Læsetid: 3 min.

Der må findes én retning for den undertrykte klasse

Det seneste bidrag i rækken af Louis Althussers uudgivne skrifter lander på et særdeles passende tidspunkt. Her stiller han det simple, men afgørende spørgsmål: Hvad skal vi gøre?
5. januar 2019

Udgivelsesdatoen for Louis Althussers lille værk, ’Hvad skal vi gøre?’ (Que Faire?), kunne dårligt have været bedre.

Selv om det blev affattet i 1978, var det først i september 2018, kort tid inden De Gule Veste satte sig selv på den politiske dagsorden, at værket blev tilgængeligt som det seneste bidrag til rækken af Althussers uudgivne skrifter (påbegyndt hos det franske forlag PUF i 2014. Der er indtil videre udkommet fem værker i denne serie).

Når dette tidspunkt må siges at være heldigt, er det, fordi Althusser i dette korte, men prægnante skrift undersøger muligheden for teoretisk indsigt, der kan yde egentlig hjælp til en revolutionær praksis. Ikke forstået som en forkromet ’filosofi’ udtænkt i universitetets dunkleste kroge, men som det, Althusser kalder en »konkret analyse«.

En sådan analyse har til formål at forene det egentlige indhold af de begrænsede forestillinger, man finder hos specifikke grupperinger blandt den udnyttede klasse, og tager altid udgangspunkt i de konkrete produktionsformer, der gælder både lokalt, men vigtigst af alt, også globalt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Kommentar til:
"Ja, der må findes én retning for den undertrykte klasse, og det er den marxistiske teoretikers opgave at fortolke denne retning, der allerede, men kun mangelfuldt, kommer til udtryk hos denne klasse".
OG
"For Althusser bliver det umuligt at give retning til den undertrykte klasses kamp, hvis man ikke forstår, hvor deres forestillinger om deres egen samfundsmæssige position stammer fra. Produktionen af disse forestillinger har ikke i sig selv noget at gøre med et intellektuelt arbejde, men er en konsekvens af materielle forhold. Det er disse forhold, man først og fremmest må opnå en teoretisk forståelse af".

Der er mange måder at forstå og anvende Marx på, og jeg bemærker i de valgte formuleringer nogle af de særlige måder, som er kendetegnende for Althussers tilgang.

Den elitære nødvendighed, en opfattelsen af entydighed, en materialistisk determinering af tænkningen. Tendenser, der passer fint sammen med strukturalistisk tænkning og en opfattelse af et partis ledende rolle i klassekampen, ud fra en bestemt klasseopfattelse.

Det må også være en anmelders opgave at gøre opmærksom på de negative konsekvenser, der er forbundet med anvendelsen af Marx tænkning, som den kommer til udtryk hos Althusser. Denne anvendelse kan vel også ses som resultat af den tid og de historiske omstændigheder, de er formuleret under.

For at forebygge en misforståelse: Min kritik er ikke rettet mod anvendelsen af Marx teorier, men mod Althussers anvendelse af dem.