøet, undergraver lokalsamfundet og udhuler demokratiet. Den 85-årige schweiziske sociolog Jean Ziegler storsælger med sit frontalangreb på den kannibalistiske kapitalisme, men hans kunstige samtalebog leverer hverken sammenhængende analyser eller skyggen af løsninger
  • Læst udefra: Læs Kant, som du vil, men afliv ikke hans tænkning

    22. juni 2019
    Med Immanuel Kant blev tænkningen menneskelig, siges det. Denne begivenhed er lige så central for den vestlige filosofihistorie, som den kan være vanskelig at formidle. Ny introduktion fejler, hvor andet populærfilosofi undertiden også gør
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu